Svenskerne førtidspensionerer nu langt færre end danskerne

29/03/2012 07:42

AGENDA

Antallet af nytilkendte førtidspensioner i Sverige er raslet ned til et niveau, der ligger langt under det danske. Samtidigt er antallet af svenske sygedagpengemod-tagere også faldet.

Af David Elmer
For fem år siden blev der i Sverige årligt tildelt omkring 50.000 nye førtidspensioner. I 2011 var det tal faldet til godt 14.000 årlige nytilkendelser af førtidspension.
Dermed tildeler svenskerne nu markant færre nye førtidspensioner end danskerne gør. Faktisk uddeler vi her i landet næsten dobbelt så mange førtidspensioner som i Sverige, når man korrigerer for forskellen i befolkning-ernes størrelse.
Den markante bremse på tilstrømningen til førtidspensionen, sammen med en stor afgang fra ordningen, har således betydet, at i samme periode har ca. 150.000 svenskere forladt ordningen. Samtidigt er der blevet 40.000 færre på sygedagpenge i Sverige.
Christopher Prinz er seniorøkonom i OECD og ekspert i nordiske syge- og førtidspensionsordninger.
Han peger blandt andet på den svenske reform af førtidspensionen fra 2008 som en væsentlig årsag til det massive fald.
”Fra 2008 skal arbejdsevnen være permanent nedsat, for at komme i betragt-ning til førtidspension i Sverige. Inden da var kravet, at arbejdsevnen var langvarigt nedsat. Det gav en masse gråzoner, som der ikke er i samme grad efter 2008, og det har sandsynligvis gjort det sværere at få en førtidspension. En anden del af forklaringen er, at ansvaret for tildeling af førtidspension tidligere lå i de 21 regioner, og de anvendte tilsyneladende loven ret forskelligt. Efter at kontrollen med tilkendelserne flyttede til en central myndighed, er tildelingspraksis blevet langt mere ens,” siger han.
Han peger også på, at et stort fald i antallet af personer på sygedagpenge har ført til et fald i nytilkendelser til førtidspension, da langvarigt ophold på sygedagpenge uden opfølgning fra myndighederne, kan ende med en førtidspension.


Fra sygedagpenge til førtidspension
At vejen til svensk førtidspension i høj grad går via et langt ophold på sygedagpenge, er Kristina Alexanderson, professor ved Karolinska Instituttet enig i. Der er bl.a. derfor de senere år også gjort meget for at få nedbragt antallet af svenske sygedagpenge-modtagere.
”Når relativt mange mennesker i Sverige tidligere reelt blev fastholdt på sygedagpenge, fordi de gik i årevis og ikke blev udredt ordentligt og ikke fik hjælp, kunne det i sig selv være en medvirkende årsag til, at de efterfølgende måtte have førtidspension. De blev kørt meget fast i en sygerolle, der var svær at få dem ud af,” siger hun.
Tidligere kunne svenskerne få sygedagpenge i årevis. Det blev stoppet i 2008 med en omfattende reform, hvor der dels blev indført en varighedsbegrænsning for sygedagpenge på 12 måneder, ligesom der er i Danmark, og der blev indført en såkaldt rehabiliteringskæde, som indebar, at der blev indført faste tidsgrænser for indsatsen for at få den sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. F.eks. skal personer på sygedagpenge, som ikke inden for seks måneder kan vende tilbage til det nuværende arbejde, søge nyt job.
I 2007 var ca.164.000 personer på sygedagpenge i Sverige. I 2011 var det tal faldet til ca. 120.000.


Kulturforandring spiller ind
Gun Johansson, lektor ved fra Linköping Universitet, oplever, at de forskellige tiltag desuden har ført til en kulturforandring.
”Generelt har retorikken i den almene debat i Sverige kraftigt forandret sig. I dag tager man udgangspunkt i, at arbejde altid er at foretrække frem for passivitet og at langtidssygemeldte skal tilbage i arbejde, altså en stærk betoning af arbejdslinjen. Denne forandrede retorik har formentligt har været med til at drive udviklingen mod det niveau, som den har i dag,” siger hun.
 

Hvor bliver de af?
Hvor går de personer hen, der ikke længere kan få førtidspension i Sverige? Det er der tilsyneladende ikke et klart svar på.
Kristina Alexanderson siger, at der endnu ikke er nogen konkret forskning på det område.
”Men vi ved fra udenlandske studier, at der som regel er en sammenhæng mellem sygedagpenge og ledighed. Falder det ene, stiger det andet. Men det er ikke sket i Sverige. Der er ingen tvivl om, at nogle er kommet i arbejde, nogle på deltid, nogen er kommet i rehabilitering. Men præcist hvor stor den positive effekt er, skal vi forske mere i,” siger hun.
Christopher Prinz er enig i, at der ikke findes konkrete studier, og kan heller ikke svare præcist.
”Mange af de langvarigt syge vender tilbage til deres arbejdsplads efter omkring seks måneder. Nogle rykker over på arbejdsløshedsunderstøttelse i stedet, men det antal er mindre end man ville have forventet,” siger han.
Han mener, at Danmark kan lære noget af de svenske erfaringer.
”Man kan ændre udviklingen på området hvis der er stærk politisk vilje og lederskab til stede og alle parter, inklusive lægerne, bliver inddraget,” siger han.


Stor forskel mellem DK og Sverige
I 2011 tildelte Sverige førtidspension til 2,5 personer ud af 1.000 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 18 og 64 år. I Danmark blev der til sammenligning tildelt førtidspension til 4,4 personer pr. 1.000 personer i alderen 18-64 år.
I Sverige har man siden 2008 skulle have permanent nedsat arbejdsevne med mindst en fjerdedel, for at komme i betragtning til førtidspension. I Danmark skal den være nedbragt til et niveau, der gør, at vedkommende ”ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægts¬givende arbejde,” som der står i lovteksten.
Derudover skal alle muligheder for at kunne komme tilbage i arbejde være afprøvet i Sverige. Ligesom i Danmark.

Mest Læste

Annonce