Klimatilpasning: Hjælp de uheldige husejere

Bæredygtighed

26/03/2013 16:30

Martin Moneaux

Klimaets udfordringer skal ikke kun summes op i store, abstrakte tal. Vi skal altid huske, at klimaforandringerne rammer mennesker i kød og blod. På den globale scene har tsunamier og orkan kostet tusindvis af liv og ramt millioner af mennesker. I et fredeligt, ja næsten naturbeskyttet område som Danmark er det næsten ikke til at forstå omfanget af menneskelige lidelser på den konto.

Hjælp de mest uheldige husejere
I sidste uge udgav Verdensnaturfonden sin årlige ”Earth Hour rapport”, der gør status over klimaets tilstand. Fondens danske klimachef advarede i forbindelse med offentliggørelsen: ” Vi får flere tilfælde af skybrud, som det vi oplevede i sommeren 2011”. Sagt med andre ord: Selv om 2. juli-skybruddet er langt væk, er klimatruslen større end nogensinde. 

Det siger noget. For vi ved, at de seneste års skybrud har kostet 90.000 forsikringsskader og løbet op i 6,2 mia. kroner i erstatninger. Hvert eneste skybrud forårsager kaos. Motorveje må lukkes – hospitaler måske endda evalueres, som det var lige ved for Rigshospitalet i 2011. 

Klimaets udfordringer skal ikke kun summes op i store, abstrakte tal. Vi skal altid huske, at klimaforandringerne rammer mennesker i kød og blod. På den globale scene har tsunamier og orkan kostet tusindvis af liv og ramt millioner af mennesker. I et fredeligt, ja næsten naturbeskyttet område som Danmark er det næsten ikke til at forstå omfanget af menneskelige lidelser på den konto. 

Men også i Danmark – og heldigvis i en helt anden og mindre skala – rammes mennesker af klimaforandringerne. For nogen måske på fatal vis. Skybruddene kan nemlig med deres store, pludselige mængder vand udvikle sig til et mareridt for husejere, der er så uheldige at bo i huse, der igen og igen oversvømmes. Næsten uanset hvad vi gør eller finder på. Her er der brug for at finde en national løsning. 

Der er tale om heldigvis ganske få huse. Men de burde aldrig være bygget. Måske burde grunden aldrig have være udstykket og bebygget. Det kan også være, at der er sket ændringer i omgivelserne, der gør, at et hus, der aldrig har haft vandskader før, pludselig påføres tilbagevendende, store vandskader. Der er ofte tale om huse, hvor skaderne sker på stueniveau. 

Disse husejere kan komme i en slem klemme, hvor de ender som kastebold mellem kommune, bank, realkreditinstitut og forsikringsselskab. Det må ikke ske. Derfor er der brug for en fælles løsning. 

Ejeren kunne selvfølgelig vælge at køre langvarige retssager mod kommunen, hvis den har ansvaret. Men det er svært at føre en sådan retssag – for slet ikke at tale om at vinde den. 

Så er der banken og realkreditinstituttet, der typisk har givet op til 30 årige lån i ejendommen. Men selv om de har en stor interesse i at fastholde værdien af ejendommen, så er de næppe gearede til at hjælpe, når lånene først er givet. Endelig er der forsikringsselskabet, der naturligvis kan fortsætte med at udbetale erstatninger, selv om der reelt er tale om et bundløst kar. Men det er til syvende og sidst heller ikke noget, der skaber en tryg løsning for boligejeren. 

Forsikringer kommer til kort, når der ikke længere er tale om en risiko, men en sikker omstændighed, at der kommer skader. Forsikringsselskabet kan vælge et stykke tid at løbe en højere risiko på nogle kunder, men bliver millionregningerne ved med at dukke taktfast op, må selskabet stå af - også af hensyn til de andre kunder. Det er en erkendelse, som ikke kun danske forsikringsselskaber er nået frem til. 

Men forsikringsbranchen har et medansvar for, at disse mennesker ikke bare lades i stikken. Spørgsmålet er, hvilken løsning der kan findes for disse få husejere. For os er det et samfundsproblem, der kræver, at vi – på tværs af sektorer og interesser – tager ansvar for at løse problemet for disse mennesker. Vi har allerede øje på en mulig løsning, nemlig i form af den offentlige stormflodsordning, som allerede gælder. Med denne ordning kan man hjælpe de mennesker, der bor ved kysten og rammes af en stormflod. De kan få erstatning for både hus og indbo via stormordningen. Den dækker også de mennesker, der bor i huse ved en sø og får oversvømmelser. Selv en skovejer, der får blæst sin skov omkuld, får erstatning fra ordningen. 

Lad os tage hinanden under armen – stat, kommuner og forsikringsselskaber – og finde en løsning, der hjælper de mennesker, der ellers må frygte at blive stavnsbundne i huse, som ustandseligt oversvømmes og som ikke kan sælges. Vi har en idé til løsning. Det bør ikke være svært. 

Torben Weiss Garne er til hverdag underdirektør for Forsikring og Pension.
 

Mest Læste

Annonce