Innovation skal gavne borgerne i Roskilde Kommune

Et enigt byråd har sat skub i en innovationsproces, som åbner for nye måder at løse opgaver på. Målet er at gøre tingene smartere og finde nye løsninger på de udfordringer, kommunen står overfor.

Efter en lang proces, hvor hundredvis af borgere, ansatte og ”kloge hoveder” er blevet inddraget og har spillet idéer på banen, har byrådet igangsat to forsøgsprojekter, som skal teste, hvordan de nye løsninger fungerer, når de kommer ”ud i virkeligheden”.

De to udvalgte projekter er ”ZebraByer” og ”Én indgang for alle unge”.

En ZebraBy er et lokalsamfund, hvor der er stærke netværk imellem lokalsamfundets mange forskellige aktører. Disse netværk arbejder tæt sammen om at identificere lokalsamfundets behov, problemer og ressourcer. De udvikler tværgående løsninger, som opfylder borgernes behov, men hvor ressourcerne anvendes på nye, bedre måder. Tanken bag ZebraByer er, at eksempelvis ensomhed og borgernes fysiske og psykiske sundhed løses bedst i lokale forpligtende fællesskaber. Byrådet udvælger i december, hvilke byer der skal bruges som testbyer. Den første ZebraBy bliver Gundsømagle og efter sommeren fortsættes arbejdet i ZebraBy nummer to, nemlig Viby.

Som led i ønsket om, at alle unge i Roskilde Kommune skal være enten under uddannelse eller i job, skal de unges indgang til kommunen nu forenkles. Én indgang samler hele Ungdommens Uddannelsesvejledning og dele af jobcenteret, hvor alle unge mellem 15 og 30, der har brug for et job, forsørgelse, uddannelse eller råd og vejledning, kan henvende sig. Her vil den unge fremover få én fast kontaktpersoner, som kan hjælpe med langt det meste. Byrådet har besluttet, at det nye ungdomskontor skal placeres, hos UU, på Astersvej, således at det er muligt at inddrage såvel skoler som andre aktører, der kan bidrage positivt til unges trivsel.

Borgmester Joy Mogensen har store forventninger til projekterne:
- ”Det er nogle gennemtænkte og spændende projekter, Roskilde Kommune nu vil teste sammen med borgerne. De involverede parter har vist mod til at udfordre sig selv, og måden vi plejer at gøre tingene på. Nu skal vi gøre os nogle konkrete erfaringer for at undersøge, om idéerne også fungerer i praksis. Jeg er spændt på at følge processen.”

- ”Vi forsøger med innovation at sætte borgeren i centrum – ved at tage afsæt i borgerens behov frem for at tænke i skarpt opdelte forvaltninger. I en tid med stramme budgetter er det helt afgørende, at sagsgangene gøres så enkelte og sammenhængende som muligt.”

Til hvert pilotprojekt er der desuden koblet en politisk følgegruppe bestående af fire byrådsmedlemmer. Disse udgøres til ”Én indgang for alle unge” af Mette Truesen, Tuncay Yilmaz, Evan Lynnerup og Merete Dea Larsen. Til ”ZebraByer” er tilknyttet Jonas Paludan, Ingelise Hansen, Poul Andersen og Lars Lindskov.

Byrådet besluttede sidste år, at man ville bruge innovation som overordnet begreb, og at man ville sætte gang i en række projektgrupper, som skulle give input til, hvor der med fordel kunne tænkes nyt. Eksempelvis for at undgå, at en borger sendes rundt mellem diverse ansatte og afdelinger i kommunen, mister overblikket og bliver frustreret. Men også for at skabe tættere bånd mellem borgere ved at kommunen igangsætter aktiviteter sammen med foreningslivet og andre aktører.

På billedet ser vi borgmester Joy Mogensen præsentere de nye løsninger til et møde for de involverede medarbejdere på Rådhuset.

Roskilde Kommune på DenOffentlige.dk Roskilde Kommune
Aktivitet: Artikler: 57 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer