J. Bøgen
Den lave søgning til uddannelserne som sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver handler især om lønnen, undervisningstimerne og størrelsen på uddannelsesbyen, viser undersøgelse.
Når unge skal vælge uddannelse, er der tre faktorer, der for alvor afgør, hvor ansøgningen bliver sendt hen.
Og de tre faktorer er interesse for uddannelsen, uddannelsesbyen – og løn.
Det viser rapporten “Hvad har betydning for gymnasieelevers uddannelsesvalg?“.
Og særligt lønnen som faktor kommer bag på forfatterne bag undersøgelsen, fortæller de i en pressemeddelelse. Den er lavet af tænketanken Dea, der i en analyse af svar fra næsten 3.400 gymnasieelever også konkluderer, at få undervisningstimer er en vigtig faktor for unges valg.
“At høj løn og få undervisningstimer vægter højt for de studerende, er noget af det, der har overrasket os allermest. I sektoren tænker vi jo, at flere undervisningstimer er attraktivt for læringsudbyttet. Men sådan hænger det nødvendigvis ikke sammen for gymnasieelever i valgsituationen,” siger seniorøkonom i DEA, Lukas Hidan, som står bag analysen sammen med programleder for videregående uddannelser, Mads Fjord Jørgensen.
Første gang, lønnen spiller så stor en rolle
Hos Dea er de overraskede over, at lønnen ser ud til at være en mindst lige så vigtig faktor som interessen for faget. Det er nemlig ikke set i tidligere analysetyper.
“Med resultaterne kommer vi ikke uden om, at løn kan være en faktor, når det gælder om at løfte den meget store samfundsudfordring med mangel på arbejdskraft – det kan vi heller ikke ignorere i forhold til manglen på uddannede indenfor de store velfærdsprofessioner, siger adm. direktør i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias.
Hun peger på, at der er behov for en national politisk strategi for, hvordan man vil udvide den samlede pulje af studerende til velfærdsuddannelserne.
Udfordring for udflyttede uddannelser
De udflyttede uddannelser, der samlet set frem mod 2030 kommer til at udgøre 6,4 pct. af uddannelserne i de fire største byer, havde en blandet oplevelse, da ansøgningerne landede for en uge siden. Fx var der stor interesse for at blive jordemoder i Slagelse og bioanalytiker i Hjørring, mens få søgte om at blive ergotrapeut i Haderslev eller maskinmester i Sønderborg.
I sidstnævnte by er der ellers 15 pladser på maskinmesteruddannelsen, men kun fem endte med at søge ind.
Det flugter fint med resultaterne af undersøgelsen, der viser viser, at en stor uddannelsesby er afgørende for stort set alle, når de vælger uddannelse.
“Hvis undersøgelsens resultater afspejler sig i de unges søgemønstre, bliver det vanskeligt at få udfyldt de udflyttede uddannelsespladser fra sidste års politiske aftale på området. De institutioner og kommuner, der skal drive dem, bliver nødt til at udvikle tilbuddene – fx ved at have billige boliger og nære, personlige studiemiljøer,” siger Stina Vrang Elias.
