Foto: © Consejería de Fomento de la Junta de Andalucía
Foto: © Consejería de Fomento de la Junta de Andalucía

Bilister skal forberede sig på nye afmærkninger i trafikken: Det betyder den røde linje

Bil og motor

19/05/2025 16:53

Lukas Andreas

Den røde linjer introduceres i flere lande.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bilister har nu fået endnu mere at forholde sig til, når de befinder sig på vejene i udlandet.

I Spanien og Frankrig er en ny type vejmarkering blevet introduceret som led i en større indsats for at forbedre trafiksikkerheden.

De nye vejafmærkninger er røde og testes nu på udvalgte strækninger.

Sådan skriver mediet Mundo Deportivo.

Linjen har til formål at reducere risikable overhalinger. På en fire kilometer lang strækning af A-355 mod Malaga, adskiller den røde stribe to vognbaner, hvor overhaling er forbudt.

Ligeså fik franske bilister i sidste uge noget helt nyt at forholde sig til, da en opsigtsvækkende rød streg dukkede op på motorvej A7 mellem Lyon og Marseille.

Den klart røde, ubrudte linje løber parallelt med de traditionelle hvide vejmarkeringer, og har allerede fået mange bilister til at lette foden lidt fra speederen.

Men hvorfor netop en rød linje? Jo, Autoroutes du Sud de la France (ASF), der administrerer en stor del af de franske motorveje, vil med denne nye farve skabe en tydelig psykologisk effekt hos bilisterne.

Ifølge ASF fremkalder den røde farve en intuitiv følelse af fare, hvilket forhåbentlig får førerne til at sænke hastigheden og undlade farlige overhalinger. Gør man det alligevel, risikerer man en bøde på 135 euro.

Frankrigs røde linje-koncept er inspireret af Spaniens, og selvom, at den røde linje kun lige er blevet tegnet op, kan den muligvis sprede sig til flere lande, hvis resultaterne viser en nedgang i farlige situationer som uautoriserede overhalinger.

Med andre ord kan du lige så godt begynde at forberede dig på at møde striberne i trafikken. Selvom de måske ikke kommer til Danmark lige foreløbig, kan du risikere at støde på dem, når du kører på ferie

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK