Danske skolepiger er Nordens dårligste

24/06/2011 11:34

AGENDA

De danske skoledrenge er på niveau med svenske, norske og islandske drenge, når det gælder læsning. Når Danmark scorer relativt lavt i PISA-testen, skyldes det, at de danske skolepiger er dårligere læsere end andre piger.

Af David Elmer og Rasmus Jørgensen, AGENDA
Da PISA-testen blev offentliggjort i vinter stod eksperterne i kø for at udpege drengene som problembørnene. Drengene var væsentligt dårligere til at læse og forstå en tekst end pigerne. Det danske skolesystem var skræddersyet til pigerne, mens drengene faldt igennem, var påstanden. Påstanden er sand nok, men nu viser det sig, at de danske drenge faktisk er lige så gode til at læse og forstå en tekst som norske drenge og marginalt bedre end svenske og islandske drenge. Derimod er de danske piger de dårligste i Norden. Så når danske skoleelever bliver kåret til nordens dårligste læsere, så er det, fordi pigerne er bagefter de andre. Ikke drengene. De danske skoledrenge scorer også lidt højere end OECD-gennemsnittet for drenge. De danske piger scorer derimod lidt lavere end OECD’s gennemsnit for piger.


Formanden for skolelederforeningen, Anders Balle, blev selv lidt overrasket, da han så forskellen. ”Det giver stof til eftertanke, og det viser, at vi ikke skal lægge al indsatsen og energien på at løfte drengene. Der er også en tiltrængt udfordring i at give pigerne et løft,” siger han. Han kan ikke forklare, hvorfor de danske piger ligger lavere på læsescore end i de andre nordiske lande. Han mener, at vi driver skole i Danmark på næsten samme måde som resten af Norden. ”Vi har jo generelt sagt, at skolerne var tilpasset de pæne piger, men havde sværere ved at rumme de vilde drenge. Men selv de pæne danske piger kan åbenbart blive bedre,” siger han. Danske piger læser dog markant bedre end danske drenge.


Ingen indsats over for pigerne
Niels Egelund, centerleder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er enig i, at vi burde have mere fokus på pigerne.
”Lidt firkantet sagt, så er det pigerne, der gør, at vores læsescore er den laveste i Norden. Men når vi – måske lidt paradoksalt – fokuserer på drengene, så er det fordi, at det er dem, der taber i kapløbet her i landet. Men det er rigtigt. Vi burde satse på at hæve niveauet for begge køn,” siger han. Han fortæller, at der hidtil kun har været en særlig indsats over for pigerne på det naturvidenskabelige område, da pigerne her scorer lavere end drengene.


”Her har man prøvet med kønsopdelt undervisning. Men der har slet ikke været fokus på pigerne i andre områder. Det er der brug for,” siger Niels Egelund. Selv om han ikke har en sikker, videnskabelig forklaring på, hvorfor de danske piger ligger efter deres nordiske søstre, så vover han alligevel et bud. ”Generelt må man sige, at der gennem tiden har været fokus på, at børnene trivedes og havde det godt i skolen. Det har fyldt mere i den danske uddannelsestradition end i andre lande. Og hvis det er sket på bekostning af det faglige niveau, så er det skidt. Men det gælder sådan set begge køn,” siger han.


Læsefærdigheder det vigtigste
Scoren i læsning dækker ikke blot over evnen til at læse en tekst højt. Den omfatter også evnen til at forstå og bruge informationer fra teksten, sammenkæde den med anden viden og reflektere over tekstens form og indhold. Rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, er enig i, at der har været mere fokus på trivsel frem for faglighed. Han er også formand for regeringens talentarbejdsgruppe. ”Det er ikke kun drengene, men også pigerne, der taber terræn, når skolen ikke er ambitiøs nok fagligt. Vi har et skolesystem, der ikke har haft tradition for at differentiere opad, og som ikke har været ambitiøs nok fagligt. I stedet har den på godt og ondt været demokratisk og social. En mere faglig ambitiøs skole vil komme både drenge og piger til gode. Og en sådan skole kan med fordel sammentænkes med den demokratiske dannelse og et stærkt fællesskab,” siger han. Stefan Herman er bekymret for, at det netop er i læsefærdigheder, de danske piger sakker bagefter. ”Læsefærdigheder er formentlig den stærkeste forklaringsfaktor for, om eleven gennemfører en ungdomsuddannelse, og derfor er det tankevækkende, at de danske piger ligger under de andre nordiske landes piger på læsning,” siger han.

Formanden for skolernes rejsehold og adm. direktør i Det Nationale Center for Velfærd (SFI), Jørgen Søndergaard, er enig i, at vi har en udfordring i at øge det generelle niveau for hele folkeskolen. Men han mener ikke, at det er et skolepolitisk problem, at forskellen mellem drenge og piger ikke er så stor, som i de andre lande. ”De andre lande har et problem, når forskellen mellem kønnene er så markant. Det må jo betyde, at de taber drengene, og derfor skal de arbejde med at øge drengenes niveau,” siger han. Hos Danske Skoleelever, der er de danske skoleelevers organisation, ønsker de ikke, at der bliver fokuseret på køn, men derimod mere på at sikre folkeskolen et samlet løft. ”Vi skal ikke gøre det op i køn, men derimod fokusere på eleverne som en samlet masse og gøre noget for alle,” siger Vera Rosenbeck, der er formand for Danske Skoleelever.
 

Mest Læste

Annonce