Danmark ser ud til for anden gang at tabe den største sag, som Danmark nogensinde har anlagt mod EU-Kommissionen ved EU-Domstolen. Domstolens generaladvokat opfordrer onsdag til, at Danmarks anke i den såkaldte hektarstøttesag afvises.
Hvis domstolen følger generaladvokaten, som den gør i de fleste tilfælde, fastholder EU en bøde på 750 millioner kroner til Danmark.
Sagen, som har været undervejs i mange år, drejer sig om udbetaling af EU-støtte til braklagte marker, som Danmark modtog i årene 2002 til 2004.
I 2009 krævede kommissionen 100 millioner euro - 750 millioner kroner - i brakstøtte tilbagebetalt fra Danmark. Danmark betalte pengene, men anlagde sag mod kommissionen for at få EU-Domstolens ord for, at danske landmænd havde ret til tilskuddet.
EU-Domstolen afgjorde i juli 2012, at Danmark ikke skulle have de mange millioner tilbagebetalt, men Danmark ankede dommen. Den anke har EU-Domstolens finske generaladvokat, Niilo Jäaskinen, onsdag opfordret til, at domstolen afviser.
Efter hans opfattelse har retten ikke foretaget nogen fejl i vurderingen af sagen, og han foreslår derfor domstolen at opretholde dommen om en bøde på 750 millioner kroner.
Sagen opstod, fordi landmændene i 2002 til 2004 fik penge for at lade være med at dyrke så mange afgrøder, som de kunne. Årsagen var, at EU forsøgte at undgå overskudsproduktion og store kornbjerge.
Danske landmænd, der dyrkede raps og korn, skulle derfor tage en del af jorden ud af drift og lade være med at dyrke den, hvilket var en betingelse for at få landbrugsstøtte.
Arealerne skulle dog fortsat plejes og slås til en vis grad, og det er her, at striden opstod mellem Danmark og kommissionen.
Ved kontrolbesøg fandt EU's embedsmænd nemlig, at 43 danske brakarealer havde fået lov at udvikle sig så meget i retning af vild natur, at der ikke kunne indhøstes EU-landbrugsstøtte til markerne.
/ritzau/
