Begrænsning af profitten på velfærd er sund fornuft

Dansk Erhverv langer i et indlæg her på siden ud efter FOA og Socialpædagogernes forslag om en begrænsning af profitten på velfærd.  Lad os slå det fast med det samme: FOA anerkender, at private virksomheder på velfærdsområdet kan generere et overskud. Men overskuddet skal være rimeligt, og det skal ikke være muligt at spekulere i kreative virksomhedskonstruktioner, som trækker penge væk fra virksomhedens kerneopgave. Offentlige midler skal gå til den bedst mulige behandling af de borgere, de private virksomheder bliver betalt for at tage sig af.

Henover foråret og sommeren har Fagbladet FOA, DR og TV2 gang på gang afdækket kritisable forhold på en række private bosteder. I en årrække har vi været vidner til, hvordan konkurs på konkurs har sendt opgaver retur til det offentlige, bragt de ansatte i en økonomisk klemme og medført utryghed hos de borgere, der er afhængige af hjælpen.

En begrænsning af profitten hos de virksomheder, der arbejder med de svageste i vores samfund, er ikke et ideologisk korstog. Det er ganske almindelig sund fornuft med respekt for borgerne, når vi vil sikre, at skattekronerne går direkte til kerneopgaven.

Vi ønsker derfor at fastsætte regler for, hvordan virksomhederne er konstrueret for at sikre, at et eventuelt økonomisk overskud bliver i virksomheden og er med til at investere i bedre kvalitet.

I mange år har friskoler og efterskoler haft en rimelig stram regulering af, hvordan økonomien styres. Blandt andet er det ikke tilladt at have et overlap mellem ledelsen og bestyrelsen. Det er heller ikke lovligt at sidde i bestyrelsen af skolen og samtidig leje bygninger ud til skolen – som vi netop har set den tidligere ejer af bostedskoncernen Søbæk tjene millioner på.

Der skal derudover fastsættes en øvre grænse for, hvor meget virksomhederne kan trække ud i overskud. De private ejere bør kun kunne trække et beløb ud, som er rimeligt i forhold til det, de har investeret i virksomheden. Vi har i en lang årrække kunnet følge, hvordan udviklingen med tvungne udbud og privatisering af offentlige velfærdsydelser koster på bundlinjen. Både når det handler om kvaliteten, økonomien og de vilkår, som de ansatte skal arbejde under. I FOA bruger vi derfor sund fornuft som tilgang.

Markedsdirektør i Dansk Erhverv Mette Feifer spørger retorisk, hvorfor kommunerne bruger private leverandører, og svarer selv, at private tilbud bidrager med kvalitet og specialisering – og at private tilbud i Socialstyrelsens evaluering af Tilsynsreformen får en bedre bedømmelse end de offentlige.

Svaret er dog ikke så entydigt, som det fremføres her. Svaret skal i høj grad findes i den politiske økonomiske førte politik på området, hvor nedskæringer på den kommunale kernevelfærd gennem årevis har sat kommuner i en stram økonomisk spændetrøje. Det kan være voldsomt dyrt i et stramt budget at sikre, at specialiserede tilbud findes i kommunalt regi, og kommunerne må derfor vælge at udbyde opgaven til private aktører.  Man kan derfor helt grundlæggende diskutere, om der er tale om et reelt frit tilvalg af private leverandører for kommunerne.

I evalueringen af Tilsynsrapporten er gennemsnitsvurderingen af private tilbud ganske rigtigt 0,10 point højere end hos offentlige tilbud. Men i perioden siden 2014, hvor Socialtilsynet overtog tilsynsopgaven, har tilsynet lukket 35 bosteder. 34 af dem var private. Der er i samme periode også givet markant flere påbud til private tilbud. Det er klare indikatorer på, at alt ikke er, som det burde være, når det handler om kvaliteten. Intet i lovgivningen er ændret, så der er derfor intet til hinder for, at vi ser lige så mange blive lukket i de næste fire år.

Vi er helt overbeviste om, at mange private leverandører af velfærdsopgaver ønsker at drive opholdssteder, daginstitutioner eller hjemmehjælpsfirmaer med høj kvalitet. Men desværre er erfaringen også, at der er mange, som har helt andre ting for øje; Nemlig at sikre flest mulige penge i egen lomme.

Vi er nødt til at sikre, at incitamentet – både i det private og i det offentlige – er at give borgerne den bedst mulige kvalitet i deres livssituation. Det gør vi blandt andet ved at skære den del væk, der tiltrækker folk med drømme om en guldrandet forretning på at drive velfærdsvirksomhed for skattekroner. Det er helt almindelig sund fornuft.