Her er de 20 mest populære elbiler.
Lige nu læser andre
Der er fortsat højt tempo på udrulningen af elbiler i Danmark, og der kan nu tælles 400.000 elbiler i den danske bilbestand. Det betyder, at der er kommet 100.000 elbiler til på blot et halvt år siden oktober 2024, hvor bilparken rundede 300.000 elbiler.
Sådan skriver Mobility Denmark.
Den markante vækst vidner om et marked i hastig udvikling, hvor elbilerne spiller en stadig større rolle i danskernes hverdag og bilvalg.
Læs også
“At vi allerede har nået 400.000 elbiler, viser, hvor hurtigt den grønne omstilling af bilparken skrider frem. Vi bevæger os med stor hastighed mod målet om 1 million grønne biler i 2030, og udviklingen illustrerer, at flere og flere danskere er klar til at tage elbilen til sig,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Bag den stigende udbredelse af elbiler ligger flere afgørende faktorer, herunder afgiftsfritagelser, som har gjort elbilen økonomisk attraktiv for mange danskere. Danskerne er prisfølsomme, og de økonomiske forhold er derfor en vigtig overvejelse i valget om ny bil.
Derfor er det helt centralt, at der fortsat skabes gode økonomiske rammer, hvis elbilernes udvikling skal fortsætte.
Top 20 over elbilmodeller i den danske bilbestand for personbiler
-
Tesla Model Y – 40.291
-
Tesla Model 3 – 36.837
-
Volkswagen ID.4 – 26.318
-
Skoda Enyaq iV – 23.235
-
Volkswagen ID.3 – 19.363
-
Audi Q4 e-tron – 15.103
-
Mercedes-Benz EQA – 10.560
-
Polestar 2 – 9.195
-
Hyundai Kona – 9.135
-
Volvo XC40 – 7.890
-
Volkswagen ID.5 – 7.124
-
Kia Niro – 7.053
-
Cupra Born – 6.896
-
Mercedes-Benz EQB – 6.454
-
Ford Mustang Mach-E – 6.417
-
BMW iX3 – 6.392
-
Renault Zoe – 5.846
-
Renault Megane E-Tech – 5.418
-
Hyundai Ioniq 5 – 5.293
-
Fiat 500 – 5.133
Kilde: bilstatistik.dk