Betjente er sigtet for løgn i politirapport om narkosag

Københavns Politis kilde i det kriminelle miljø bestilte to kilo amfetamin hos mistænkt - og fik belønning.

To betjente fra Københavns Politi er blevet sigtet for have overtrådt straffeloven, da de behandlede en narkosag.

Mændene beskyldes for at have skrevet en politirapport med bevidst urigtige oplysninger.

Udviklingen i sagen bekræftes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

- De er sigtet for at have udfærdiget en politirapport med fiktivt indhold, siger Kirsten Dyrman, direktør i politiklagemyndigheden, til Ritzau.

Rapporten skulle forklare, hvordan det gik til, at nogle betjente fra København kunne afsløre to kilo amfetamin i en bil på en parkeringsplads ved Glostrup Storcenter i november 2013.

Angiveligt ville betjentene med løgnen dække over, at de i virkeligheden havde fået et tip fra en mand fra det kriminelle miljø.


Nu skal Statsadvokaten i København afgøre, om de to betjente skal stilles for retten med krav om straf.

Sigtelsen er rejst efter to paragraffer i straffeloven - om at afgive urigtig erklæring og om embedsmisbrug. De nægter sig skyldige.

Efter afsløringen af narkoen på p-pladsen overgav de københavnske betjente sagen til Københavns Vestegns Politi, men her fattede man mistanke til forløbet.

Ganske vist blev tre mænd dømt i sagen om de to kilo i bilen og yderligere nogle kilo på en bopæl.

Men en af de dømte fortalte, at det var politiets kilde, der havde taget initiativet. Det var politiets kilde, der havde bestilt de to kilo, lød det.

Således skal han have sagt, at han ville skyde den ene af mændene, og at denne skulle betale en dummebøde på 45.000 kroner.

I en dom har Retten i Glostrup i marts sidste år fastslået, at det er muligt, at retsplejeloven blev overtrådt.

Det kan ikke afvises, at hjælperen reelt var ulovlig agent, fordi han skabte eller i hvert fald forøgede forbrydelsen.

Om efterforskningen var ulovlig, skal Statsadvokaten i København også tage stilling til, oplyser Kirsten Dyrman i Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Emneord: Københavns Politi, Politiet, Embedsmænd, Embedsmisbrug, Narko
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 13.05.19 Ledelse
    Politiet sigter sundhedsansatte for svigt i skandale om kræftscreening

    Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i dag sigtet Region Sjælland og flere ledende medarbejdere for overtrædelse af straffeloven og autorisationsloven i forbindelse med mulig mangelfuld håndtering af patienter, som var henvist til undersøgelser på Ringsted sygehus på mistanke om brystkræft.

  • 14.09.17 Velfærd
    Årets troværdighedsanalyse: Jordemødrene på førstepladsen

    Offentlige faggrupper som sygeplejersker, dommere, læger og politibetjente har stor tillid i befolkningen mens socialrådgiverene synker. Det viser den årlige troværdighedsanalyse fra Radius Kommunikation

  • 02.10.14 Politik
    Model for markering på politiets uniformer klar

    Rigspolitiet og Politiforbundet har i dag præsenteret justitsminister Karen Hækkerup for en model for, hvordan politifolk fremover kan tildeles og bære en markering.