Jens Asbjørn Bøgen
Året, der markerer 80-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig, betyder ikke, at verden er blevet mere sikker gennem årene.
Året, der markerer 80-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig, betyder ikke, at verden er blevet mere sikker gennem årene.
Otte årtier siden Anden Verdenskrig – men freden forbliver skrøbelig
Otte årtier er gået siden afslutningen af Anden Verdenskrig, men truslen om store konflikter hænger stadig i luften.
Selvom fuldskala verdenskrige virker som noget, der hører fortiden til, er nutidens globale landskab fyldt med spændinger.
Udløserne ser anderledes ud nu – cyberangreb, droner, politiske fejltagelser – men indsatsen er stadig ekstremt høj.
En ny æra af ustabilitet
Fremkomsten af autonome våben, overvågningsteknologi og AI-drevet krigsførelse ændrer hurtigt måden, krige begynder og udvikler sig på.
Disse redskaber, ofte anvendt i gråzonekonflikter, kan hurtigt eskalere lokale stridigheder til internationale kriser – uden varsel.
Hvorfor geografi stadig betyder noget
Grænser, der blev trukket for årtier eller endda århundreder siden – fra Kashmir til Himalaya – skaber stadig konflikter.
Men i dag kan en strid om fjerne bjergpas eller luftrum over øer udløse en fuldskala international krise.
Hvor krig kan begynde
Journalisten og historikeren Garrett M. Graff advarer om fem højrisiområder.
I en artikel på Politico fremhæver han potentielle krudttønder og diskuterer, hvorfor en krig i disse regioner er sandsynlig – eller ej.
1. Indien og Pakistan: En skrøbelig atomfred
I maj genoplivede en kort, men farlig missiludveksling mellem Indien og Pakistan frygten for atomoptrapning.
Udløst af et terrorangreb i Jammu og Kashmir var hændelsen en skarp påmindelse om, hvor hurtigt spændinger kan eskalere.
En arv af blodsudgydelse
Indien og Pakistan har kæmpet flere krige siden delingen i 1947, især i 1965, 1971 og 1999.
På trods af våbenhviler er mindre sammenstød almindelige, og mistilliden er dyb – især omkring påstande om grænseoverskridende terrorisme.
Verdens farligste fastlåste situation?
Begge nationer besidder omkring 170–180 atomvåben.
Eksperter er enige om, at dette gør Sydasien til det mest sandsynlige sted for en atomudveksling på jorden – med katastrofale konsekvenser langt ud over regionen.
Lunterne er korte
Tidligere amerikanske efterretningsledere advarer om, at politisk pres og dårlig kommunikation kan få begge sider til at overreagere.
Et militært angreb på et kommandocenter kan f.eks. blive misforstået som et førsteslag – og udløse et atommodsvar.
Hvorfor en Indien–Pakistan-krig måske kan undgås
For nu holder praktiske hensyn som økonomisk vækst (for Indien) og interne oprør (for Pakistan) begge lande fokuserede andre steder.
Men risikoen er stadig ubehageligt reel.
2. Kina og Taiwan: Det 21. århundredes smeltedigel
Kinas ambitioner om at “genforene” sig med Taiwan kan komme til at præge verdenspolitikken i årtier.
Xi Jinpings strategi minder om Putins i Ukraine – at handle, mens befolkningen stadig gør modstand, inden den bevæger sig for langt væk ideologisk eller politisk.
En kamp om globalt lederskab
Taiwan er ikke blot et omstridt territorium; det er et geopolitisk symbol. Hvis USA forsvarer Taiwan, sender det et signal om fortsat dominans.
Hvis ikke, kan regionale magter som Japan, Sydkorea og Filippinerne gentænke deres alliancer.
Kan USA overhovedet vinde?
Krigsspil kørt af amerikanske tænketanke peger på dystre resultater. USA’s lagre kan blive tømt, og dødstallene kan overstige Vietnam- og Koreakrigen tilsammen – inden for få måneder.
Pentagon forbereder sig på slaget, men uden stor tillid til udfaldet.
Xis 2027 deadline
Xi har beordret den kinesiske hær til at være klar til at invadere Taiwan senest i 2027.
Amfibieøvelser og militær modernisering fortsætter i højt tempo – til bekymring i Washington, Tokyo og Taipei.
En invasion uden sidestykke
At krydse Taiwanstrædet og indtage øen ville være en af de mest komplekse militære operationer i historien.
Trods teknologi og størrelse mangler Kinas hær moderne kamperfaring.
Andre veje til kontrol
I stedet for en fuld invasion kan Kina langsomt kvæle Taiwans økonomi med blokader, toldkontrol og cyberangreb.
Disse taktikker er sværere for Vesten at imødegå og kan stadig nå Kinas mål – uden en total krig.
3. Rusland og Baltikum: NATOs svage led?
Estland, Letland og Litauen er små, isolerede og placeret på Ruslands dørtrin.
For Putin tilbyder de et fristende mål – både symbolsk og strategisk – for at udfordre NATOs troværdighed.
Ruslands nye aggressionsform
Eksperter frygter mindre en massiv militær invasion og mere hybride taktikker – cyberangreb, brandstiftelse, sabotage.
Disse ”plausibelt benægtelige” handlinger er sværere at besvare og udløser ikke nødvendigvis straks NATOs artikel fem.
Vil USA virkelig gribe ind?
Vil USA risikere atomoptrapning for at forsvare Riga eller Tallinn?
Denne usikkerhed – især under en mindre NATO-venlig administration – kan opmuntre Moskva til at teste alliancen.
Ukraines skygge
Ruslands igangværende krig i Ukraine har kraftigt udtømt dets militære styrke.
Hvis de russiske tab fortsætter – over en million døde og tusindvis af kampvogne allerede – kan et angreb på Baltikum være urealistisk i nær fremtid.
4. Indien og Kina: En anspændt, frossen frontlinje
Grænsen mellem Indien og Kina, den såkaldte Line of Actual Control, skærer gennem Himalaya.
Det er et af de højeste – og koldeste – steder, hvor militære spændinger stadig ulmer.
Nærkamp på verdens tag
Fordi begge sider forbyder skydevåben i grænsezonerne, har de seneste sammenstød involveret sten, kæppe og næver.
Sammenstødet i Galwan-dalen i 2020 dræbte mindst 20 indiske og måske 40 kinesiske soldater – i en kamp med middelalderlige træk.
En grænse uden regler
Der findes ingen hotlines, traktater eller deeskalationsprotokoller mellem Indien og Kina.
Fraværet af sådanne kommunikationskanaler gør misforståelser langt mere sandsynlige – og farligere.
To stormagter, én smal passage
Trods den fjerntliggende geografi er indsatsen høj.
En fejl her kan hurtigt eskalere til noget meget større, trække andre regionale magter ind og komplicere USA’s strategi i Asien.
Økonomisk realitet kan forhindre krig
Begge lande fokuserer på indenrigsstabilitet. Indien sigter mod langsigtet vækst; Kina står over for demografisk tilbagegang.
En total krig ville true begge – og det ved lederne.
5. Den koreanske halvø: En uafsluttet krig
Koreakrigen sluttede aldrig officielt.
DMZ forbliver en surrealistisk befæstet stribe land, mens Nordkorea fortsætter med at udvikle sit atomprogram i næsten total hemmelighed.
Amerikas permanente tilstedeværelse
USA har stadig 30.000 soldater stationeret i Sydkorea. I en krig ville de være blandt de første mål.
Og eftersom så lidt er kendt om Nordkoreas kapacitet eller intentioner, er planlægning særligt vanskelig.
Kim Jong Uns uforudsigelige strategi
Isoleret og presset fastholder Kim sit atomarsenal som en overlevelsesstrategi.
Hvis han føler sig trængt eller ser en chance for et førsteslag, er et overraskelsesangreb ikke usandsynligt.
Kædereaktioner i Asien
Hvis USA svigter i Taiwan eller Baltikum, kan allierede som Sydkorea og Japan begynde at tvivle på amerikansk beskyttelse – og overveje at udvikle egne atomvåben.
Faktisk støtter nu 70 % af sydkoreanerne denne idé.
Hvorfor den koreanske halvø måske forbliver stille
Trods risiciene ønsker Nordkorea muligvis ikke en konflikt lige nu.
Deres arsenal er stadig uprøvet, og med Trump muligvis tilbage – en leder Kim har mødt personligt – kan Pyongyang føle sig relativt sikker for nu.
Verdensfreden afhænger af forebyggelse, ikke reaktion
Ifølge Graff har alle fem brændpunkter én ting til fælles: krige kan her begynde ikke med erklæringer, men med fejlvurderinger.
Udfordringen er nu at styrke diplomati, åbne kommunikationskanaler og genopbygge tillid – før fejl bliver til krige.
