Motoren kører helt uden
Lige nu læser andre
Ved første øjekast ligner den måske bare endnu en motor i rækken. Men den nye konceptmodel, som det tysk-schweiziske teknologifirma Liebherr præsenterede på Bauma 2025-messen i München, gemmer på noget langt mere unikt.
Det skriver det tyske medie Chip.
Teknologikoncernen med base i Tyskland har kastet sig ud i udviklingen af motorer, der skal kunne leve op til de barske krav fra tung industri – uden at puste alt for meget CO₂ ud i atmosfæren.
Det nyeste bud? En forbrændingsmotor, som kører primært på ammoniak.
Læs også
Ammoniak er nemlig ikke bare til gødning og lugtgener. Stoffet kan lagre brint – og dét er nøglen.
For mens grøn brint kræver specialbehandling og kulde for at blive opbevaret, kan ammoniak nøjes med lidt mere almindelige forhold.
Det gør det til en attraktiv løsning i afsidesliggende områder, hvor man hverken har Tesla-ladestandere eller velvilje nok til batteriskift.
For det er nok ikke den type motor, der kommer til at sidde i en Fiat 500 – men teknologien kan blive banebrydende for at gøre industrier som minedrift mere bæredygtige
Men ammoniak er ikke uden temperament.
Stoffet kræver en tændtemperatur på omkring 650 grader – hvilket er væsentligt mere end diesel og benzin.
For at få gang i motoren skal der derfor tilsættes lidt ekstra krydderi: enten en snert af diesel eller en smule brint, der kan trækkes ud af ammoniak ved hjælp af en katalysator.
I sidstnævnte tilfælde slipper motoren CO₂-frit af sted.