Forside DenOffentlige Gode erfaringer med ny form for alkoholbehandling

Gode erfaringer med ny form for alkoholbehandling

Gode erfaringer med ny form for alkoholbehandling

Projekt med gratis flerfamilieterapi hjælper hele familien

Alle undersøgelser viser, at et alkoholproblem hos én eller begge forældre rammer hele familien, og at det at inddrage hele familien i behandlingen giver bedre og hurtigere resultater.

Lige nu læser andre

Et alkoholproblem i en familie er oftest tabubelagt – man snakker ikke om det. Det går ud over relationer, kommunikation, tillid. Der opstår hemmeligheder, usikkerhed og psykosomatiske symptomer hos såvel voksne som børn – dvs. mavepine, hovedpine, dårlig nattesøvn, angst, depressioner, ensomhed mm.

I september 2011 indførte Alkoholbehandlingen i Holstebro kommune med støtte fra Sundhedsstyrelsen en ny form for behandling (flerfamilieterapi) til den, der har alkoholproblemet, deres partner og børn. Fire familier er startet op i flerfamilieterapien og 6-8 familier er på vej.

Hele familien indgår i behandlingen og de enkelte familier er sammen med andre familier i behandlingen, hvor de har mulighed for at snakke sammen, spejle sig i hinanden, lære af hinanden og støtte hinanden. De udbygger desuden deres relationer, dels i deres egen familie, men også til andre familier. De får talt om, hvad alkoholen har af konsekvenser for den enkelte i familien.

Forældrene i en af familierne siger bl.a.:

Læs også

”Over tid er børnene, specielt den ene, blevet mere glad for P og viser ham langt større tillid. Den ene har heller ikke ondt i maven som før, hvor han havde ondt i maven flere gange dagligt. Alt i alt har det haft en kæmpe betydning for os at være med i flerfamilieterapi”. A+P.

Alkoholbehandlingen i Holstebro kommune er modelkommune for projektet med flerfamilieterapi, som Sundhedsstyrelsen har støttet med 3.5 mio. kr. frem til nov. 2014. Opgaven i projektet er at udbrede erfaring og metode omkring flerfamilieterapi til andre alkoholbehandlingssteder i landets kommuner.

Læs også

Ads by MGDK