Fredensborg svarer igen på kritik

22/03/2012 15:32

Fredensborg Kommune

Der har i dag været en god dialog mellem Fredensborg Kommune, FOA-Nordsjælland og LO-Nordsjælland om den kritik, der har været i medierne af Fredensborg Kommune.

Læs også: Fredensborg er en god arbejdsplads

Afdelingsformand for FOA Nordsjælland Lene Lindberg fremhæver:
”Fredensborg er en god arbejdsplads, og den kritik jeg har fremført, er baseret på situationer hvor MED-systemet ikke har fungeret optimalt. Mine generelle synspunkter om MED-systemet er en generel tendens i kommunerne, hvor jeg ser, at MED-systemerne bliver udfordret”.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen udtaler: ”Jeg er glad for den dialog, der i dag har været, og ikke mindst, at der ikke er rejst spørgsmål om Fredensborg Kommune som en god arbejdsplads, og der er enighed om at trivselsmålingerne også viser dette, samt at hvis der er forhold i vores lokale medaftale, der ikke fungerer, skal det naturligvis rettes op, og det vil vi se på i den kommende tid, i samarbejde med ledelse og medarbejdere”.

”Der er enighed om, at Fredensborg Kommune har gjort og gør rigtig meget for sine medarbejdere, og hvis den offentlige omtale har stillet spørgsmålstegn ved det, er jeg naturligvis ked af det”, udtaler Lene Lindberg.

Kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen siger: ”Jeg er meget glad for dagens dialog, og jeg sætter ikke mindst pris på, at vi nu ser fremad, og at medarbejdere og ledelsen i Fredensborg Kommune ikke føler sig berørt af den måske lidt hårde tone, der har været i mediedebatten. Jeg glæder mig over, at vi har fået udvekslet synspunkter, og at vi kan se fremad”.

Mest Læste

Annonce