Tager du arbejdsgiverens elcykel med hjem, beskattes du af, hvad tilsvarende cykel koster at leje.
En elcykel stillet til rådighed af arbejdsgiveren er ikke et skattefrit personalegode. Så snart medarbejderen kan bruge cyklen privat, herunder til kørsel mellem hjem og arbejde, indtræder skattepligt efter ligningslovens § 16.
Reglerne fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.3, hvor det fastslås, at værdien skal opgøres til markedslejeprisen for en tilsvarende cykel, inklusive service og vedligeholdelse, for hele den periode, hvor cyklen er til rådighed.
Skattepligten omfatter altså hele rådighedsperioden, ikke kun de dage, hvor cyklen faktisk bruges privat.
Formodning for privat brug ved hjemtagning
Parkerer medarbejderen elcyklen ved bopælen, opstår der ifølge Skattestyrelsen en formodning for, at den også bruges til privat kørsel. Den formodning kan i praksis ikke afkræftes.
Beskatningen kan derimod undgås fuldstændigt, hvis cyklen bliver stående på arbejdspladsen. Der indtræder ikke skattepligt, hvis medarbejderen ikke kører hjem på arbejdsgiverens elcykel, men kun bruger den i arbejdstiden.
Værdien må ifølge Skattestyrelsen ikke opgøres via afskrivningsreglerne eller som forskellen mellem cyklens købs- og forventede salgspris. Det er markedslejen, der er afgørende. Kan der ikke findes en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål, skal værdien bero på et skøn over lejen for den konkrete cykeltype og periode.
Sådan slår beskatningen igennem på lønsedlen
Godet beskattes som personlig indkomst, men uden arbejdsmarkedsbidrag.
Revisionsselskabet BDO regner i sin gennemgang på et konkret eksempel: kan en elcykel lejes for 500 kroner om måneden, skal medarbejderen beskattes af 6.000 kroner om året. Det giver typisk en merskat på ikke under 2.200 kroner, fordi godet beskattes som personlig indkomst.
Værdien af cyklen ligger over bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.400 kroner i 2026, og cyklen kan derfor ikke rummes inden for den grænse.
Bruttolønsordning giver ikke skattefrihed
Beskatningen er den samme, hvis medarbejderen selv har finansieret elcyklen helt eller delvist gennem en bruttolønsordning. Det afgørende er, at arbejdsgiveren stiller godet til rådighed, ikke hvem der reelt betaler.
Revisionshuset Baker Tilly advarer om, at markedsførte besparelser i bruttolønsordninger ofte er urealistiske. En fuldt selvfinansieret bruttolønsordning giver typisk kun en meget begrænset skattemæssig fordel for medarbejderen, når lønnedgang og efterfølgende beskatning lægges sammen.
Pendling kan være skattefri, men kun uden befordringsfradrag
En snæver undtagelse gælder for cykling mellem bopæl og arbejdsplads. Bruges cyklen kun til denne pendling, kan det efter ligningslovens § 9 C, stk. 7 være skattefri befordring, forudsat at medarbejderen ikke samtidig tager befordringsfradrag.
Bruges cyklen til anden privat kørsel end pendling, indtræder den almindelige rådighedsbeskatning efter markedslejen.
Kritik fra Cyklistforbundet
Cyklistforbundet mener, at reglerne bremser udbredelsen af firmacykler. Skattereglerne opleves som store barrierer for arbejdspladser, der gerne vil bakke op om grøn og sund transport, skriver organisationen.
Forbundet peger blandt andet på, at cykler ikke kan indgå momsfrit i en bruttolønsordning på linje med telefoner og fitnessabonnementer, og at også rene arbejdscykler udløser beskatning, hvis de parkeres hjemme. Cyklistforbundet foreslår, at fri firmacykel skattemæssigt sidestilles med et pendlerkort.
For arbejdsgivere, der ikke indberetter værdien af fri cykel korrekt, kan der efterfølgende komme en efterregning fra Skattestyrelsen.