Forside Ringkøbing-Skjern Kommune Feriehuskommuner: BoligJobordningen skal omfatte feriehuse

Feriehuskommuner: BoligJobordningen skal omfatte feriehuse

Feriehuskommuner: BoligJobordningen skal omfatte feriehuse

Ringkøbing-Skjern, Varde og Fanø kommuner har i fællesskab sendt et brev til skatteminister Holger K. Nielsen, og opfordringen til ministeren er klar. I brevet står der blandt andet:

Lige nu læser andre

“Vi vil stærkt anbefale, at den nye BoligJobordning også kommer til at omfatte Danmarks feriehusejere.”

Regeringen vil med den nye vækstplan for Danmark genindføre den tidligere så populære BoligJobordning, hvor husholdninger kan få økonomisk hjælp til blandt andet vedligeholdelse og istandsættelse af boligen. Ordningen skal sikre fradragsberettigede udgifter på højest 15.000 kroner pr. person, og der skal sættes 1,5 milliarder kroner af til ordningen årligt i både 2013 og 2014.

– Der er et stort vækstpotentiale i Danmarks kystturisme, men en stor gruppe af feriehusene har svært ved at opfylde turisternes minimumskrav. Det gælder særligt i forhold til energiregnskaber, hvor de høje efterregninger afskrækker turisterne. BoligJobordningen er som skræddersyet til at afhjælpe det problem, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen.

Det er særligt uden for sommermånederne, at eksempelvis dårlig isolering er en barriere for målsætningen om at tiltrække turister året rundt.

Læs også

Brevet er udover til skatteministeren også sendt til politikere i Folketingets Skatteudvalg og Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Læs brevet til skatteminister Holger K. Nielsen.

Læs også

Ads by MGDK