Jens Asbjørn Bøgen
Faktisk undgik han værnepligt fem gange på grund af helbredsmæssige årsager.
Faktisk undgik han værnepligt fem gange på grund af helbredsmæssige årsager.
En krigshelt?
Efter at have godkendt luftangrebene mod Iran tidligere i år kaldte USA’s præsident Donald Trump sig selv en ”krigshelt” i et interview med den konservative radiovært Mark Levin.
Men kan man være en krigshelt uden nogensinde at have gjort tjeneste?
Undveg værnepligt fem gange
Ifølge Politico har Donald Trump hverken tjent i militæret eller kæmpet i en reel krig.
Han fik således fem undtagelser fra værnepligt under Vietnamkrigen på grund af medicinske undtagelser (knogleudvækster) i en alder af 22 år.
Det har dog ikke holdt præsidenten tilbage fra at angribe tidligere soldater.
Trump: ”McCain var ingen krigshelt”
I 2015 sagde Trump, at den nu afdøde senator John McCain ikke var en ”krigshelt”, idet han forklarede, at han ”kunne lide folk, der ikke blev taget til fange”.
McCain tilbragte fem år som krigsfange i Nordvietnam.
Faldne soldater er ”tabere”
I 2020 rapporterede The Atlantic, at Trump privat havde sagt, at faldne soldater var ”tabere”.
Men Trump er blot den seneste i rækken af amerikanske præsidenter, der ikke har gjort tjeneste i militæret.
Han er ikke alene
De fleste amerikanske præsidenter har tjent i militæret, før de gik ind i politik, men siden George W. Bushs tid i Det Hvide Hus har ingen af præsidenterne gjort det.
Ser man på de fem seneste amerikanske præsidenter, har fire af dem aldrig været i militæret (Bill Clinton, Barack Obama, Joe Biden, Donald Trump).
Øverste kommando og kontrol over de væbnede styrker
Sagen er, at USA’s præsident er øverstkommanderende for de væbnede styrker.
Ifølge forfatningen, artikel 2, sektion 2, punkt 1, er USA’s præsident ”Øverstkommanderende for De Forenede Staters hær og flåde samt for delstaternes militser, når de indkaldes til De Forenede Staters faktiske tjeneste.”
Højest rangerende officer
Ifølge EBSCO henviser betegnelsen ”øverstkommanderende” til den højest rangerende officer i en nations væbnede styrker, typisk statsoverhovedet, som for eksempel præsidenten.
Dette betyder, at præsidenten har magt til ensidigt at handle på militære situationer, såsom at indlede militære aktioner, uden nogensinde at have gjort tjeneste eller have militær erfaring.
Utydelige grænser
I lande, hvor den civile leder også er øverstkommanderende, kan grænserne blive utydelige mellem udøvelsen af absolut magt og demokrati.
Den amerikanske øverstkommanderende er afhængig af kongressen for at få midler til militæret og sikkerhedsmyndighederne.
Højesteret sikrer, at den udøvende magt fungerer inden for lovens rammer.
Kongressens magt
Kongressen giver præsidenten beføjelser til at udstede bekendtgørelser som øverstkommanderende, når præsidenten mener, at den nationale sikkerhed kræver handling.
Når præsidenten vurderer, at en udenlandsk krig eller et oprør truer nationen, kan den øverstkommanderende formelt erklære undtagelsestilstand eller handle på måder, der ligner sådan en tilstand.
Militære rådgivere
Den øverstkommanderende er ansvarlig for militær taktik, planer, troppebevægelser osv., ofte baseret på rådgivning fra militære rådgivere i sit kabinet.
Men Trump er berygtet for at handle ud fra sin mavefornemmelse. Måske tager han rådene i betragtning, men det betyder ikke, at han bruger dem i sin endelige beslutning.
Er det et problem?
Nogle vil hævde, at en øverstkommanderende uden militær erfaring er en dårlig, potentielt farlig ting.
Når det er sagt, har USA en tradition for civil kontrol over militæret, hvilket sikrer, at de væbnede styrker tjener demokratisk valgte ledere.
Strategisk overblik, ikke personligt kommando
En vigtig sondring i rollen som øverstkommanderende er, at opgaven handler om strategiske beslutninger og tilsyn, ikke om personlig kommando på slagmarken.
Ting at overveje
Helt grundlæggende må en øverstkommanderende besidde stærke strategiske evner og en dyb forståelse af militære kapaciteter og geopolitiske realiteter, uanset om han eller hun har direkte militær erfaring.
Flere eksperter tvivler imidlertid på, at Trump faktisk besidder denne forståelse, da han har fremmedgjort mange allierede og potentielle handelspartnere med sine omfattende toldsatser.
Tillid til militært lederskab
Derudover må en civil øverstkommanderende have stor tillid til sine militære rådgiveres dømmekraft for effektivt at kunne lede de væbnede styrker.
Trump-administrationen har fyret en lang række amerikanske militære ledere, herunder en af USA’s højest rangerende NATO-admiraler i foråret 2025.
Ikke nødvendigvis dårligt – men potentielt farligt
Vi vil ikke fælde en endelig dom over, om det er godt eller dårligt, at USA’s øverstkommanderende ikke har militær erfaring. Historien har vist, at det kan fungere udmærket.
Det vi dog vil sige er, at intet er som det plejer med Donald Trump i Det Hvide Hus – og at magten som øverstkommanderende bør udøves med omtanke og respekt.
