Aarhus-skoler udsætter skolestart

Det er normalt en dag, som både børn og voksne ser frem til. Skolen starter efter en lang sommerferie, men for nogle børn i Aarhus trækker skolestarten ud.

Det drejer sig om børnene i 0. klasse på Skjoldhøjskolen i Tilst, samt 0. klasser og 1. klasser på Sødalskolen i Brabrand. 

Udsættelsen sker fordi, der er konstateret smitte blandt flere elever på disse skoler. På Skjoldhøjskolen drejer det sig om et barn i 0. klasse, mens det på Sødalskolen drejer sig om to elever i 1. klasse, en elev i 8. klasse og en medarbejder på skolen.

Da de smittede har været i SFO i løbet af den sidste uge og dermed kan have smittet andre, så har skolen valgt at lade udvalgte klasser blive hjemme.

Selvom skolestarten er udskudt, så forventes det ikke, at hjemsendelsen bliver af samme længde som i foråret. Indtil videre er skolestarten for de 37 elever, der skulle være startet i nye 0. klasser på Skoldhøjskolen udsat til på torsdag.

30 af eleverne har været i SFO i uge 32, og de skal have et negativt testresultat før de kan komme i skole.

Også på Sødalskolen er skolestarten udsat til torsdag for 0. og 1. klasser. Også her er omkring 30 elever blevet bedt om at blive testet før skolestarten, der nu bliver på torsdag.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også