For nylig slog beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fast, at loftet på maksimalt 52 ugers sygedagpenge bliver fjernet. Og netop nu sidder en tværministeriel arbejdsgruppe og arbejder på, hvordan det bedst kan gøres i tråd med regeringsgrundlagets ønske om i stedet at fremme den aktive indsats mod langvarigt sygefravær og sikre, at langtidssygemeldte i videst muligt omfang bevarer kontakten til arbejdsmarkedet.
En ny Momentum-analyse viser imidlertid, at det regnestykke får svært ved at gå op. Analysen undersøger effekten af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge fra 2004 til tredje kvartal 2011. Og det viser sig, at antallet af afsluttede sygedagpengeforløb stiger kraftigt i ugerne omkring den 52. uge, hvor den ledige ikke længere er berettiget til – eller skal søge om forlængelse af – sygedagpenge. Alene i de otte uger lige omkring varighedsgrænsen er der 20.000 personer flere, der forlader sygedagpengene end i ugerne før og efter.
Samtidig med at flere forlader sygedagpenge, bliver flere tidligere sygedagpengemodtagere også selvforsørgende omkring den 52. uge. Her er der i de samme otte uger 9.000 flere, som bliver selvforsørgende og dermed ikke længere er afhængige af offentlige ydelser, end i andre perioder.
Analysens konklusioner er et klart tegn på, at det er forkert at afskaffe loftet, mener formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Rødovre-borgmester Erik Nielsen.
»Sygefravær er ikke godt for nogen, for jo længere tid du er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere bliver det at vende tilbage. Et af redskaberne til at sikre, at flest muligt kommer i arbejde igen, er, at sygedagpenge kun er en midlertidig ydelse. Det giver en motivationseffekt til en tidlig indsats, at sygedagpengene ophører på et tidspunkt,« siger Erik Nielsen.
Ud fra analysen kan man ikke sige, om de tidligere sygedagpengemodtagere, som er blevet selvforsørgende, er kommet i arbejde eller forsørger sig selv på anden vis. Men billedet er det samme for både enlige og tidligere sygedagpengemodtagere med en ægtefælle, der ville kunne forsørge dem. Det tyder dermed på, at mange er kommet i arbejde.
Markant øgede udgifter
Ikke alene vil færre blive selvforsørgende, men en ophævelse af varighedsbegrænsningen vil også blive en bekostelig affære for staten, arbejdsgiverne og kommunerne, som finansierer sygedagpengene. Hvis varighedsbegrænsningen afskaffes, vil det give en merudgift på 120-130 millioner kroner årligt, alene fordi den positive effekt af loftet forsvinder, viser analysen.
Dertil kommer, at langt flere vil være længere på sygedagpenge end i dag. Beskæftigelsesministeriet har tidligere skønnet, at den udgift vil være cirka 260 millioner kroner årligt, og det tal vil formentlig være højere i dag. Altså med andre ord samlet set i omegnen af 400 millioner, og dertil kommer den motivationseffekt, som sygedagpengeloftet giver for de sygedagpengemodtagere, som endnu ikke har nået de 52 uger.
Og udgifterne kan blive langt højere, vurderer direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Bach Mortensen. Han frygter, at en afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil skabe et evigt forsørgelsessystem – også for dem, som ikke er berettiget til sygedagpenge i dag.
»En afskaffelse kan resultere i, at dem, som for eksempel ikke kan få førtidspension i dag, pludselig vil finde det attraktivt at få sygedagpenge i det uendelige i stedet. Og da det ikke er nogen videnskabelig afgørelse, om folk er syge eller ej, kan man risikere, at flere tusinde mennesker vil havne i evig forsørgelse på sygedagpenge. Derfor kan det samlet set meget vel komme til at koste fire, otte eller endnu flere milliarder kroner årligt,« siger Henrik Bach Mortensen.
Han synes heller ikke, at en ophævelse af sygedagpengeloftet harmonerer med regeringens målsætning om, at flere skal i arbejde:
»Den opgave, som regeringen har sat for os alle sammen, er, at flere skal være længere tid på arbejdsmarkedet, samtidig med at de offentlige udgifter skal reduceres. En ophævelse af varighedsbegrænsningen vil i stedet føre til milliardudgifter for det offentlige, og det vil betyde, at langt færre vil være på arbejdsmarkedet.«
Det er Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, helt enig i. Også hun er imod at ændre på reglerne for varighedsbegrænsningen.
»Reglerne virker, som de er i dag. Begrænsningen gør, at folk på sygedagpenge ikke bliver fastholdt på offentlig forsørgelse og ikke kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Samtidig findes der forlængelsesmuligheder ud over de 52 uger, som selvfølgelig kan tages i brug, når man ikke har nogen anden mulighed,« siger Ulla Tørnæs.
Hul i nuværende regler
Ifølge Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, er det dog ikke altid så enkelt at søge om at få forlænget sine sygedagpenge.
»Mange er ikke blevet afklaret efter de 52 uger. De er kort sagt for syge til at arbejde, men for raske til at få sygedagpenge. Det resulterer i, at de stort set ingen penge får. Mange skal derfor tænke så meget på økonomi, at de har svært ved at blive raske. Vi vil gerne afskaffe varighedsbegrænsningen for at hjælpe de mennesker, der står i denne her ulykkelige situation,« siger Leif Lahn Jensen.
Fag og Arbejde (FOA), Danmarks tredjestørste fagforbund, støtter regeringens planer. Ifølge næstformand Mona Striib bliver de syge ledige nemlig ikke raske af, at de mister deres sygedagpenge.
»Hvis man derimod har fat i folk, og man understøtter og motiverer dem på den rigtige måde, så er det vores erfaring, at man ikke bliver på passiv forsørgelse. Så kommer man væk så hurtigt som muligt. Vi mener jo ikke, at folk for evigt skal gå på sygedagpenge. Vi siger, at så længe man er syg, og der er udsigt til, at man kan blive rask eller ikke er udredt, så skal man ikke fjerne forsørgelsesgrundlaget,« siger Mona Striib.
Leif Lahn Jensen er overrasket over, hvor stor effekt varighedsbegrænsningen ifølge den nye analyse har for, hvor mange der bliver selvforsørgende omkring det tidspunkt, hvor de rammer loftet.
»Det er nogle voldsomme tal, og det er noget, vi vil tage meget med i vores kommende reform på sygedagpengeområdet. Her skal vi kigge på, hvordan vi hurtigere kan få de mennesker tilbage på arbejdsmarkedet, som er parate. Det kan for eksempel ske ved en hurtigere opfølgning og udredning,« siger Leif Lahn Jensen.
Bedre samarbejde er vejen frem
Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, der skal analysere sygedagpengeområdet og udarbejde et oplæg til en kommende reform. KL-udvalgsformand Erik Nielsen glæder sig over, at den socialdemokratiske ordfører vil lytte. Og han peger på, at KL allerede har givet 11 forslag til, hvordan sygefraværet kan nedbringes.
Et af forslagene er, at der skal ske et langt bedre samarbejde mellem sygehuse, læger, kommuner, virksomheder og den enkelte, så indsatsen bliver tilrettelagt mere præcist.
»Der er brug for, at lægerne for eksempel aktivt hjælper de sygemeldte med at fokusere på det, de kan, frem for ensidigt at fokusere på sygdommen. Det kan blandt andet understøttes af et mere offensivt samspil mellem læger, kommuner og virksomheder, hvor målet ikke er at stemple folk med alt det, som de ikke kan, men at fokusere på mulighederne – trods sygdom,« siger Erik Nielsen.
Han deler Dansk Arbejdsgiverforenings bekymring for, at en ophævelse af varighedsbegrænsningen kan betyde, at sygedagpenge fremover i alt for høj grad kan blive en ydelse, som folk ”parkeres” på, stik imod målsætningen om, at flere skal fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. Han henviser ikke mindst til, at det med den bebudede førtidspensionsreform formentlig vil blive langt sværere at få førtidspension fremover.
»Det er den helt rigtige vej at gå, men det virker kun, hvis vi samtidig fastholder, at sygedagpenge kun er en midlertidig ydelse. Det kan både blive dyrt for samfundet og et stort spild af menneskelige ressourcer, hvis sygedagpengeloftet bliver ophævet,« siger Erik Nielsen.
Om undersøgelsen
KL’s Analyseenhed har gennemført analysen på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Analysen omfatter alle personer, der er kommet på sygedagpenge fra uge 1 i 2004 til og med uge 39 i 2011. De personer, der stadig var på sygedagpenge i uge 39 i 2011, indgår ikke i analysen. Rent teknisk registreres sygedagpengeperioder i DREAM på en måde, så varighedsbegrænsningen på sygedagpenge i DREAM først kan ses nogle uger efter den 52. uge, hvor sygedagpengeloftet reelt træder i kraft.
