Analyse fra DA: Reformer holder syge længere i systemet

Flere og flere sidder fast i sygedagpengesystemet i mindst et år. Det sker på trods af et faldende sygefravær og en politisk reform, som havde til hensigt at gøre regningen til sygedagpengesystemet mindre, skriver Nadja Nielsen på baggrund af overraskende tal.

Sygedagpengereformen, som trådte i kraft i 2014, skulle sikre beskæftigede og dagpengemodtagere økonomisk under deres sygdomsforløb og give dem en tidligere og bedre opfølgning, så de hurtigst muligt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Målsætningen var, at udgifterne til systemet ikke skulle stige. 

Men regningen til sygedagpengesystemet vokser. Alene udgifterne til forsørgelse – ekskl. udgifter til indsats og opfølgning - er steget med 14 pct. på blot tre år til 14,5 mia. kroner i 2017. 

De stigende udgifter skyldes ikke, at de danske lønmodtagere bliver mere syge. Faktisk er det gennemsnitlige sygefravær pr. lønmodtager faldet fra 8,5 dage pr. lønmodtager i 2015 til 8,3 dage i 2017. 

Stigningen skyldes derimod særligt to forhold; at flere kommer ind i sygedagpengesystemet, og at flere sidder fast i systemet i mindst et år.  

Fra 2014 til 2017 er der således kommet 10.000 flere fuldtidspersoner i systemet, så der i 2017 var 85.000 fuldtidspersoner i sygedagpengesystemet.

LÆS OGSÅ: Statsrevisorerne: Ankestyrelsen har svigtet i over 16 år

At flere kommer ind i sygedagpengesystemet er en naturlig konsekvens af den stigende beskæftigelse. En stigende beskæftigelse medfører, at flere får ret til sygedagpenge. Derudover er antallet af fleksjobbere stigende. Personer i fleksjob har ret til sygedagpenge fra første sygefraværsdag.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

At flere sidder fast i sygedagpengesystemet, er imidlertid en konsekvens af regelændringer i sygedagpengesystemet, som trådte i kraft i 2014. Før ændringerne var sygedagpengeperioden begrænset til et år med mulighed for forlængelse. Sygemeldte, som ikke kunne få perioden forlænget, men fortsat ikke kunne arbejde, kunne få kontanthjælp, hvis den sygemeldte opfyldte kravene til det. 

Med de nye regler er tidspunktet, hvor den sygemeldtes situation skal tages op til revurdering, rykket frem. Nu er det efter fem måneder, vurderingen laves. Efter denne vurdering vil de sygemeldte, som forsat ikke kan arbejde, men heller ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, overgå til et jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløb kan vare op til to år med mulighed for forlængelse.

Det er dermed reelt ikke nogen bagstopper på, hvor lang tid man kan blive i systemet. 

De nye regler har med andre ord sat varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet ud af kraft. 

De korte forløb er blevet kortere – de lange forløb er blevet længere

På den ene side er det med det fremrykkede revurderingstidspunkt lykkedes at gøre de korte sygedagpengeforløb endnu kortere. Mens knap syv pct. stadig fik sygedagpenge efter et år i 2013, er den andel faldet til fem pct. i 2017. 

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Ophævelsen af varighedsbegrænsningen betyder imidlertid, at de lange forløb er blevet endnu længere. Hvis man medregner personer i jobafklaringsforløb, er andelen, som fortsat er i sygedagpengesystemet efter ét år, steget sammenlignet med 2013.  Flere personer hænger altså fast i sygedagpengesystemet i længere tid. 

Ophævelsen af varighedsbegrænsningen er en del af forklaringen på, hvorfor det offentlige er endt med en regning på 14,5 mia. kroner til sygedagpengeområdet. En regning, der fortsat vokser. 

 

Emneord: Sygedagepenge, Sygedagpengereform, Sygedagpengeregler, Sygedagpenge, Reformer, Socialkrisen, Nadia Nielsen, Dansk Arbejdsgiverforening, 140619, Sommer 2019
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også