Lægens diagnose er afgørende for, at man kan komme i gang med at behandle en sygdom. Alligevel kan der være mange årsager - herunder menneskelige - til, at diagnosen bliver forsinket: at patienten ikke går tids nok til lægen, at lægen ikke forstår patientens problem og at selve interaktionen mellem læge og patient bidrager negativt til den diagnostiske proces.
KORA har foretaget en litteraturgennemgang, der giver et billede af de mange barrierer, der kan være årsag til diagnoseforsinkelse. Disse forsinkelser har alle betydning for patientens generelle helbredstilstand og mulige behandlingsforløb.
Fokus på andet end kræft og hjertekarsygdomme
Diagnoseforsinkelser forekommer ikke kun ved kræft- og hjertekarsygdomme, som der hidtil har været en del fokus på. Det er også et problem ved en række andre sygdomme af meget forskellig karakter - fra velkendte diagnoser som tuberkulose og HIV til mere sjældne eller ukendte sygdomme som træthedssyndrom, leddegigt og psykiske lidelser.
Diagnoseforsinkelser på kræft- og hjertekarsygdomme er velkendte, så derfor fokuserer KORAs undersøgelse på 23 andre sygdomme, der er dokumenteret forsinkelser på. Fælles
ved de mange forskellige lidelser er, at årsagerne til eventuelle diagnoseforsinkelser ofte skyldes forsinkelse hos enten patienten, lægen eller ved patient-læge interaktion. Forsinkelser på eksempelvis psykiske lidelser og på endometriose viser, at størstedelen af disse patienter ikke får en diagnose. Udiagnosticerede lidelser har store konsekvenser - såvel for patienten som for sundhedsvæsnet og for samfundet - i form af sygefravær og tabt arbejdsfortjeneste.
Relationen mellem patient og læge
Relationen mellem patient og læge er karakteriseret ved en række dilemmaer i forhold til magt, grænserne for den medicinske viden, forholdet mellem det psykiske og fysiske samt det subjektive og objektive. KORAs undersøgelse sammenfatter en række strategiske positioner, som lægen kan indtage, der enten kan fremme patientens deltagelse eller bidrage til forsinkelse i patientens udredningsforløb.
Undersøgelsen peger på, at lægen kan forebygge forsinkelser ved at forsøge at skabe en patient-læge interaktion, hvor patienten får en bedre forståelse af sit helbred og af sundhedsvæsenets medicinske muligheder og begrænsninger.
Køn og alder spiller en rolle
Køn kan have betydning for patientens tilskyndelse til at søge læge. Således kan mænd være længere tid om at søge læge end kvinder. Det kan enten være på grund af tidligere oplevelser, eller fordi patientidentiteten som syg kan være svær at tage på sig.
Også alder har betydning for, hvor hurtigt lægen gennemfører den diagnostiske proces. Specielt børn og ældre patienter er udsatte. For børns vedkommende tyder det på, at lægen har brug for andre sociale gruppers - såsom forældre og skolens - medfortolkning af symptomerne for at danne sig et billede af barnets helbred. De ældre borgere er behæftet med diagnoser, men oplever alligevel diagnoseforsinkelser på andre, tilstødende sygdomme, som er svære at fange uden brug af screeningsværktøjer.
- •KORAs litteraturstudie baserer sig på 50 udenlandske, engelsksprogede forskningsartikler udgivet mellem 2002 og 2011.
- •Formålet med KORAs undersøgelse er at udvide forståelsen af diagnoseforsinkelser og viden om hhv. patient- og lægeforårsagede forsinkelser ved andre diagnoser end de velkendte forsinkelser fra særligt kræft- og hjerteforskningen. Samtidig skal
- undersøgelsen be- eller afkræfte ligheder og forskelle mellem årsager, konsekvenser og interventioner.
- •Forsinket diagnostik vedrører forløbet fra symptomerne starter, til en diagnose er stillet, og behandling kan påbegyndes. Forløbet omfatter patientens vej til sundhedsvæsenet
- og udredning hos egen læge, speciallæge eller på sygehus. Forsinkelser i dette
- forløb kan give tidstab i forhold til diagnosticering af patientens symptomer.
- •Konsekvenser afdiagnoseforsinkelser - inkl. fejldiagnose med uoprettelige skader - kan forværre prognosen for behandlingen, og kan betyde stigmatisering af patienter uden en legitimerende diagnose og hertil relaterede sociale rettigheder, så som sygeorlov og anden legitimitet. På sigt kan det skabe uhensigtsmæssig patientadfærd for patienten og systemet.
- •Mødet mellem patient og læge, strukturen herfor og deres indbyrdes kommunikation om symptomer og problemer er afgørende for det diagnostiske resultat.
