Væksthusene hjælper på bundlinjen

16/04/2013 10:59

Erhvervsstyrelsen

Stor evaluering af de fem regionale Væksthuse viser, at de virksomheder der har fået rådgivning fra Væksthusene, har en meromsætning på 11 pct. i forhold til dem, der ikke har fået rådgivning

De fem regionale Væksthuse blev nedsat i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Formålet var at bidrage til at få flere vækstvirksomheder i Danmark.

Konsulentfirmaet IRIS Group har for KL og Erhvervsstyrelsen gennemført en omfattende undersøgelse af Væksthusenes arbejde. Den viser, at hver gang Væksthusene får en krone, kommer der 2,60 kr. retur til samfundet. To ud af tre virksomheder, der har fået hjælp, rapporterer, at Væksthusene har haft en positiv indvirkning på deres udvikling. Sammenlagt har disse virksomheder haft en meromsætning på 2,2 mia. kr., og det har skabt et sted mellem 550 til 770 nye jobs.

Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen:

- Vi får med undersøgelsen dokumenteret, at Væksthusene har en berettigelse, og at de formår at løfte opgaven. Evalueringen viser, at Væksthusene er en sund samfundsmæssig investering. Men evalueringen viser også, at der er gode muligheder for at øge afkastet af Væksthusene. Væksthusene skal blandt andet have fat i flere virksomheder med stort vækstpotentiale.

Niels Arendt, kontorchef i KL:

- Fra kommunal side er vi meget tilfredse med, at den grundige evaluering viser, at væksthusene bidrager til, at flere virksomheder kommer ind i et vækstforløb. De leverer varen, hvilket har været helt centralt for kommunerne, som har ansvaret for væksthusene. Vi konstaterer derfor, at Væksthusene er et godt redskab, som fremover skal anvendes meget mere af virksomheder med vækstpotentiale.

Virksomhederne fortæller ligeledes, at de har et behov for uvildig vækstsparring, altså sparring i et neutralt miljø, uden forretningsmæssig interesse i at sælge konsulenttimer. Det er en af Væksthusenes fornemmeste opgaver.

Læs evalueringen her

Fakta om evalueringen

  • Der er et stærkt rationale bag Væksthusene. Virksomhederne har udbredt behov for uvildig sparring i et neutralt miljø.
  • Ca. 1/3 af de adspurgte Væksthuskunder svarer, at brugen af Væksthuset i høj grad har påvirket virksomhedens udvikling på mindst ét af følgende: styrket forretningskoncept, styrket kunderelationer/salg/marketing, styrket organisation, styrket virksomhedsdrift. Ca. 1/3 siger, at brugen af Væksthuset har haft moderat påvirkning.
  • Mere i detaljer viser effektmålingen en akkumuleret mervækst i omsætningen hos Væksthuskunder på 11 procent to år efter vejledning ift. en kontrolgruppe af tilsvarende virksomheder. Det svarer til en meromsætning på 2,2 mia. kr. og heraf kan ca. 50 procent tilskrives væksthusforløbet.
  • På beskæftigelsessiden drejer det sig om mellem 560 til 770 jobs.
  • Det svarer til, at der for én offentlig krone investeret i Væksthusene skabes samfundsøkonomisk værdi for 2,6 kroner over en toårig periode.
  • Væksthusene fungerer endvidere i stigende grad som regionale knudepunkter: de er en stærk indgang til nationale erhvervsfremmeaktører, med velfungerende relationer til det private rådgiver-marked, og de styrker samarbejde lokalt om erhvervsfremme
  • Udfordringerne - som skal ses i lyset af store regionale forskelle – ligger i at

- Væksthusene har beskeden kontakt til vækstlaget: 6 procent af vækstvirksomhederne har benyttet Væksthusene i et sparringsforløb.

- Vækstkonsulenterne skal blive bedre til at udfordre virksomhederne i den videre og mere komplicerede vækstfase. Den største tilfredshed findes blandt kunder, som er i en indledende vækstfase.

  • At henvisningerne i visse regioner kun medfører beskeden brug/køb af privat rådgivning.

Mest Læste

Annonce