Foto: Wikipedia

Apple investerer milliarder i driftscenter i Viborg

Fra et center i Viborg til 6,3 milliarder vil Apple håndtere drift af blandt andet iTunes Store og App Store.

Apple opfører to nye driftscentre - et i Foulum lidt uden for Viborg og et ved den irske by Galway - for 12,9 milliarder kroner.

Det oplyser it-giganten i en pressemeddelelse.

Læs også: Minister: Apple-center vil give kæmpe økonomisk skub

De to centre, som skal køre på 100 procent vedvarende energi, skal håndtere driften af blandt andet musik- og filmtjenesten iTunes store og App Store, hvor brugere af Apple-produkter kan hente programmer. 

- Denne nye og omfattende investering er Apples hidtil største projekt i Europa, siger Apples administrerende direktør, Tim Cook. 

- Vi er henrykte over at kunne udvide vores virksomhed, skabe hundredvis af lokale arbejdspladser og introducere nogle af vores mest avancerede løsninger inden for miljørigtigt bygningsdesign.


Centret i Viborg er en investering på 6,3 milliarder kroner, og byggeriet bliver den største udenlandske anlægsinvestering, der til dato er placeret i Danmark. 

Viborgs borgmester, Torsten Nielsen (K), forventer, at centret i Viborg i de kommende år vil skabe mange hundrede arbejdspladser.

Desuden kan der i driftsfasen foruden det faste personale blive skabt flere afledte arbejdspladser.

- Vi er fantastisk glade for udsigterne til de mange nye arbejdspladser og for det boost, som virksomheden vil tilføre os. 

Det gælder både under etableringsfasen, men også de mange udviklingsmuligheder og afledte effekter, som it-giganten skaber her i området, fortæller Torsten Nielsen. 

Ifølge handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) er det Udenrigsministeriets investeringsorganisation, Invest In Denmark, der har banet vejen for datacentret i Viborg.

Anlægsfasen vil ifølge ministeren strække sig over cirka 10 år. 

Det er blandt andet billeder, musik og filer i sociale netværk, der har medført en eksplosiv vækst i data og dermed et stort behov for lagring på computere placeret i datacentre.

FAKTA: Sådan indrettes det nye Apple-center ved Viborg

Apple sætter Foulum på verdenskortet med nyt megadata-center, der skal køre på grøn energi.

Apple investerer 12,9 milliarder kroner i nye datacentre i Irland og Danmark. Alene i Viborg investerer Apple 6,3 milliarder kroner.

* Det danske anlæg skal ligge i Foulum ved Viborg i Midtjylland, og det skal køre på 100 procent vedvarende energi.

* Datacentret skal køre Apples onlinetjenester - heriblandt iTunes Store, App Store, iMessage, Kort og Siri - for alle selskabets europæiske kunder.

* Datacentret kommer til at omfatte 166.000 kvadratmeter og forventes at stå klar i 2017.

* Centret skal bygges i umiddelbar nærhed af en af Danmarks største transformatorstationer.

* Anlægget er designet sådan, at overskudsvarme fra udstyret i selve bygningen bliver ført videre til det lokale fjernvarmesystem, så energien kan bruges til opvarmning af boliger.

* Ifølge Viborgs borgmester, Torsten Nielsen (K), vil investeringen betyde hundreder af nye arbejdspladser.

Apple har i dag 18.300 direkte ansatte fordelt på 19 europæiske lande.

Kilder: Apple

 

 

Emneord: Apple, Viborg Kommune, Anlægsprojekt, Virksomheder, Dansk økonomi
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også