Jens Asbjørn Bøgen
Vi ved, hvad der ville ske i tilfælde af et angreb udefra – men hvad med en intern konflikt?
Vi ved, hvad der ville ske i tilfælde af et angreb udefra – men hvad med en intern konflikt?
Én for alle og alle for én
Vi kender alle NATO’s musketer-ed – den der siger, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle medlemmer af alliancen.
32 nationer klar til at forsvare sig
NATO (North Atlantic Treaty Organization) består af 32 medlemslande.
Det blev oprettet i 1949 som en forsvarspagt for i fællesskab at beskytte medlemmerne mod den frygtede aggression fra Sovjetunionen.
Interne stridigheder
Alliancen startede med kun 12 lande, men er siden vokset til 32 medlemslande (med Finland og Sverige som de nyeste medlemmer).
Men forsvar er én ting, politik er en anden – og ikke alle NATO-medlemmer er bedste venner.
Trumps trusler mod Danmark
Donald Trump har udtalt, at han ønsker, at Grønland skal blive en del af USA. Han har ikke udelukket muligheden for at bruge magt for at nå dette mål.
Grønland er et selvstyrende område i Kongeriget Danmark, hvilket betyder, at en amerikansk invasion af Grønland reelt ville være en aggression mod Danmark – altså en aggression mellem to NATO-medlemmer.
Grækenland mod Tyrkiet
To andre NATO-medlemmer, Grækenland og Tyrkiet, har faktisk haft problemer med hinanden i årtier.
En af de største stridspunkter mellem landene er konflikten om Det Ægæiske Hav.
Det er et komplekst sæt af sammenhængende konflikter, men et af hovedpunkterne drejer sig om territorialfarvandene.
6 eller 12 sømil
I øjeblikket opretholder både Grækenland og Tyrkiet et territorialfarvand på 6 sømil i Det Ægæiske Hav, ifølge Tyrkiets udenrigsministerium.
Et centralt stridspunkt er, om Grækenland ensidigt kan udvide sine territorialfarvande til de internationalt anerkendte 12 sømil – noget, Tyrkiet betragter som en mulig casus belli.
Kollektivt forsvar – men hvad med interne kampe?
Efter Ruslands invasion af Ukraine samt den øgede hybride krigsførelse mod NATO-lande har alliancen gentagne gange understreget enhed og solidaritet.
Men hvad ville der ske, hvis en krig brød ud mellem to NATO-medlemmer?
Hvad siger artikel 5?
Artikel 5 fastslår, at et angreb på et hvilket som helst medlem af alliancen betragtes som et angreb på alle.
Dette gælder dog kun i tilfælde af en ydre magt eller aggressor.
Ingen klare mekanismer
Hvis to NATO-medlemmer skulle begynde at kæmpe mod hinanden, har alliancen faktisk ingen mekanisme til at håndtere en sådan situation.
Det ville uden tvivl udløse en intens diplomatisk krise – men hvordan det ville udvikle sig, og hvilken løsning der ville findes, er ukendt på grund af manglen på fastlagte procedurer.
Hvem er aggressoren?
Det største spørgsmål i en sådan situation ville være, hvordan man fastslår, hvem der er aggressor, og hvem der er offer.
Da NATO er en forsvarsalliance, er det sandsynligt, at enhver NATO-intervention ville støtte offeret – men det er ikke sikkert.
Eksklusion?
NATO’s artikel 13 beskriver processen for, hvordan et medlemsland kan trække sig ud af alliancen.
Der findes imidlertid ingen mekanisme eller juridisk præcedens for at ekskludere et medlemsland.
Det er uvist, om en overtrædelse af artikel 8 ville blive betragtet som et så alvorligt brud på NATO-traktaten, at det kunne igangsætte en eksklusionsproces.
En test af kerneprincipperne
Et scenarie med en intern krig i NATO ville teste alliancens grundlæggende principper og medlemmernes forpligtelse til fredelig konfliktløsning.
Alliancens reaktion ville afhænge af intense politiske konsultationer og individuelle medlemsbeslutninger – snarere end en forudbestemt kollektiv forsvarsaktion.
