Igen og igen har regeringstoppen talt om at vigtigheden af at skabe "den bedst uddannede generation nogensinde".
Og målet i regeringsgrundlaget er også klart: 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, der rækker ud over folkeskolen.
Men det går faktisk den gale vej med uddannelsesniveauet i Danmark, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye tal fra Undervisningsministeriet.
Ifølge ministeriet forventer man, at 83,9 procent af eleverne i de nuværende 9. klasser har gennemført en ungdomsuddannelse om 10 år.
Det betyder med andre ord, at hver sjette 9. klasse-elev ikke forventes at få anden og mere uddannelse end den, som folkeskolen har leveret.
Det er et fald på en procent i forhold til året før, og det er første gang i syv år, at man forventer en mindre uddannet generation end året før, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er især unge på Midt- og Vestsjælland samt på Lolland, Falster og i hovedstadsområdet, der ikke forventes at få en ungdomsuddannelse, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Og selv om det i nogle kommuner - særligt i Nordsjælland og i Midt- og Vestjylland - forventes, at op imod 90 procent af årgangen får en uddannelse, så lever ingen kommuner dog op til regeringens målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, viser tallene.
Ifølge Erhvervsrådet er der en samfundsmæssig gevinst på tre millioner kroner, hver gang et ungt menneske får en erhvervsuddannelse oven i den uddannelse, man har med sig fra folkeskolen.
