Netværksmøder skaber bedre samarbejde på kryds og tværs mellem socialrådgivere, sagsbehandlere, skolepsykolog, pædagoger og andre fagfolk, der er involveret i at hjælpe en udsat familie. Møderne sikrer også en bedre koordinering af de ofte mangeartede indsatser, der ellers kan have tendens til at løbe parallelt, uden at der bliver prioriteret bevidst mellem dem.
Det viser erfaringerne fra et projekt med processuelle netværksmøder i seks kommuner: Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding, Skive og Aarhus. Projektet, som har kørt fra 2008 til 2012, er sat i gang af DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur.
Fastkørt samarbejde får nyt liv
De processuelle netværksmøder er en særlig form for netværksmøder, som DIGNITY har udviklet for at dæmme op for problemerne i traumatiserede flygtningefamilier og i andre familier, der har komplekse sociale problemer og samarbejdsvanskeligheder med kommunen.
- I mange af disse familier er samarbejdet med kommunen gået i hårdknude. Netværksmøderne genskaber tilliden mellem familien og kommunen, og det kan give overraskende gennembrud i ellers fastlåste forhold. I sidste ende fører det til bedre løsninger, der er til gavn for både børn og forældre i disse sårbare familier, siger Leif Olsen fra KORA, der har evalueret projektet.
Udfordringer i praksis
I praksis har det vist sig, at der er nogle udfordringer for kommunerne, når de skal have netværksmøderne til at fungere på tværs af sektorer og faglige skel. For eksempel er det vigtigt, at modellen bruges over for den rette type familie med særligt komplekse og tunge problemer. Ellers kan møderne opleves som spild af tid. Dygtige mødeledere, effektiv videndeling mellem de involverede fagfolk og forankring i ledelsen er også afgørende.
Desuden er der en risiko for, at det kan virke som et overgreb på et forældrepar, når de bliver konfronteret med 10-20 fagfolk på det samme møde. Men KORAs evaluering af projektet i de seks kommuner viser, at familierne i de fleste tilfælde oplever det meget positivt, at de møder alle fagpersonerne på én gang.
- Både familier og fagpersoner får større forståelse for problemerne i familien og bedre handlemuligheder, når de arbejder sammen. Som en mor sagde: familien ligner en flod, og hver eneste af de her personer i netværket skaber en lille åbning, der gør det muligt for vandet at løbe videre uden forhindring, fortæller Nanna Kold, projektleder på DIGNITY.
DIGNITYs projekt med processuelle netværksmøder er finansieret af Egmont Fonden, Integrationsministeriet og TrygFonden.
FAKTA om DIGNITYs processuelle netværksmøde
- Forældrene deltager selv i de tværfaglige og tværsektorielle netværksmøder. De er i centrum og har direkte indflydelse på, hvem der skal deltage.
- Møderne ledes af en mødeleder, derikkeer familiens sagsbehandler. Mødelederen har særlige kompetencer til at facilitere større tværfaglige møder med forældre.
- Sagsbehandleren deltager i netværksmøderne på lige fod med de øvrige fagpersoner fra skole, PPR, SSP, klub, forvaltninger, politi, foreninger mv.
- Møderne varer op til tre timer, når der er brug for tolkning, og omkring to timer, hvis der ikke er brug for tolk
- Møderne er processuelle, dvs. at der altid er tale om en møderække, hvor der aftales nye møder fra gang til gang med omkring 8-11 ugers mellemrum.
- Der skrives referat af en særligt udpeget referent, så mødelederen kan orientere sig om indholdet og aftalerne i møderne og følge udviklingen fra gang til gang.
