1,5 mia. i skraldespanden

Stop madspild i Julen: 1,5 mia. i skraldespanden Julemåneden er en højaktuel tid for madspild, og beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser at en dansk gennemsnitsfamilie fodrer skraldespanden med julemad til en værdi af ca. 1.000 kr.

Alene i december havner der julemad for 1,53 mia. kroner i de danske skraldespande, dog mener eksperterne, at madspildet er faldende. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad lancerer en række nye gode råd og tips til at undgå madspild i Julen.

God, spiselig mad til en værdi af 1,53 mia. kr. - eller 933 kr. per gennemsnitsfamilie. Så meget smider danske husholdninger ud i december ifølge beregninger fra Landbrug & Fødevarer. Detailhandelsomsætningen på fødevarer ligger ca. 18% højere i december end gennemsnittet for de øvrige måneder - og dette betyder også et større udsmid af mad.

"Grøntsager, mejeriprodukter og brød er det, som normalt havner i danskernes skraldespande, men i julemåneden ryger også kød ud," siger Klaus Jørgensen, Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. "Dog er der noget, der tyder på, at detailhandlens omsætning er faldende som følge af den økonomiske krise. Det vil i de kommende år resultere i mindre madspild."

Lotte Engbæk Larsen, Fødevarepolitisk chef os Dansk Erhverv, er enig med Klaus Jørgensen i, at madspildet er på vej ned:

"Siden 2005 er mængden af solgte fødevarer og andre dagligvarer faldet med 10%, så niveauet ligger nu under niveauet i år 2000. De mindre solgte mængder har også mindsket forbrugernes udsmid af mad. Der er dog en naturlig nedre grænse for indtaget af fødevarer og brugen af andre dagligvarer. Og siden i sommer har vi set en opbremsning i faldet. Når man spørger detailhandelen vurderer de fleste, at vi vil se et uændret salg, så langt de kan se ud i fremtiden. Det tyder på, at reduktionen af madspild vil fortsætte, eller forventeligt stige, da forbrugernes bevidsthed om madspild er langt større i dag end for bare få år siden."

Traditionerne svære at bryde

"I Julen er forbrugernes madspilds-psykologi anderledes end i resten af året" siger Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. "Julen handler om indgroede traditioner og forventninger til, at der ikke må mangle noget på julebordet. Dette forventningspres fører til, at danskerne har en tendens til at stille meget mere julemad frem på bordet, end de overhovedet kan nå at spise."

Selina Juul er netop hjemvendt fra Italien, hvor hun talte på den italienske tænketank, Barilla Center for Food & Nutrition's, store årlige internationale fødevarekongres.

"Madspild ligger højt på den europæiske og internationale dagsorden, og jeg kan med glæde berette, at vi de kommende år vil opleve flere gode indsatser. Men vi skal først og fremmest starte hjemme hos os selv - og især i Julen er der behov for ekstra indsats mod madspild."

Få mere ud af mindre

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad råder danskerne til bedre og mere realistisk planlægning inden juleindkøbet samt at forsøge at undgå Julens madspild:

Tænk "lidt men lækkert" - hellere små skåle med god kvalitetsmad, end store fade med den billigste medister.

Undervejs i julefrokosten bør man ikke sætte al maden frem på én gang, men fylde op efterhånden, som fadene tømmes. Så slipper man for at smide maden ud, fordi den har stået for længe fremme.

Man kan også tænke kreativt og give give gæsterne en doggybag med hjem.

Julens rester skal hurtigt ind i køleskabet eller fryseren og bruges i nye retter.

Mangler man inspiration og viden om rester, kan den hentes i forbrugerbevægelsens egen restekogebog "Stop spild af mad - en kogebog med mere" med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen Suhrs Madakademiet og Selina Juul som kan lånes ganske gratis på alle landets biblioteker.

Man kan også downloade den gratis app "For Resten" udarbejdet af Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer, som forvandler rester om til nye lækre retter.

På nettet kan alle gå ind og få flere gode råd fra Stop Spild Af Mad's oplysningskampagne http://www.madspild.net

Fra madspild til velgørenhed - del ud af dit overskud

Den økonomiske krise og stigende madfattigdom i Danmark bidrager til at flere og flere herberger, kvinde- og krisecentre har det svært. Stop Spild Af Mad har i løber af årene gennemført en del aktioner som resulterede i formidling af god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte.

På Stop Spild Af Mad's hjemmeside findes sektionen 'Mad til hjemløse', http://www.stopspildafmad.dk/madtilhjemloese.html - som danner bro mellem virksomheder og privatpersoner og alle Danmarks herberger, krisecentre og kvindehjem.

"Flere og flere virksomheder og private er begyndt at donere god overskudsmad til hjemløse. Man kan også støtte initiativer, som videreformidler god overskudsmad til socialt usdatte, såsom Projekt Mad til Alle - http://www.madboers.dk og Projekt Hjemløs - http://www.projekthjemløs.dk" siger Selina Juul.

Man kan donere lavrisiko fødevarer såsom uåbnet konserves, juice, pasta, ris, sukker, kaffe og lignende type uåbnet mad, som har været opbevaret korrekt. Men derimod ikke mad, som har overskredet holdbarhedsdato eller mad, som har stået fremme på bordet/buffeten. Dyrenes Beskyttelse var en af de hurtigthandlende organisatoner, der i forbindelse med en stor reception for nylig donerede god og forsvarligt opbevaret overskudsmad til et nærliggende herberg.

"Mad bør ikke gå til spilde. Vi støtter også, at man køber mindre kød, og vælger kød fra dyr, der har levet under ordentlige forhold", fortæller Tina Engberg, Kommunikationschef hos Dyrenes Beskyttelse. "Hvis man alligevel har fået for meget kød, så bør man sikre, at det ikke går til spilde. For når man smider kød ud, så er det dyr, der har levet og er blevet aflivet forgæves."

Gode råd om mindre madspild

"Naturligvis skal vi hygge os med dejlig mad på julebordet. Der behøver bare ikke at være så mange retter, at vi kan blive dobbelt mætte. Brug hellere tid og penge på få lækre retter af høj kvalitet end på at fylde bordet op til bristepunktet," siger Birte Brorson, Stop Spild Af Mad's Rådgiver med speciale i økologisk og klimavenlig køkkenomlægning. Birte Brorson har udarbejdet en række gode råd og opskrifter om at undgå madspild i Julen:

"Julen er højsæson for madspild, og i år bliver det særligt voldsomt, fordi der er så mange fridage. Vi får mange ekstra måltider med familien og adskilligt flere julefrokoster. Vi vil købe ind til dobbelt det antal mennesker, vi skal mætte. Det er dyrt og belaster klima, miljø og grundvand helt unødvendigt."

Hvor sker madspildet?

Under indkøbet, hvor du virkelig skal holde igen. Planlæg og skriv indkøbslister.

Under opbevaring, hold vågent øje med holdbarheden.

Under tilberedningen, vær omhyggelig med ikke at tilberede for meget og prøv at udnytte varerne fuldt ud, som oldemor gjorde.

Efter måltidet, vær hurtig til at redde resterne ind på køl og frys.

Birte Brorsons fire gode råd:

1. Ryd hylderne og skaf plads til julen: Ellers bliver pladsmangel en god undskyldning for at bruge skraldespanden. Brug de første uger af december til at spise dig igennem alt det, du har på lager. Det sparer penge. Skriv en liste over alt hvad køl, frys og skabe gemmer: Ris, bulgur, kikærter, grahamsmel, alt for meget karry, sjatter af frosne ærter og majs, to frosne rundstykker, en kvart kylling, en rest hvidkål, tre halvtriste løg og to sjatter ketchup. Brug de kreative evner og skab en madplan, hvor det meste fra listen bliver spist, så der bliver plads til juleindkøbene.

2. Organisering af kampen mod madspild: Mindre madspild skal organiseres, det skal være lige så let at lægge kålstokken eller kartoffelmosen fra sig i køleskabet som at kaste den i skraldespanden. Gem de store syltetøjsglas fra rødbeder, sild og asier. De er gode til madrester. Sæt permanent dine "tupperware" på køl eller i fryseren til opsamling af brødender, tomatender, kød- og pålægsrester. Gem også rester fra klargøringen af grøntsager (kålstokke, persillekviste, poretoppe, det sidste stykke af kålhovedet). Alle de rester, du lærer at bruge, skal have sin plads, så det er let at overskue, hvornår der er nok til en hel ret. Gem resterne fra de færdige retter - det er sjovt at skabe ny lækker mad ud fra gårsdagens rester, og så sparer det tid og penge.

3. Lidt-men-godt julefrokost: Overdådige julefrokoster er blevet "not"! Tre-fire retter, som du har kræset for, er "hot". Inviter til en bæredygtig julefrokost. Skær ned på antallet af retter og frås i økologiske delikatesser i stedet. Færre retter giver mindre madspild og god økonomi. Så kan du hæve kvaliteten. En fiskeret - en kødret - en salat eller grøntsagsret - som afslutning noget ost eller dessert. Alt sammen serveret med det lækreste brød.

4. Endestation er komposten: Tænk på, at fødevarer, som kan komposteres, skal retur i naturens kredsløb i stedet for at blive sendt op gennem skorstenen på forbrændingsanstalten. Læs om kompostering på nettet - din kommune har retningslinjerne.

Birte Brorsons forslag til udnyttelse af resterne fra juleaften:

Risengrød: Steg en pande klatkager: 2-3 dl risengrød røres med et æg, en sp.sk. mel, en sp.sk. sukker og evt. lidt vanilje, steges i smør på panden - opskriften behøver ikke at være nøjagtig, juster selv konsistens og smag med mel og sukker og evt. reven citronskal, serveres med syltetøj og evt. strøsukker eller sirup. Frygtelig usundt, men lækkert. Du kan fryse grøden og lave klatkager til januar, giv ungerne dem med på madpakken - sammen med masser af gulerødder og en humpel sprød hvidkål.

Risalamande: Tænk dig om og lav portionen meget mindre, end du plejer, hvorfor skal vi blive dårlige for at lede efter en mandel? Risalamande er bedst, som den er, så giv gæsterne resterne med hjem. Du kan også nyde den næste morgen i stedet for din yoghurt eller til din eftermiddagskaffe. Ellers brug den i bolledej eller som fyld i en kage.

And, kalkun og flæskesteg: Det er skønt at gentage julemåltidet 1. eller 2. juledag. Spis kødet koldt, lun de brune kartofler, bras de hvide, varm sauce og rødkål og nyd at få gavn af den store køkkenindsats fra d. 24. Er der ikke nok til et helt måltid, så brug flæskestegen til biksemad, eller rist skiverne og kom dem lune i en sandwichbolle med rødkål. Af and og kalkun kan du lave salat til julefrokosten: Pil al kødet fra skroget og skær det i strimler med de øvrige kødrester, bland med ultrafint snittet rødkål (eller hvidkål), skær små tern af æble og/eller appelsin og bland en dressing af olie, eddike, salt og frugtjuice eller koncentreret saft - f.eks. hyldeblomstsaft. Du kan også bruge en rest kirsebærsauce som dressing evt. med lidt citronsaft i. Hak evt. rester af tørrede frugter og nødder og drys på salaten som pynt.

Skysauce: Gem saucen i fryseren i passende portioner, den er fin til alle slags retter med fjerkræ og svin. Er du lykkedes med en rigtig god og kraftig sauce, kan du gemme den i isterningbakker som "bouillon" til fremtidens saucer.

Brune og hvide kartofler: Prøv brune kartofler i skiver på rugbrød, pynt med syltet rødkål, asier eller agurker, pynt evt. med en sveske, hvis du har købt for mange. De hvide kartofler holder sig flere dage i køleskabet som pålæg eller til brasede kartofler. De kan også fryses, til du næste gang skal lave frikadeller. Mos dem ned i frikadellefarsen, det er sundt og klimavenligt at spare på kødet og det giver saftige deller. (Rester af ris, kartofler, bulgur og grøntsager kan erstatte 1/3 af kødet).

Rødkål, tyttebærsyltetøj og kirsebærsauce: Har du købt syltet rødkål, så gem den til frikadeller eller medister i januar eller som pynt på leverpostejen, den holder sig fint på køl i sin eddikelage. Har du meget syltet rødkål, kan det fryses. Rester af rå rødkål er fint til vintersalater: Snit det ultrafint og bland med ribsgele, tyttebærsyltetøj eller en rest kirsebærsauce, prøv evt. lidt citronsaft og hakkede nødder/mandler. (Hvidkål kan også bruges).

Rødvin: Sjatter af rødvin (eller anden vin) kan fryses i isterningbakker som ekstra skud smag, når du laver sauce.

Tørret frugt, chokolade, nødder og mandler: Prøv "Lises forvandlingskugler". Læg f.eks. tørrede dadler, figner, rosiner, abrikoser, svesker (uden sten og stilke) i blød i lidt æblejuice natten over. Blend sammen med juicen til en ensartet masse. Hak evt. chokolade og/eller nødder og mandler og bland i frugtmassen. Tril til kugler og vend dem i kokosmel, lakridspulver eller kakao. Giv gerne kuglerne ekstra smag af citronskræl, cognac, kakao eller overtræk dem med chokolade. Fint som gave! Frisk frugt, mandler og kanelsukker: Du kan forlænge levetiden for æbler og pærer ved at tørre dem i tynde skiver i ovnen. Find opskrifter ved at google "tørrede æbler". Du kan skære de tørrede frugter ud til hjemmeblandet müesli, eller lav en snack af hele ringe drysset med kanelsukker, du har til overs fra risengrøden. Prøv bagte æbler med hjemmelavet marcipan: Halver æblerne, skær kernehuset ud med en skarp teske. Blend mandlerne til fint pulver, (du behøver ikke at smutte hinderne af først). Tilsæt ahornsirup til marcipankonsistens. Kom marcipanen i hullerne i æblerne og bag i ovnen til æblerne er møre og marcipanen gylden. Æblerne kan også bages blot med rosiner og en lille klat smør i hullet og et drys kanelsukker over. Spis måske flødeskum eller vaniljeis til.

Pålæg og ost fra julefrokosten: Skær alle resterne af kød i strimler, rist dem kort på panden og brug dem som pynt på en pizza, en grøntsagstærte, i et pitabrød eller rullet i en pandekage med sprød rødkål og andre grøntsager, gratiner i ovnen. Ost kan du rive og bage med i ovnen oven på pandekager, pizza, tærte etc. De bløde oste (hvidløgsost, gedeost, feta, brie m.v.) kan du blande med det øvrige fyld i tærter og/eller pandekager, de faste skærer du i tern). Du kan sagtens fryse resterne i et par måneder eller tre.

Brød fra julefrokosten: Lav croutoner af brødrester, især rugbrød er godt ovnristet i tern med god olie, fint salt og masser af hvidløg. Gem croutonerne i en kagedåse til næste gang, I skal have suppe, ellers spis dem som snack foran TV. Skærer du rugbrødsskiver i strimler og rister sprøde, som beskrevet, er de fine sammen med gulerodsstave som velkomstsnack til gæsterne serveret med en god dip.

Smør og krydderurter: Smør kan fryses og holder sig i op til tre måneder. Du kan også blande det med overskud af krydderurter. Hak urterne og bland det i smørret evt. sammen med lidt hvidløg eller en lille skefuld sennep. Så har du kryddersmør til kartoflerne i januar. Krydderurtesmørret kan også holde sig i fryseren. (Spar på krydderurter om vinteren, de kommer fra drivhus, som udleder meget CO2.)

Velbekomme og glædelig Jul.

Yderligere information: www.stopspildafmad.dk

Stop Spild af Mad på DenOffentlige.dk Stop Spild Af Mad er Danmarks største bevægelse mod madspild. Stop Spild Af Mad er en non-profit, frivillig forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild og siden 2008 har medvirket til at bringe m...
Aktivitet: Artikler: 13 | Kompetenceområder: 12

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 24.06.20 Velfærd
    Sundhedsplejersker forbedrer flygtningefamiliers integration

    Hvis flygtningefamilier bliver taget ved hånden i deres første tid i Danmark og får hjælp til at bygge bro til det danske samfund, bliver de nemmere en del af fællesskabet, viser analyse af stort projekt.

  • 15.06.20 Velfærd
    Tilsyn i daginstitutioner halter gevaldigt

    I knap hver tredje børnehave og vuggestue ses der slet ikke på børnene, når der laves tilsyn. I forvejen sker tilsynet i tre ud af fire institutioner kun én gang årligt eller sjældnere, viser undersøgelse for FOA.

  • 12.06.20 Velfærd
    Andelen af pædagogiske assistenter i børnehaver skal firdobles

    Flere end hver tredje ansatte i børnehaver og vuggestuer bør være faglærte pædagogiske assistenter, når minimumsnormeringerne indfases, mener FOA. En af de kommuner, som i forvejen går målrettet efter flere pædagogiske assistenter, er Lolland.

  • 12.06.20 Velfærd
    Tusindvis af medarbejdere får ret til fuld tid

    Er man medarbejder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København og ønsker at arbejde på fuld tid, så skal det også kunne lade sig gøre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling. Et nyt tiltag giver derfor fra 1. september alle medarbejdere, der arbejder på deltid i forvaltningen, ret til at gå op i tid.

  • 09.06.20 Velfærd
    Ligestillingsarbejdet halter i de fleste dagtilbud

    Ny rapport viser, at kun få daginstitutioner arbejder målrettet med at bryde gængse normer for køn, seksualitet, handicap eller etnicitet. Nu skal forskning bane vejen for mere systematisk arbejde med mangfoldighed og ligestilling i danske daginstitutioner.