Afstemning i Makedonien: Fremtiden i EU er kun mere usikker

Den 27 år lange navnestrid mellem Grækenland og Makedonien og et bedre forhold til EU var på stemmesedlen, da Makedoniens vælgere den 30. september skulle stemme om et navneskifte for landet til ’Den Nordmakedonske Republik’.

Vi ankommer til Makedonien dagen efter, at en afgørende afstemning om et navneskifte for landet er gået i vasken. Politisk kaos er brudt ud. Den socialdemokratiske regering havde følt sig sikker på, at befolkningen ville stemme ja til spørgsmålet, de blev stillet i søndags. Ordret lød det: ’Stemmer du for et medlemskab af EU og NATO ved at acceptere aftalen om navneændring mellem Makedonien og Grækenland?’.

Men blot 36 % af vælgerne endte med at stemme, og dermed var afstemningen ugyldig. Langt de fleste af dem, der stemte, havde dog sat kryds ved ja. Afstemningen kommer efter årtiers stridighed med Grækenland om ret til navnet Makedonien. Makedonerne skulle ved ’et ja’, acceptere en navneændring for landet til ’Den Nordmakedonske Republik’. Efter valgresultatet er det nu usikkert, hvor Makedonien står i forholdet til EU.

Og nu er vi her. 25 Erasmus++ rejsende, som er taget til Makedonien for at blive klogere på landets indbyggere, kultur, historie og natur med initiativet ’Vi Vil Europa’ og rejseselskabet Kulturrejser Europa.

Skopje– en hovedstad med 1000 monumenter

På trods af det politiske drama, var humøret godt i Makedoniens hovedstad, Skopje, som vi besøgte på vores tur. Byen summer af liv som mange andre storbyer i Europa. Det første syn, der møder en, er de mange nationale monumenter, som den tidligere højre nationale regering udsmykkede landet med. Med ’Skopje 2014’-planen ville den tidligere regering bruge en milliard euro på statuer, buster og monumenter. Det til trods for, at Makedoniens befolkning er fattig, og mange mangler helt basale fornødenheder.

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige.

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

Ifølge journalist Steen Ramsgaard, der er rejseleder på Erasmus++ turen, ser mange makedonske borgere det som en provokation og et unødigt brug af statens allerede få ressourcer. Den nuværende socialdemokratiske regering har også sat en stopper for byggeriet af flere statuer – men tilliden til politikerne er stadigvæk meget lav. Søndagens fremmøde til folkeafstemningen om navneskiftet viser dette, og det er med til at sætte landet i politisk usikkerhed i forholdet til EU og NATO.

Erasmus++

Vi er taget på rejse. En rejse med Erasmus++, hvor 25 seniorer oplever kultur, natur, samfundsforhold og europæisk kulturudveksling som omdrejningspunkt. Det er initiativet ’Vi Vil Europa’ og Kulturrejser Europa, der i 12 dage tager os til Sydbalkan: først til Kosovo, så Makedonien og endelig Albanien. Landene er centralt placerede i Europa, dog langt fra EU – både i forhold til optagelse og mentalitet.

Rejsen giver os indblik i samfundet, hverdagsliv og historier fra både borgere og fra eksperter. Helt konkret har vi lært meget om den nuværende navnestridhed mellem Makedonien og Grækenland. Turene handler grundlæggende om at blive klogere på vores medeuropæere og finde forskelle og ligheder mellem os. Makedonien er andet land på rejsen, efter vi har forladt Kosovo og hørt om de etniske spændinger, der findes i Kosovo. Se tidligere indlæg fra Kosovo her.

Manglende tillid og indblanding fra Rusland og Tyrkiet

Ytringsfriheden for både borgere og journalister er ifølge Steen Ramsgaard blevet bedre, efter den socialdemokratiske regering tiltrådte i 2017. Landet har givet bedre arbejdsforhold for journalister til at søge aktindsigt. En gruppe danske journalister har hjulpet makedonske journalister til at få bedre rettigheder.

Dog er der stadigvæk en stor kløft mellem politikere, journalister og vælgere. Korruption præger landet. Ifølge journalisterne Xhelal Nezeri og Bardhyl Ziami fra Center for Undersøgende Journalistik i Makedonien er årsagerne til fremmødet ved folkeafstemningen dobbeltsidigt; for det første er en stor del af befolkningen i Makedonien skuffede over de manglede resultater fra regeringen, og for det andet har Rusland og Tyrkiet præget vælgerne til at undlade at stemme ved søndagens valg – for at undgå, at Makedonien bevæger sig tættere på EU. Ifølge journalist Bardhyl Ziami er påvirkningen foregået via hhv. de ortodokse kirker og de muslimske moskéer i Makedonien. De to journalister besøger os 25 Erasmus++ studerende i byen Orhid, som ligger ved den smukke Orhid-sø i den sydlige del af Makedonien. ’Størstedelen af den makedonske befolkning er tilhængere af aftalen (om navneskifte, red.), men modstandere af regeringen. Derfor undlod de at stemme’ siger Xhelal Neziri. Desuden påpeger Xhelal Neziri, at indblandingen fra Rusland og Tyrkiet har været markant. ’Rusland har forsøgt at etablere skræmmekampagner for de religiøse ortodokse i Makedonien ved at bilde dem ind, at de mister deres makedonske identitet ved at sige ja til aftalen’ siger han og fortsætter: ’og Tyrkiet har via moskeerne forsøgt at skabe utryghed for det sunnimuslimske mindretals eksistens i Makedonien, hvis aftalen blev vedtaget’. Journalisterne fortæller, at det ikke altid er nemt at være journalist i Makedonien. Hvidvask-skandaler på regeringsniveau er ikke sjældne, og afsløringer fører til trusler mod de undersøgende journalister.

Derfor er vi Erasmus++ rejsende også glade for, at de vil tale med os denne aften. Uvisheden i Makedonien er tydelig at mærke på de to journalister, som dog møder os med varme og nysgerrighed. Forholdet til EU er endnu mere uvist. Men vi er blevet klogere på de demokratiske udfordringer og problemer i Makedonien. Det har vi fået mulighed for via Erasmus++ rejserne med ’Vi Vil Europa’ og Kulturrejser Europa.

Emneord: Europabevægelsen, Makedonien, Europæisk samarbejde, 101018
Europabevægelsen på DenOffentlige.dk I Europabevægelsen mener vi, det er afgørende, at Danmark deltager helhjertet i det europæiske samarbejde, for i fællesskab står vi stærkest. Danmark skal være med til at finde de fælles løsninger...
Aktivitet: Artikler: 66 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også