"Velkomstmødet er et utroligt simpelt redskab til samskabelse. Ganske enkelt fordi man får en uformel og ligeværdig snak om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at gøre det bedste for det menneske, der skal på plejecenter”, siger Dorthe Kjær Iversen, der er områdeleder på Plejecenter Kildevældet i Hornsyld.

Bedre overgang til plejehjem

Et møde i borgerens hjem inden indflytning på plejecenter giver alle parter en langt bedre oplevelse af skiftet fra privat bolig til plejecenter

Når en ældre borger er blevet tilbudt plads på et plejecenter i Hedensted Kommune får han eller hun endnu et tilbud: Et besøg i eget hjem af en medarbejder fra den afdeling på plejecentret, som borgeren skal tilhøre.

På mødet deltager de pårørende som regel, og det giver rigtig god mulighed for at få afklaret en række spørgsmål. De pårørende er ofte usikre på deres rolle, når fx deres ældre far eller mor flytter på plejecenter. Må man stadig kigge forbi og vande blomster, tage med til fysioterapeut eller på anden måde hjælpe og være sammen med sin forælder?


Svaret er ja, for i jo højere grad hverdagen for den ældre fortsætter som sædvanligt, jo bedre opleves tiden på plejecentret. 

”I kommunerne taler man for tiden meget om samskabelse – om at kommunen og borgeren skal skabe velfærd sammen. Velkomstmødet er et utroligt simpelt redskab til samskabelse. Ganske enkelt fordi man får en uformel og ligeværdig snak om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at gøre det bedste for det menneske, der skal på plejecenter”.

Det fortæller Dorthe Kjær Iversen, der er områdeleder på Plejecenter Kildevældet i Hornsyld. Her har man brugt velkomstmøder i et halvt års tid. Erfaringerne er så gode, at mødet nu er indført som praksis på alle kommunens plejecentre.

For borgeren og de pårørende viser evalueringerne fra Kildevældet blandt andet, at den øgede dialog gør de pårørende til vigtige ressourcepersoner i indflytningsforløbet. At borgere og pårørende føler sig meget velkomne har også medført, at flere har besøgt centeret inden indflytningen og gået i gang med de praktiske ting hurtigere end normalt.

Planlægningsprocessen og det praktiske forløb er i det hele taget gået mere gnidningsløst. Sidst men ikke mindst er den ældre borger glad for at se et kendt ansigt ved indflytningen og føler, at personalet har et godt kendskab til ham og hans situation.

For den kommunale medarbejder giver mødet da også et godt indblik i det menneske, som snart flytter ind på plejecentret. Man bliver klogere på borgerens behov, ressourcer, indretningsønsker og tilstand i det hele taget. Dermed har medarbejderen et godt udgangspunkt for at koordinere med kollegaer, forberede  hjælpemidler og andre tiltag inden den egentlige indflytning. 

Den ekstra arbejdstid, som plejepersonalet bruger på besøget, vurderes at blive opvejet af et langt mindre tidsforbrug på at udrede misforståelser, bristede forventninger og ubesvarede spørgsmål.

”Selve mødet, og at det sker i borgerens eget hjem, er guld værd i den store forandring, det er at flytte på plejecenter”, slutter Dorthe Kjær Iversen.

Emneord: Hedensted Kommune, Ældrepleje, Plejecentre
Hedensted Kommune på DenOffentlige.dk Hedensted Kommune
Aktivitet: Artikler: 21 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også