Skal familielivet fungere, må politikere gribe ind med og vedtage love, der forbedrer forholdene for familier. Kig til Sverige, Tyskland og Norge, lyder anbefalingen bl.a. fra Familiepolitisk Netværk.
Lige nu læser andre
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
– I Danmark har familiepolitikken været meget forsømt. Det handler om, at vi har en tendens til at lulle os ind i en idé om, at vi er førende. Men når vi sammenligner os med de nordiske lande, der halter vi bare så meget bagefter, siger medstifter af Familiepolitisk Netværk Sofie Maria Brand.
Læs også
– Der er selvfølgelig et personligt ansvar, men vi er nødt til også at forholde os til, hvad det er for nogle rammer, som vi kan navigere indenfor.
Børneordfører for Venstre, Anni Matthiesen, siger til Politiken, at hun ikke vil forholde sig til anbefalingerne, men anerkender, at der er brug for forbedringer. Også Socialdemokraterne, mener ifølge Politiken, at det er på tide at sætte familiepolitikken på dagsordenen. FAKTA: Sådan vil netværk undgå stress i familier Der skal tænkes nyt i familiepolitikken, hvis danske børnefamilier skal kunne finde en balance. Det mener Familiepolitisk Netværk, der er startet af den idepolitiske tænketank Cura. Søndag er de kommet med 16 familiepolitiske anbefalinger, læs et uddrag af dem her: * Lovsikret ret til at give omsorg til syge børn i mindst 10 dage per barn per forælder per år, svarende til 20 dage per barn. Antal dage følger barnet og kan videregives til andre pårørende. Finansieres af flere parter gennem en fælles forsikringsordning med inspiration fra Sverige, Norge og Tyskland. * Ret til deltid indtil barnet fylder otte år – som i Sverige. Og ret til at komme op på fuld tid igen, når “omsorgsperioden” er slut, så længe gældende varslingsregler er overholdt. Deltid lønkompenseres ikke, men enlige og lavtlønnede bør kompenseres, for eksempel i form af et øget skattefradrag. * At tilskynde en ændret kultur ude på arbejdspladserne, især i det private erhvervsliv, hvor det er muligt at gå ned i tid i en periode. Man kan eksempelvis lade sig inspirere af Mærsks nye “return to work”-politik, hvor de ansatte har mulighed for at arbejde 20 procent mindre til fuld løn i de første seks måneder efter endt barsel. * Mulighed for institutionspladser i eksempelvis to moduler, hvor der kan vælges imellem halvdagspasning og heltidspasning. * Alle kommuner bør have mindst ét pasningstilbud med skæve åbningstider – dvs. meget sent om aftenen eller meget tidligt om morgnen. * Øremærket barsel til mænd i op til 12 uger – hvor den øremærkede fædrebarsel lægges oveni den eksisterende barsel. * Pengene følger delvist barnet – hvor 3/4 af det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads kan følge barnet i op til et år og dermed give forældre mulighed for selv at organisere pasning i hjemlige omgivelser. Kilder: Familiepolitisk Netværk /ritzau/