Advokat kritiserer politiets behandling af unge i sexvideosag

Politiet indkalder unge til afhøring uden at fortælle, hvad afhøringen handler om, lyder kritik fra advokat.

De sager, der i den kommende tid bliver rejst om deling af børneporno på Facebook, skal behandles med alvor over for ofrene. Men sagerne skal også behandles med stor varsomhed over for de mistænkte. 

Ellers risikerer politiet at krænke de digitale krænkere, siger den københavnske forsvarsadvokat Janus Malcolm Pedersen.

1005 personer, fortrinsvis ganske unge, er mistænkt, og advokaten peger på, at politiet i flere tilfælde har sendt en indkaldelse til afhøring ud uden at ville fortælle, hvad afhøringen handler om. 

- Hvis den mistænkte eller hans forældre ringer og siger, at de ikke har lyst til at møde op til afhøring, så får de ofte at vide, at så må politiet jo bare tage ud og hente dem, siger Janus Malcolm Pedersen.


- Det er en trussel, der virker over for de fleste. Det er ikke mange, der har lyst til at indtage hovedrollen som ham, der bliver lagt i håndjern og ført væk af politiet. Især ikke, hvis man er 15-16 år gammel, og hele klassen ser på, siger han.

Ifølge advokaten stiller det dog truslen i et lidt andet perspektiv, at politiet ikke har lov til at anholde folk bare for at afhøre dem.

De mange sigtede er mistænkt for at have delt to videosekvenser og et billede på Facebooks beskedfunktion, Messenger. 

Straffeloven forbyder besiddelse og deling af foto og video af personer under 18 år, hvis der er et seksuelt indhold. Også selv om personerne lovligt kan have sex, fra de er fyldt 15 år.

Hos politiet bliver de mistænkte unge derfor præsenteret for en sigtelse for videregivelse af børnepornografisk materiale.

- Min erfaring er, at de fleste i den situation bliver overvældet af ubehag, skam, panik eller et dybfølt behov for at forklare sig, så det kan blive overstået, siger Janus Malcolm Pedersen.

De fleste glemmer ifølge advokaten at høre efter, når betjenten fortæller, at de har ret til ikke at udtale sig, og at de har ret til en advokat. Og derfor kan de komme til at forklare sig ind i uoverskuelige problemer. 

- Så taget i betragtning, at det er børn og unge, der er mistænkte, at det, de bliver sigtet for, i nogle tilfælde kun vil give mening for jurister, og taget i betragtning, at konsekvenserne for den unge kan være helt uoverskuelige, så er det min opfattelse, at sagerne bør behandles med lige så stor varsomhed i forhold til de mistænkte, som de bør behandles med alvor i forhold til ofrene, fastslår advokaten.

Straffen for at distribuere børneporno kan gå fra bøde og op til ubetinget fængsel i to år.

/ritzau/

Emneord: Børneporno, Sexisme, Børn og digitale medier, Børn og Medier, Børn og unge, Kriminalitet, Rigspolitiet, 170118, Umbrella-sagen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 18.03.20 Politik
    Overblik: Nye tiltag mod spredning af covid-19 i Danmark

    Regeringen og myndighederne præsenterede tirsdag d.17. marts yderligere tiltag med henblik på at nedbringe antallet af sociale kontakter, sikre behørig afstand mellem danskerne og øge effekten af social afstand. Få overblikket her.

  • 31.05.18 Infrastruktur
    Forældre taler for lidt med deres børn om ulovlig billeddeling

    Forældre forstår og interesserer sig ikke nok for, hvad deres børn kommunikerer om på de sociale medier. Det viser en undersøgelse af unges forhold til cybercrime i Odense Kommune. Forældre kan ellers være en nøgle til sund digital adfærd, der kan hindre ulovlig billeddeling, peger undersøgelsen på.

  • 07.02.18 Politik
    Pris til Politiet for smidig brug af tolke

    IKA - foreningen af offentlige indkøbere og IKAs Dialoggruppe tildeler Rigspolitiet årets Dialogpris for en digital løsning, som gør det hurtigt og nemt for betjentene at bestille tolke.

  • 19.01.18 Ledelse
    Kommune tester 31.000 unges forhold til deling af nøgenbilleder

    31.000 unge i alderen 16-24 år bliver nu bedt om at svare på spørgsmål om, hvad de mener om eks. hævnporno, deling af nøgenbilleder og profilhacking i Odense Kommune. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen skal bruges til indsatser, som kan give de unge en sund digital adfærd, hvor de tænker over konsekvenserne, inden de trykker på del-knappen.

  • 14.01.18 Politik
    Nyt udspil: Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

    Justitsminister Søren Pape Poulsen varsler en række initiativer for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i straffesager. Hent udspillet her.