Jens Asbjørn Bøgen
Årsagerne skal findes i både jura, politik og spørgsmålet om suverænitet.
Årsagerne skal findes i både jura, politik og spørgsmålet om suverænitet.
Den Internationale Straffedomstol
Den Internationale Straffedomstol (ICC) blev oprettet i 2002 i Haag, Holland, i henhold til Rom-statutten.
Dens formål er at retsforfølge enkeltpersoner for internationale forbrydelser såsom folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Per oktober 2024 er 125 lande tilsluttet Rom-statutten – men flere markante nationer står udenfor.
Markante ikke-medlemmer
ICC har som udgangspunkt jurisdiktion over forbrydelser begået af statsborgere fra medlemslande eller på territorium tilhørende et medlemsland.
Derfor er det ikke overraskende, at lande som Rusland, Nordkorea og Kina ikke har tilsluttet sig Rom-statutten.
Men hvad med USA?
Hvor står USA?
Næsten hele Europa har ratificeret Rom-statutten – det samme har Canada, Mexico og størstedelen af Sydamerika.
Men den vestlige supermagt over dem alle, USA, har ikke ratificeret aftalen.
Så hvorfor ikke?
Bekymringer om suverænitet
Den amerikanske regering har længe hævdet, at medlemskab af ICC ville underminere amerikansk suverænitet.
Domstolen har nemlig myndighed til at retsforfølge individer – herunder statsoverhoveder – for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Amerikanske ledere frygter, at udenlandske dommere dermed kunne retsforfølge amerikansk militærpersonel, embedsmænd eller endda præsidenter uden amerikansk godkendelse.
Frygt for politisk motiverede sager
USA har gentagne gange udtrykt bekymring for, at ICC kan blive brugt som et politisk våben.
Givet den amerikanske militære tilstedeværelse verden over frygter amerikanske embedsmænd, at fjendtlige stater eller politiske modstandere kunne rejse sager mod amerikanske soldater eller beslutningstagere.
Selv hvis sagerne er uden reelt grundlag, kan selve processen skade USA’s omdømme og begrænse dets udenrigspolitik.
Juridiske og forfatningsmæssige problemer
ICC opererer uafhængigt af nationale retssystemer, og USA mener, det kan underminere forfatningssikrede rettigheder som retten til nævningeting og retfærdig rettergang.
USA hævder, at dets eget rets- og militærsystem er i stand til at retsforfølge amerikanske borgere, og at ICC derfor er unødvendig i amerikansk kontekst.
Lovgivning og modstand i Kongressen
Kongressen har taget aktive skridt for at holde afstand til ICC:
I 2002 vedtog USA American Service-Members’ Protection Act – populært kaldet “Hague Invasion Act”.
Loven begrænser USA’s samarbejde med ICC og giver i yderste konsekvens tilladelse til at bruge militær magt for at befri amerikanere tilbageholdt af domstolen.
Udvalgt samarbejde
Selvom USA ikke er medlem af ICC, har landet lejlighedsvis samarbejdet med domstolen, når det har passet med amerikanske interesser.
Washington har f.eks. støttet ICC’s efterforskning af krigsforbrydelser i Sudan og Libyen.
Men USA modsætter sig konsekvent, at domstolen undersøger amerikanske handlinger – som dem i Afghanistan eller i forbindelse med Israel/Palæstina-konflikten.
Kort opsummeret
USA støtter ikke ICC, primært på grund af frygt for tab af suverænitet, politisk motiverede sager og forfatningskonflikter.
Selvom landet til tider bakker op om ICC’s arbejde mod andre stater, nægter det at lade amerikanske statsborgere falde under domstolens jurisdiktion.
