Handikap og prostituterede: Randers sig ok

Prostitution er et lovligt erhverv i Danmark, men er det okay, at kommunale medarbejdere hjælper med at skabe kontakt til en prostitueret, hvis en handicappet ikke selv er i stand til det? Det har socialudvalget i Randers Kommune netop taget stilling til.

Handicappede vil fortsat kunne få hjælp af kommunale medarbejdere til at skabe kontakt til en prostitueret, hvis de ikke selv er i stand til det. Det har socialudvalget i Randers Kommune besluttet.

”Jeg har indtryk af, at den måde, vi gør det på i dag, fungerer godt. Der bliver taget hensyn til både borgernes og medarbejdernes personlige grænser. Samtidig har jeg principielt den holdning, at vi som kommune skal støtte handicappede, så de så vidt muligt har de samme muligheder som andre for at deltage i lovlige aktiviteter. Derfor synes jeg det giver god mening at fortsætte den nuværende praksis, siger Susanne Koch, der er formand for socialudvalget.

Respekt for handicappedes seksualitet

I øjeblikket er der i Randers Kommune et lille antal borgere med handicap, som får hjælp til at gå til prostituerede. Det er borgere, som ikke selv er i stand til at kontakte en prostitueret eller komme hen til stedet.

Hjælpen bliver givet på baggrund af en seksualpolitik på handicapområdet, som socialudvalget tidligere har vedtaget. Seksualpolitikken lægger sig op ad landsdækkende vejledninger på området, hvor udgangspunktet er, at den enkeltes seksualitet skal accepteres og respekteres.

Desuden er der i Randers uddannet tre seksualvejledere, hvor borger med handicap kan få vejledning og støtte.

Handicaprådet bakker op om beslutning

Baggrunden for, at socialudvalget tog emnet op, er nye retningslinjer fra Socialministeriet.

”Tidligere har det været sådan, at kommunale medarbejdere har haft pligt til at hjælpe borgere med handicap til at benytte sig af prostitution. Men med de nye retningslinjer kan vi som kommune selv beslutte, om det er noget vi skal hjælpe med eller ej, og derfor var det relevant at tage emnet op politisk, siger Susanne Koch.

Spørgsmålet om handicappedes ret til at gå til prostituerede har også været på dagsordenen i Handicaprådet. Her er ønsket ligeledes, at den nuværende praksis fortsætter: Altså at handicappede har mulighed for at få hjælp til at gå til prostituerede, hvis de ikke selv er i stand til det.

Randers Kommune på DenOffentlige.dk Randers Kommune
Aktivitet: Artikler: 146 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 12.10.12
    Tillykke Randers

    Tillykke til Randers og til kommunens borgere. Dejligt seksualitet bliver taget alvorligt, som en fundamental menneskeret.

    Der er dog lige en misforståelse, jeg gerne lige vil have fejet af banen. Det har aldrig været en pligt, at hjælpepersoner SKAL hjælpe borgere med handicap, til at benytte en prostitueret. Det er en mulighed, men ikke en pligt du kan pålægges som ansat.

    Der har nok for nogen, været tale om en fejlfortolkning af Socialministeriets vejledning, Seksualitet - uanset handicap, med ordlyden i kapitel 4.3.: kontakt til en prostitueret. Hjælpepersonen må i nogle tilfælde følge personen
    til den prostituerede. Det kan også være relevant, at hjælpepersonen har en
    samtale med den prostituerede for, sammen med personen, at formidle ønsker,
    sørge for at der er afsat tid nok etc.
    Der er tale om en vejledning, ikke en lovgivning, og altså derfor ikke om en faglig pligt.
    Ordlyden er fjernet i den netop udkomne håndbog fra Socialstyrelsen, Seksualitet på dagsordnen, men vejledningen er den samme. Håndbogen er et glimrende værktøj, når man vil tage seksualitet alvorligt og arbejde seriøst med emnet. Den kan downloades her: http://shop.socialstyrelsen.dk/products/seksualitet-pa-dagsordenen

    Men alt i alt Randers, Tillykke. Dejligt I tør og gør.

    Med venlig hilsen

    Lars K. Nørremark
    Seksualvejleder

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: