Advarsel: Kan virke stødende på folk med logisk sans

Det ville være samfundstjenesteligt, hvis man hver gang man vedtog en ny lov i 1240K, afskaffede to andre, som lettede livet i alle andre postnumre. Vi har brug for luft, tillid, rum, fortolkningsmuligheder, ja, kald det hvad, I vil - vi kunne bare kalde det ”kommunalt selvstyre”. Man må advare: Visse eksempler fra kommunerne kan virke stødende på folk med logisk sans.

Vi møder dem dagligt i aviser, blogs og ikke mindst på de sociale medier. De minder os hele tiden om, at ”something is rotten in the State of Denmark”, de fortæller os deres personlige historier om lange sagsforløb, hvor de i den ene ende af forskellige årsager, kommer ind på lovgivningsfabrikkens ”samlebånd” og undervejs bliver kostet rundt med som en vare på fabrikkens lager, alt imens de kæmper for at finde en sikker hylde, der passer til netop deres varenummer. Velkommen til livet ”i klemme i det kommunale system”. Det er en dagsorden, som har fyldt længe på min politiske radar, takket være en bevægelse, som formår at råbe op om huller i lovgivningen, kassetænkning og et system, som oftest synes imod dem, frem for et kommunalt fællesskab, som løfter alle med. Der er lagt op til guerillakrig imod systemet. Bevægelsen er bevæbnet med private jurister og socialrådgivere og opfordringer til at bånde samtaler med systemets forvaltere, til brug i senere retssager for at borgere, som har mistet tilliden til fællesskabet, får en smule oprejsning. 


Hvad gik galt?

Jeg tror faktisk ikke, at nogen kommuner ønsker at bringe borgere ud i så stor afmagt og mistillid til fællesskabet, at de organiserer sig i et fællesskab mod det kommunale system. Jeg tror heller ikke, at lovgiverne på Borgen med postnummer 1240K ønsker at stramme lovgivningen så hårdt og blot sende aben videre til os i kommunerne. Tværtimod. Jeg synes faktisk, at mange af den nuværende regerings reformer, vidner om lysten til at få alle med. Problemet er bare, at reformerne ikke spiller sammen med tidligere lovgivning. Når en ”Dovne Robert” finder et hul i lovgivningen, så rammes alle med to nye regler og endnu flere nye ”huller”, som få borgere kan lukrere på og - langt værre - endnu flere medborgere kan falde ned i!

Det seneste problem på min poliske radar er dukket op i kølvandet af vedtagelsen på kontanthjælpsreformen, som kolliderer med lovgivningen for både hvornår man er forsørger og SU-ordningen.

Mød Emma

Emma bliver lige om lidt 18 år, hun er nybagt mor. Lige nu er hun på barsel, som hun krydrer med eksamener, så hun efter sommeren er klar til 3.g, for at udleve et brændende ønske om at gennemføre sin gymnasieuddannelse og læse videre til jurist. Men vi spænder ben for hende!

Emma er ikke længere under sine forældres forsørgelsespligt, den smuttede da hun selv blev forsørger – det siger loven. Emma kan ikke modtage kontanthjælp (nu uddannelsesydelse), fordi hun vurderes uddannelsesparat – hun er jo tilmeldt en ungdomsuddannelse - det siger loven også.


Emma kan heller ikke modtage SU før kvartalet efter hun fylder 18 år, det vil sige efter sommerferien – det har loven sagt i mange år.

Så hvad gør Emma, når hun skal forsørge sit barn og sig selv med mad, tøj og det nødvendige gear? Jeg har selv tre gange i livet haft glæden af at blive nybagt forælder, og alle gange er jeg blevet lige overrasket over udgifterne til bleer, barnevogn, grød, modermælkserstatning samt bodystockings, som de gror ud af i så hurtigt et tempo, at det mest af alt minder om hastigheden på regeringens reformtog. Hertil kommer alt det andet udstyr, som Emma kan skrive på must-have-listen, når hun læser sider som denne

Ja, Emma får børnepenge som forsørger. Det gør vi andre forældre jo også. Emma mangler, modsat os, sin ”primære” indtægt fra engang i februar og 5-6 måneder frem. Så systemet opfordrer direkte Emma til at melde sig ud af gymnasiet, trække kontanthjælp - og hvad gør ”systemet” så?

Ja, så betaler vi kontanthjælp indtil Emma igen forhåbentligt har fået modet til at starte uddannelse op igen. Det samlede regnestykke er det endnu alt for tidligt at stille op, men i bedste fald ville Emma kunne starte op i 2.g efter sommerferien, hvor vi som samfund så må sige øv til de omkostninger, der nu kommer en gang til, til gymnasiets andet år, to hele år med SU for hele 2. og 3.g., samt udsigten til Emma et år mindre på arbejdsmarkedet. Emma får så ikke lov til at hæve huen sammen med klassekammeraterne, men hun har i det mindste lidt økonomi undervejs.

Jeg tør slet ikke regne på tilfældet i værste fald, hvor Emma helt mister modet til sin uddannelse?

Se mere om Emma her og vend tilbage efter. (Advarsel: Dette indslag kan indeholde klip, som kan virke stødende på folk med logisk sans.)

Jeg har fuld tillid til at forvaltningen i min kommune har handlet efter loven. Men hvorfor har forvaltningen i kommunerne ikke, i tilfælde som her, lov at se på ”de totale omkostninger” og bruge lovgivningen mere fleksibelt?

Skulle der være en MF’er, som læser dette indlæg, så NEJ, jeg beder ikke om en særlig velbeskrevet lov som tager højde for forsørgere på 17,9 år, der er tilknyttet en ungdomsuddannelse.

Jeg beder i al beskedenhed om luft, tillid, rum, fortolkningsmuligheder, ja kald det hvad I vil, vi kunne bare kalde det ”kommunalt selvstyre”. Fra nu af ville det faktisk være fedt (samfundstjenesteligt), hvis I hver gang, I på 1240K vedtog en ny lov - at I så afskaffede to andre, som letter livet i alle andre postnumre.

Jeg har desværre et billede af, at hvis en borger er ved at falde ned mellem to stole, så sætter I en tredje i midten. Så er der nu i stedet to steder de næste borgere kan falde ned. Nogle gange er det altså bedre, at fjerne de to stole og sætte en bænk!

Kære Christiansborg: Hjælp os med at hjælpe Emma!

 

Emneord: Steen Wrist Ørts, Klemt, Afbureaukratisering, Tillidsreform, Fredericia Kommune
Den Lokalpolitiske Tænketank på DenOffentlige.dk Den Lokalpolitiske Tænketank samler 16 politikere fra forskellige partier, kommuner og regioner. Ambitionen er, at tilføre lokaldemokratiet mere nerve, øget opmærksomhed og bidrage til debatten om...
Aktivitet: Artikler: 37 | Events: 1 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 19.03.14 Laugesen
    Og jeg er på lige linie med Frank

    Jeg har i kraft af min uddannelse som socialrådgiver givet partsrepræsentation og herved hjulpet folk, der er kommet i klemme i det sociale system. 
    Igennem årene har jeg erfaret, at behovet for give partsrepræsentation på det sociale område er voksende. 
    Den aktuelle lovgivning vedr. fleks – og førtidspensionsreformen indenfor sygedagpengeområdet, samt den kontanthjælps-reformen, betyder en større kundetilgang for de private rådgivningsvirksomheder.

    Mit bud på hvad der er årsagen til at der er et stigende behov for partsrepræsentation er, at der er underliggende antagelser på spil, som regulere, hvad myndigheden medtager, når socialretslige spørgsmål diskuteres og vurderes i praktisk socialt arbejde, hvilke skaber betydelige problemer med at sikre de formelle retsskikkerhedsregler i sagsbehandlingen og dermed afgørelsen materielle indhold.

    Min interesse for ”social retfærdighed” arbejder i den henseende af 3 spor og kan i talesættes med følgende: 

    1. Spor
    En ændring af etikkens og juraens autoritetstab, hvilke har ført til, at begrebet offentlig regulering i dag dækker over en mangfoldighed af reguleringsparadigmer, som alle faginstanser gør krav på som autoritet i de sociale institutioner. 

    2. Spor
    Radikal polycentri, hvilke begrebsmæssigt betyder, at det ofte er privatlivets erfaringer, der udgør den faglige beredskabs tilgang, eller den forhåndenværende viden i afgørelsessager 

    3. Spor
    De ændrede professionsforhold, der indenfor den offentlige forvaltningskultur har ført til ankomsten af nye samfundsvidenskabelige uddannelser, med andre faglige tilgange end juristernes/socialrådgivernes, samt til en ikke ubetydelig animositet mod retslig regulering hos sociale retsanvendere.

    Socialretten udlægges i dag stadig som om, at den skal forstås og fortolkes ud fra en moderne hierarkisk opfattelse af retsordenen, men det svare ikke til, hvad der er den faktiske praksis i det kommunale regi. 

    Et mere retvisende billede af hvilke antagelser som aktuelt er i spil, når socialretten anvendes i praksis, er den senmoderne antagelsen om, at samfundets og de sociale institutioners hierarkiske forhold har ændret sig, således at de velkendte forestillinger om retssikkerhed, legalitet og gældende ret må revideres, genfortolkes eller forkastes. 

    Den professionelle elite samt de almene professionsudøvere i den offentlige forvaltningskultur er pr. definition underlagt denne antagelses latente tankestruktur jf. de ovenstående 3 spor. 

    Fordi det er en antagelse, der i den faglige - og institutionelle praktiserende rolle, inkluderer, hvad den i første omgang på et bevidst plan udelukker i sin operation, fordi iagttagelsen i rollen almindeligvis ikke lægger mærke til de komplekse implikationer, der er på spil i antagelsen, fordi det er et af systemets automatiseringer.

    I det institutionelle statsapparat er antagelse blevet implementeret og styrket af den nuværende regerings reformer indenfor den sociale lovgivning og det altid pågående projekt ”Modernisering af den offentlige sektor”. 

    De kollektive samfundskræfter der forløses i de politiske personudsagn forankre og giver styrke til den udvikling, hvor den retslige regulering ikke uden videre er normer, der forpligter de sociale institutioner. Idet at der er andre normer end blot de retslige på spil. 

    Som fænomen betegnes dette som normpluralisme og angiver det forhold, at flere forskellige paradigmatiske reguleringsformer kæmper om reguleringsherredømmet i de sociale institutioner. 

    Disse kræfter i samfundet er nye vilkårlige men endnu herreløse tanker, hvor en udvikling af en strategisk mediepolitisk platform med succes kan gøre sig gældende - ved i fortolkningen at gå ind i den offentlige debat og italesætte definitionen på den juridiske og sociale retfærdighed med vægt på værdighed i borgerperspektivet og herved tilsigte, at gøre de herreløse tankers praktiske implikationer til en konstruktiv definition for modtageren, så modtageren ikke bliver overladt til en vilkårlig forståelse i afgørelsessager 

    Juraen er i dag i en skarp konkurrence med den økonomiske styring og den politisk regulering. De forskellige former for reguleringer skaber et spændingsfelt, der holdes i live af forskellige faglige paradigmer, som har forskellige succeskriterier.

    Min erfaring som partsrepræsentant peger desværre i retning af at borgernes etiske og retslige autonomi ofte krænkes og fanges i dette spændingsfelt med den konsekvens som følge, at det for den enkelte bliver vanskeligt (i mødet med den institutionelle forvaltningskultur), at foretage egentlige egne valg og dermed forme egen livshistorie og identitet, hvilket burde være enhvers ret.

  • 18.03.14 Frank Tromborg
    Steen det er et godt indlæg! der er noget at tage fat på.

    Set fra min "taburet" Finder jeg, at al den overforvaltning, laver så mange forhindringer for en sund og naturliglig udvikling,både for mennesker der gerne vil uddanne sig eller tilbage på arbejdsmarkedet.
    Kunne men ikke lave en arbejdsgruppe af ledige jurister til at gennemgå noget af al den lovgivning der er blevet til, med det formål, at påpege hvad der bremser en god udvikling og det gode initiativ. Eller måske kunne universiteterne tage det ind som en opgave.

  • 18.03.14 Berit Ipsen
    Ja ja godt sagt meeeeen....

    Godt sagt og talt Steen - men nu er Emma så heldig at der er folk som vil tage hendes sag. At hun så når at blive 18 år inden noget sker er så bare typisk.. men Steen, hvad med os andre som sidder som lam til slagtning nede på kommunen? Vel og mærke en kommune vi begge deler. Hvad så med os? Skal vi kæmpe til vi falder om eller hvis økonomien er dertil, vi hyrer en advokat som kan hjælpe... Hvad med at vi ser på at der faktisk er mere end voldsomme problemer med helt almindelige mennesker, som fx de syge, som oftest ikke selv er skyld i noget som helst men som hunses med, ignoreres, overses, tales ned til og sendes fra herodes til pilates uden nogensinde at finde frem til den destination kommunen vil have dem i... ja Steen hvad med os?

  • 18.03.14 Kirsten Netteberg
    Emma.....

    Eet af de mange eksempler på, at de reformivrige politikere ikke forstår de mange nuancer, når det handler om mennesker i virkelighedens verden. Snart ikke til at holde ud, at så mange rammes unødigt

  • 18.03.14 Kenneth Birkholm
    Godt brølt Steen!

    Om det du efterlyser kaldes "kommunalt selvstyre", "kommunal frihed under ansvar", "tilladelse til sund fornuft" eller noget helt fjerde - det ved jeg ikke?? Men jeg kunne ikke være mere enig. I sagen om Emma burde en professionel kommune kunne træffe en sund, logisk, fornuftig og rigtig beslutning.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også