De færreste ved, hvad de er til for.
Lige nu læser andre
De fleste har set dem uden rigtigt at registrere dem. Små sorte prikker, der ligger langs kanten af forruden, ofte med en tættere struktur yderst og en blødere overgang ind mod det klare glas.
Mange antager, at mønsteret primært er et designelement, men virkeligheden er mere praktisk.
Det er en sort, emaljeret belægning, der bliver integreret i glasset under fremstillingen. Resultatet kan ligne en simpel kant, men funktionen er nøje gennemtænkt.
Forruden er ikke kun vinduet i sig selv, den er en aktiv del af bilens konstruktion, og forbindelsen mellem glas og karrosseri skal kunne holde i årevis.
Den vigtigste opgave for prikkerne, der på engelsk kaldes “frit” handler om beskyttelse. Forruden er typisk limet fast med en urethanbaseret lim, som sikrer en stærk samling mellem ruden og bilens ramme.
Læs også
Problemet er, at ultraviolet stråling over tid kan nedbryde limen og fugemassen, hvis det står ubeskyttet. Den sorte belægning fungerer som et skjold mod solens UV lys, så limen ikke gradvist mister sin styrke.
En svækket samling kan i værste fald få ruden til at slippe ved et kraftigt slag eller under en ulykke, hvor forruden bidrager til bilens strukturelle stabilitet.
Beskyttelsen er dog kun halvdelen af historien. Overfladen er også en smule mere ru end det øvrige glas, hvilket giver limen bedre greb. En større og mere egnet hæfteflade skaber en stærkere og mere holdbar forbindelse. Det kan reducere risikoen for irriterende problemer som utætheder, vibrationer og små bevægelser i ruden, som ellers kan udvikle sig til større fejl.
Der findes også en visuel gevinst, som bilproducenterne næppe har været kede af. Prikkerne skjuler kanten og giver en mere ensartet overgang mellem glas og ramme. Overgangen i mønsteret hjælper samtidig med at dæmpe refleksioner, så føreren ikke får unødige genskin i synsfeltet.