Bag om børnecheck: Tysk statsborger udløste dansk opgør

En klage fra en tysk statsborger i Sønderjylland førte til det hårde opgør om EU-borgeres ret til børnecheck.

Danskerne kan alt efter temperament takke eller skælde ud på en tysk statsborger med ansættelse på Danfoss.

Det var nemlig en klage fra den tyske statsborger, der arbejder i Sønderjylland, som førte til, at regeringen i juni sidste år ændrede Danmarks praksis i forhold til udbetaling af børnecheck til EU-borgere.

Det fremgår af skatteminister Morten Østergaards (R) indledende bemærkninger på et samråd om børnechecken i Folketingets Skatteudvalg.

Her gennemgik ministeren for første gang i detaljer forløbet op til regeringens beslutning om at rette ind efter EU-Kommissionen - en beslutning, som de seneste dage har ført til en byge af beskyldninger mellem regeringen og Venstre.

Her er ministerens gennemgang af forløbet:

* I 2010 besluttede VK-regeringen, at der skulle indføres et optjeningsprincip for at sikre, at EU-borgere havde en reel tilknytning til Danmark i form af bopæl og arbejde, før de kunne få adgang til sociale ydelser som børnecheck. Den 1. januar 2012 trådte den nye lov i kraft.

* Den 4. juli 2012 blive de nye danske regler imidlertid udfordret. Region Sønderjylland-Slesvig retter henvendelse til Skatteministeriet på vegne af den tyske statsborger. Han var flyttet til Danmark med sin familie for at arbejde på Danfoss.

* På grund af det nye danske optjeningsprincip kunne tyskeren ikke få børnecheck, og det, mente han og Region Sønderjylland-Slesvig, ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne på området.

* Den 18. juli 2012 besvarer Skatteministeriet henvendelsen. Selvom magten på det tidspunkt er skiftet til en rød regering, fastslår Skatteministeriets embedsmænd, at der ikke er noget at komme efter. Tyskeren opfylder ikke optjeningsprincippet i de nye danske regler.

* Den 30. juli 2012 henvender Sønderjylland-Slesvig sig så til EU-Kommissionen for at klage over Skatteministeriets svar til den tyske statsborger.

* I april 2013 retter EU-Kommissionen henvendelse til Danmark. EU-Kommissionen fastslår, at det danske optjeningskrav er i strid med det såkaldte sammenlægningsprincip i en central EU-forordning fra 2004 om sociale ydelser.

* EU-Domstolen har desuden afsagt to domme i henholdsvis 2011 og 2013. Begge domme fastslår ifølge Morten Østergaard, at en EU-borger har ret til sociale ydelser i et EU-land, selvom han eller hun endnu ikke har været beskæftiget i en fastsat periode.

* I juni 2013 træffer den daværende S-R-SF-regering beslutning om at rette ind efter EU-Kommissionens anvisning. Det sker efter en juridisk vurdering fra embedsmænd i Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet.

/ritzau/

 

Emneord: Børnecheck, Eu-borgere, Morten Østergaard, Folketingets Skatteudvalg
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 01.03.14 Niels Bang
    Børnecheck til EU borgere der arbejder i Danmark

    Jeg ved ikke om jeg blot ikke har fulgt ordentlig med i debatten eller der er noget debatørerne har overset.
    Jeg mener, at en forudsætning for, at en EU- borger der arbejder i Danmark skal have ret til børnecheck på trods af at hans hustru og børn for eksempel har fast bopæl i Polen er, om en dansk statsborger der flytter hele sin familie til Polen med fast bopæl der, medens manden fortsat bor og arbejder i Danmark har ret til samme børnecheck.
    Hvis det er tilfældet, så skal en EU-borger der har sin familie boende i sit hjemland naturligvis også have børnecheck. Modsat må loven ændres således at børnechecken refererer til børnenes bopæls adresse.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også