Der er forskel på frokostpauser og vilkårene for seniordage og tallene for sygefravær er forskellige i offentlig og privat sektor. Cheføkonom i DA svarer på kritik fra OAO.
Lige nu læser andre
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
FV rejser 4 konkrete kritikpunkter af analysen. Jeg håber, at nedenstående uddybning kan bidrage til klarhed. Lad mig tage hans kritikpunkter et ad gangen:
Læs også
- En ansat med betalt spisepause skal være på sin arbejdsplads 37 timer om ugen og kan ikke (som udgangspunkt) forlade arbejdspladsen i spisepausen, men 29 minutter om dagen ud af de 37 timer går med at spise. Er timerne eksempelvis ligeligt fordelt på 5 arbejdsdage – svarer det til 7,4 timer hver dag.
- En ansat, som ikke har betalt spisepause, skal også være på sin arbejdsplads 37 timer om uge, men her er der ikke noget af tiden, der går med at spise. Der skal derfor lægges ½ time til om dagen til spisepause. Det svarer til 7,9 timer hver dag, hvis arbejdstiden er ligeligt fordelt på 5 arbejdsdage. Uanset om lønmodtageren kan forlade arbejdspladsen midt på dagen i forbindelse med frokostpausen eller ej, vil det indebære, at personen enten skal møde ½ time tidligere end en ansat med betalt spisepause eller gå ½ time senere.
Seniordage i den offentlige sektor er en ret, der selvfølgelig er betalt ved overenskomstforhandlingerne, men det er sket én gang for alle, så alle seniorer nu har ret til seniordage med betaling.
På DA-LO-området er selve rettigheden også forhandlet ved en overenskomstforhandling, men her sker selve betalingen i hvert enkelt tilfælde af lønmodtageren selv – enten via sin egen pensionsopsparing eller via den såkaldte fritvalgskonto, som også er en individuel konto. Sygefraværet Det sidste kritikpunkt handler om sygefravær, hvor FV argumenterer for, at der er mange objektive årsager til, at sygefraværet i den offentlige sektor er højere end i den private sektor. Jeg har i artiklen ikke forholdt mig til, hvorvidt der er velbegrundede årsager til, at der er forskellig udnyttelse af fraværsrettighederne på de 2 overenskomstområder, men alene til, hvad data viser. Min pointe er, at når man sammenligner vilkårene i de 2 sektorer, er det væsentligt at få hele billedet med og ikke alene den løn, der står på lønsedlen. Jeg skriver dog også, at sammenligner man job med samme arbejdsindhold og tager hensyn til kønsforskelle, er sygefraværet fortsat højest i den offentlige sektor.