Danskerne kan alt efter temperament takke eller skælde ud på en tysk statsborger med ansættelse på Danfoss.
Det var nemlig en klage fra den tyske statsborger, der arbejder i Sønderjylland, som førte til, at regeringen i juni sidste år ændrede Danmarks praksis i forhold til udbetaling af børnecheck til EU-borgere.
Det fremgår af skatteminister Morten Østergaards (R) indledende bemærkninger på et samråd om børnechecken i Folketingets Skatteudvalg.
Her gennemgik ministeren for første gang i detaljer forløbet op til regeringens beslutning om at rette ind efter EU-Kommissionen - en beslutning, som de seneste dage har ført til en byge af beskyldninger mellem regeringen og Venstre.
Her er ministerens gennemgang af forløbet:
* I 2010 besluttede VK-regeringen, at der skulle indføres et optjeningsprincip for at sikre, at EU-borgere havde en reel tilknytning til Danmark i form af bopæl og arbejde, før de kunne få adgang til sociale ydelser som børnecheck. Den 1. januar 2012 trådte den nye lov i kraft.
* Den 4. juli 2012 blive de nye danske regler imidlertid udfordret. Region Sønderjylland-Slesvig retter henvendelse til Skatteministeriet på vegne af den tyske statsborger. Han var flyttet til Danmark med sin familie for at arbejde på Danfoss.
* På grund af det nye danske optjeningsprincip kunne tyskeren ikke få børnecheck, og det, mente han og Region Sønderjylland-Slesvig, ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne på området.
* Den 18. juli 2012 besvarer Skatteministeriet henvendelsen. Selvom magten på det tidspunkt er skiftet til en rød regering, fastslår Skatteministeriets embedsmænd, at der ikke er noget at komme efter. Tyskeren opfylder ikke optjeningsprincippet i de nye danske regler.
* Den 30. juli 2012 henvender Sønderjylland-Slesvig sig så til EU-Kommissionen for at klage over Skatteministeriets svar til den tyske statsborger.
* I april 2013 retter EU-Kommissionen henvendelse til Danmark. EU-Kommissionen fastslår, at det danske optjeningskrav er i strid med det såkaldte sammenlægningsprincip i en central EU-forordning fra 2004 om sociale ydelser.
* EU-Domstolen har desuden afsagt to domme i henholdsvis 2011 og 2013. Begge domme fastslår ifølge Morten Østergaard, at en EU-borger har ret til sociale ydelser i et EU-land, selvom han eller hun endnu ikke har været beskæftiget i en fastsat periode.
* I juni 2013 træffer den daværende S-R-SF-regering beslutning om at rette ind efter EU-Kommissionens anvisning. Det sker efter en juridisk vurdering fra embedsmænd i Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet.
/ritzau/
