Sedlen udfases snart.
Lige nu læser andre
Hvis du har en 50-euroseddel i pungen fra din seneste tur til udlandet, så er det nu, du skal spidse ører.
For nogle af de gamle sedler er i gang med at forsvinde fra gadebilledet – og det er altså helt med vilje.
Den Europæiske Centralbank har nemlig besluttet at sende de ældste udgaver af 50-eurosedlen på pension.
De nye sedler – dem med navnet Europa-serien – er spækket med moderne sikkerhedsfunktioner som hologrammer og specialblæk, der gør livet surt for falskmøntnere.
Læs også
Det skriver det franske medie Linternaute ifølge hollandske Taartmanie.
Hvilke sedler ryger ud?
Det er kun de gamle sedler fra før 2017, der er i farezonen. De nyere sedler forbliver fuldt gyldige og klar til brug. Så hvis du sidder med en ældre 50’er, er det en god idé at få den brugt – eller byttet.
Du kan stadig betale med de gamle sedler i mange europæiske butikker, men det anbefales ikke at vente for længe. Der er ingen eksakt slutdato, men udfasningen er i gang og vil tage fart over de kommende måneder. I de fleste danske banker kan du også sætte Euro ind på din konto eller bytte dem.
Moderniseringen er led i en større indsats for at sikre eurozonens valuta mod svindel. Først var det 5’er, 10’er og 20’er, og nu er det altså den mest brugte seddel i Europa, 50’eren, der får en opdatering. Med omkring 9 milliarder i omløb er det ikke småpenge, vi taler om.
Tjek din tegnebog
Selvom, at seddeludskiftningen i Euro-landene næppe er noget, der får blodtrykket i vejret hos den almene danskere, er en hurtig kontrol af dine eventuelle Euro-sedler en god ide, der kan spare dig for tab senere. Og hvem ved – måske ligger der en gammel seddel i gemmerne, der trænger til en tur i banken.