Ånden i aftalen – rum til kulturforandring og professionel dømmekraft Den nye arbejdstidsaftale set fra tre perspektiver

Af Gitte Miller Balslev og Suna Christensen, der begge er uddannelsesforskere og medlemmer af forskningsnetværket NO!SE

Som uafhængige skoleforskere fra forskningsnetværket NO!SE er vi interesserede i at forstå, dét der er i spil med lærernes nye arbejdstidsaftale, som delvist træder i kraft til januar 2021 og fuldt rulles ud med det nye skoleår sommeren 2021. Vi har talt med ressourcepersoner fra både Danmarks Lærerforening (DLF, formand for Øhavets Lærerkreds

formand Lone Clemmensen), Skolelederforeningen (SLF, næstformand Dorte Andreas), og derudover har vi haft uformelle samtaler med et par skoleledere. Vores ærinde er at belyse forskellige perspektiver på og forventninger til aftalen. Denne artikel bringer et kortfattet sammendrag af samtalerne, og giver et åbent bud på det kulturarbejde, skoleområdet har i vente.

Den nye arbejdstidsaftale åbner dørerne til en kulturændring på landets folkeskoler. 

Vi kan se tre fokusområder, der kan hjælpe ledere med at forankre udviklingen:

1. Lad læreres kompetenceudvikling foregå lokalt 

2. Fokuser den pædagogisk ledelse og arbejd med tillid til lærerne

3. Bed forvaltningen om invitation til dialog om pædagogiske ambitioner

Vi vurderer, at det fremover bliver en af skoleledernes fremmeste opgaver at kunne oversætte mellem forskellige dagsordener, og skabe mening både for- og med personalegruppen, og dette kulturarbejde vil sætte ledere og lærere i centrum for skolens udvikling og øge den lokale forankring.   

Aftalen som formalisering af et udvidet samarbejde

Alle de ressourcepersoner, vi har talt med, ser den nye aftale som formalisering af de takter, der mange steder allerede er i gang i kommunerne, og som handler om udvidet samarbejde både i- og uden for skolen. De skoleledere vi har talt med, siger at for dem selv, og dem, de taler med, ligger aftalen tæt på det, der i forvejen er praksis i kommunerne. Det betyder, at der allerede er erfaringer at bygge videre på.

Tid til at tænke kompetenceudvikling anderledes

Lone Clemmensen fra DLF uddyber det udvidede samarbejde, og hun ser med den nye aftale en mulighed for – såvel som en pligt til – at bringe lokal skoleudvikling på dagsordenen med initiativer, der vokser ”nedefra” frem for ”oppefra”. Med den seneste folkeskolereform såvel som med lokalpolitiske ambitioner for skoleområdet har de fleste udviklingsinitiativer været defineret oppefra. Det har betydet, at de fagprofessionelle har været spændt for en national såvel som en lokal udviklingsvogn med samme projekter for en hel kommune, der ikke altid har ramt plet i forhold til de praksisnære behov, som det pædagogiske personale på skolerne har haft i kikkerten. 

Lone Clemmensen siger, at der med den nye aftale er mulighed for at bruge og udvikle læreres kompetencer med afsæt i, hvad der er behov for lokalt, og at det også kan være en mulighed for at forstærke samarbejdet mellem lærere på en skole og mellem skoler. Hun ser det for eksempel som en mulighed, at al kompetenceudvikling ikke skal foregå som forløb på et University College, men også kan finde sted som fx enkelte dage i løbet af skoleåret, ved deltagelse i andre læreres forældremøder, ved at låne sig selv ud til undervisning med kolleger fra andre skoler. Lederne skal kigge på lærerne med blik for andet end deres linjefagskompetencer, opmuntrer hun. 

Pædagogisk ledelse tæt på praksis

Med den nye aftale er hele skolesystemet forpligtet på at gå i dialog om skoleudvikling, og her kommer den professionelle dømmekraft hos lærerne igen i fokus, og derfor skal skoleledelsen tættere på praksis, mener Lone Clemmensen. 

Skoleledelse tæt på praksis er i de fleste kommuner forsøgt forfinet særligt med folkeskolereformen fra 2014, og med den nye arbejdstidsaftale skal ledelsen endnu tættere på praksis forstået på den måde, at planlægning og ressourcetildeling skal ske i endnu tættere kontakt med lærerne. Som Lone Clemmensen udtrykker det, ”skal man tydeligt kunne se lærernes aftryk på skoleplanen”. Hun fremhæver, at ressourcerne i endnu højeres grad skal komme eleverne til gode. I praksis kan det ske ved, at lærernes forskellige kompetencer – faglige såvel som personlige – afdækkes således, at der kan trækkes på netop disse brede kompetencer, når der er behov. Implicit fremhæver Lone Clemmensen, at faglig ledelse er vejen frem. Den pædagogiske ledelse skal i endnu højere grad fungere som sparringspartnere for lærerne og facilitatorer for problemforståelse såvel som for problemløsning. Det betyder, ifølge Lone Clemmensen, ikke at lederne skal afgive magt, men ”give magten et rum at være i”.  

Fremover skal ledere tilrettelægge spor for individ-fællesskab forholdet

Fra et skolelederperspektiv kan det være en udfordring, når lærere af og til ser sig selv som omdrejningspunkt for elevernes trivsel og læring, og ikke i højere grad har øje for den samlende organisation som rammerne for eleverne. Med den nye aftale bliver der et udvidet lokalt råderum, hvor det bliver ledelsens opgave at tilrettelægge koordinerede spor for individ/fællesskabs-forholdet.  Som en leder udtrykker det, ”skal vi tale med hinanden om, hvornår det handler om individuel forberedelse, og hvornår det handler om fælles forberedelse”. Og når det er sagt, så er det en oplevelse blandt både skoleleder og Lone Clemmensen, at man samarbejder meget mere på skolerne end man fx gjorde det for 10 år siden. Og lærerne skal herudover også anerkendes for, at de blevet rigtig gode til at samarbejde i teams, udtrykker en leder. Som skoleleder har man en opgave i at finde rummet til at samarbejde, og også tiden til individuel forberedelse – det bliver en ledereopgave, at alle lærere bliver hørt – ikke kun dem, der taler højt. Der er tale om et pædagogisk personale bestående af både lærere og pædagoger, og pædgogerne skal også være med til at sætte retning.

Det er en arbejdstidsaftale

De skoleledere, vi har talt med siger, at den nye aftale er skrevet inden for en tillidsdiskurs og at det i virkeligheden er det, der adskiller den fra lov 409, som var skrevet inden for en mistillidsdiskurs. Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, bemærker, at der netop er tale om en arbejdstidsaftale. At etablere sådan et samarbejde kræver noget af alle parter. Det kræver kulturarbejde. Uanset at man mange steder er og har fundet en god vej efter ´13, så det også vigtigt at man på centralt niveau kommer videre, siger hun. 

Den nye aftale hæver barren for dialog i kommunerne om hvad, der er vigtigt

Dorte Andreas, ser meget frem til den betydning den nye aftale kan få for øget dialog i kommunerne om, hvad skolerne skal levere. Der forventes meget af skolen i dag, mener Dorte Andreas. Derfor handler det fremover om at få prioriteret opgaver og projekter, så både ledere og medarbejdere ved, hvad det er, de skal løse. Og nu er det tid til ”ro ovenfra” forstået på den måde, at forvaltningerne bør holde igen med at sætte nye initiativer i søen på skoleområdet – uanset, hvor velmenene de i øvrigt er, mener Lone Clemmensen. Der er behov for, at udviklingsinitiativet kommer fra skolehverdagen nu – og det stiller ligeledes krav til skoleledelsen om at bakke om omkring lokal skoleudvikling, og skærme lidt af for initiativer ude- og oppefra. Og det er lidt af en kulturforandring for en leder at kunne navigere og prioritere i de mange krav og dagsordner. 

Forstærket fokus på god skoleledelse

Aftalen stiller krav om, at man fremover taler meget mere om, hvad god skoleledelse egentlig fordrer, siger Dorte Andreas. Hun mener, skoleledere først og fremmest skal være gode til at kommunikere, og turde være tydelige, og også lyttende og kunne indoptage det, de lytter sig frem til blandt medarbejderne. Samme perspektiv kommer fra en skoleleder, som siger, at aftalen er et skift fra en styringsdagsorden til en ledelsesdagsorden, og som tilføjer, at der som leder også er en opgave i at respektere, at lærerne gerne vil være dygtige lærere, og derfor har et helt legitimt ønske om at kunne forberede sig så godt som muligt. Lone Clemmesen samler perspektiverne og giver udtryk for, at god skoleledelse handler om at lede menneskelige relationer og at indgå i dialog. Og dialog på flere planer er netop ånden i aftalen.