Arbejdsgiveres krav til trepart: Unge skal flytte efter læreplads

- Eleverne skal forpligtes til at søge bredere geografisk i det ganske land, siger Pernille Knudsen fra DA, til Avisen.dk.

De tusindvis af unge, der jagter en læreplads som faglært, skal presses til at flytte rundt i hele Danmark for at få den ønskede læreplads. Og hvis de ligger på den lade side med at søge praktikplads, skal det have konsekvenser.
 
De krav tager Dansk Arbejdsgiverforening (DA) med til treparts-forhandlingerne, der begynder i dag fredag, skriver Avisen.dk.

Læs alt om trepartsforhandlingerne

Vi har samlet alle historier om trepartsforhandlingerne på denne temaside.

- Eleverne skal forpligtes til at søge bredere geografisk i det ganske land. Hvis du er ung i København og ikke der kan få en læreplads til at blive smed, og der er så er ti ledige lærepladser til det i Nordjylland, så må man tage lærepladsen der, siger Pernille Knudsen, til Avisen.dk.

Før påske landede en trepartsaftale, der skal sikre, at flygtninge kommer hurtigere i job. Fredag tager regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne så hul på næste runde i forhandlingerne. Nu med fokus på uddannelse, opkvalificering og praktikpladser.
 
Pernille Knudsen har indtryk af, at en del unge dovner den, når de søger praktikpladser.
 
- Eleverne skal have pligt til at være aktive med at søge praktikpladser. I dag oplever vi, at nogle elever stiller sig passivt op i køen til lærepladser uden at gøre noget, siger hun til Avisen.dk.
 
Derfor skal systemet også indrettes, så det får konsekvenser for de unge, hvis de tager for let på at søge praktikpladser, lyder det fra DA.
 
Ønsket om at presse unge mere møder dog ikke jubel i fagforbundet HK, som rummer faglærte inden for blandt andet it-, handels- og kontorområdet.
 
- Vi slås med at få unge til i det hele taget at søge ind på erhvervsskolerne. Så er det da alt andet end smart at begynde at stille yderligere krav til dem, som kan gøre uddannelserne mindre attraktive i deres øjne, siger HK-formand, Kim Simonsen, til Avisen.dk.

På Center for Regional- og Turismeforskning arbejder ph.d.-studerende Karin Topsø Larsen på en afhandling om mobilitet blandt unge på erhvervsskoler i yderområderne. Hun har interviewet en lang række unge og oplever, at de allerede gerne vil flytte for en praktikplads.

- Jeg har ikke talt med nogen, der ikke ønsker at flytte, hvis de ved, at de kan få en praktikplads. Men det kan være svært for dem at finde ud af, hvor man skal søge i andre landsdele. Der kender de jo ikke arbejdsmarkedet eller virksomhederne. Samtidig skal de konkurrere med lokale unge, som også mangler praktikpladser, siger Karin Topsø Larsen til Avisen.dk.
 
FAKTA: Trepart sigter mod praktikpladsgaranti
Manglen på praktikpladser forsinker unge i uddannelsen, sender dem i skolepraktik eller får dem i værste fald til at droppe helt ud. Se her, hvordan parterne stiller sig over for forslaget om en praktikpladsgaranti til de unge:
 
* Regeringen: 
Foreslår en garanti om praktikpladser til unge på de erhvervsfaglige uddannelser. Er parat til at diskutere både økonomiske præmier og sanktioner til virksomhederne.
 
* Fagbevægelsen:
Landets største fagforening, 3F, vil tildele arbejdsgiverne en godtgørelse på 120-130 procent for at tage flere lærlinge. Samtidig skal særlige indsatsstyrker tage rundt i landet for at få virksomheder til at tage elever.
LO-formand Lizette Risgaard har også kaldt praktikpladsgaranti "en bunden opgave".
 
* Dansk Arbejdsgiverforening:
Virksomhederne skal være klar til at skaffe flere praktikpladser, der hvor de har behov for det. DA-direktør Jacob Holbraad har dog advaret om, at ordet "garanti" kan give de unge en forventning om, at de ikke selv skal yde noget for at få en praktikplads.
 
* Socialdemokraterne:
Vil indkræve penge fra virksomheder, der ikke tager lærlinge, og dele dem ud til de virksomheder, der gør. Det skal ske gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som arbejdsgiverne betaler til. 
 
 
FAKTA: Trepart har før skabt store reformer
Trepartsforhandlinger har leveret afgørende skridt i samfundsudviklingen. Men i 2012 blev de en maveplasker.
Fredag mødes regeringen med fagbevægelsen og arbejdsgiverne til trepartsforhandlinger. Temaet for denne runde forhandlinger er uddannelse og efteruddannelse.
 
* Deltagerne i trepartsforhandlinger er fagbevægelsen, arbejdsgiverne og staten. Det er dog ikke kun tre personer, der sidder med ved bordet. Typisk vil flere ministre samt repræsentanter fra flere fagforbund og arbejdsgiverorganisationer være til stede.
 
* Den første trepartsforhandling fandt sted i 1899 og endte med Septemberforliget. Her blev det slået fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne har ret til at forhandle løn- og arbejdsforhold.
 
* Den sidste store trepartsaftale blev indgået under Schlüter-regeringen i 1987. Siden er der indgået flere mindre aftaler.
 
* Trepartsaftalen fra 1987 er baggrunden for de arbejdsmarkedspensioner, lønmodtagere har i dag.
 
* I 2012 faldt den daværende S-R-SF-regerings ønske om en ny stor trepartsaftale på gulvet. Regeringens krav var, at danskerne skulle arbejde mere - blandt andet ved at inddrage en eller flere hellig- eller feriedage. Det forslag var uspiseligt for dansk metal og dermed faldt aftalen til jorden.
 
Kilder: Ritzau og Faos, Københavns Universitet, Berlingske, Ugebrevet A4.
 
/ritzau/Avisen.dk
 
Emneord: Trepartsforhandlinger, DA, Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen, Flere praktikpladser, Praktikplads, Unge, Uddannelse, Mobilitet
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også