Ved at gennemgå kommunernes budgetmateriale finder vi, at 77 ud af 98 kommuner, svarende til 79 pct.,skal spare på driften i 2012. Samlet forventer de 77 kommuner at skulle finde besparelser for ca. 2,3 mia. kr.
Af de 77 kommuner, der forventer at spare, skal 12 af dem spare mindst 50 mio. kr. og 5 mindst 100 mio. kr.
Det har ikke været muligt endnu at danne sig en komplet oversigt over besparelserne, men på baggrund af vores oversigt finder vi denne fordeling: 26 kommuner sparer på familie, børne- og ungeområdet, heraf mindst 13 på skoleområdet. 22 kommuner sparer på social og sundhedsområdet, heraf mindst 7 på ældreområdet og mindst 10 på det specialiserede socialområde. 15 kommuner sparer på administration.
Sparerammen og økonomiaftalen?
Det er overraskende, at kommunerne forventer at spare ca. 2,3 mia. kr. [1] Ifølge aftalen mellem KL og regeringen (VK) skal der være nulvækst i 2012[2]. Men det bygger på en videreførelse af rammen for 2011 og ikke på det endelige budget for 2011. Og budget 2011 ligger ca. 1,2 mia. kr. under rammen i budgetaftalen. Så der burde have været luft til en mindre udvidelse, eller i hvert fald en fastholdelse af det nuværende budgetniveau.
Med andre ord: Som det ser ud nu vil kommunerne bruge op mod 3 ½ mia. kr. mindre på driften til næste år, end de umiddelbart har lov til ud fra aftalen mellem KL og regeringen!
Det er vanskeligt at afgøre, hvornår de ekstra besparelser skyldes en lokalpolitisk prioritering, og hvornår de enkelte kommuner er presset til at pege på driftsbesparelser. Eksempelvis vil udviklingen i befolkningssammensætningen sammen med skattestoppet betyde et pres på økonomien i mange kommuner. Ifølge KL er der dog i år også tale om en (nødvendig?) prioritering mellem driftsbudgettet og anlægsbehov.
Endelig kan der også i nogle tilfælde være tale om, at forventninger til budgetoverskridelser i 2011 allerede er indregnet i sparerammen for 2012.
Forskelle mellem kommunerne?
Der er store forskelle mellem kommunerne. Nogle kommuner har forslag om store besparelser og andre kommuner har nulvækst eller mindre stigninger.
OAO og FTF har indsamlet konkrete erfaringer om udmøntningen af besparelserne fra omkring halvdelen af kommunerne via møder med de kommunale HovedMED-udvalg. Erfaringsopsamlingen viser, at der bliver arbejdet med konkrete besparelser i alle landets kommuner, også dem , der samlet set ikke skal spare på driftsrammen. Spareforslagene går i høj grad i samme retning, og er ofte gentagelser fra de sidste års budgetrunder.
I 2012 vil 19 kommuner blive ramt af, at de for 2009 valgte selvbudgettering frem for et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. På trods af en mindre kompensation i økonomiaftalen for 2012 betyder det et markant øget pres på disse kommuner i 2012, også selvom der er tale om en engangsudgift.
Eksempelvis skal Vesthimmerland betale 89 mio. kr. ifølge kommunens budgetoplæg, hvilket er en væsentlig grund til et sparebehov i denne kommune på mindst 111 mio. (hvoraf 75 mio. indtil nu er udmøntet i konkrete forslag).
Læs mere om de konkrete spareforslag i kommunerne i notat fra FTF og OAO.
