Hvis du ejer en Tesla, Mercedes eller Audi, bør du måske lette foden fra speederen – især hvis du kører en tur til Norge.
Nordmændene har nemlig netop offentliggjort tal, som viser, at det især er de lidt dyrere bilmærker, der flittigt fotograferes af landets fartkameraer.
I 2024 bragte Norges fartkameraer hele 266 millioner norske kroner i statskassen, og her stod Tesla alene for imponerende 26 millioner.
Det skriver NRK P4.
Konkret har det betydet, at næsten hver tyvende norske Tesla-ejer, i alt cirka 4,3 procent, blev fanget af fartfælden sidste år.
Det er højest blandt alle bilmærker.
Undgå fartbøder – find en pålidelig fartalarm til bilen med opdateret kameradatabase
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




"Budskabet er enkelt, uanset hvilken bil du kører: Vær opmærksom på fartgrænsen og overhold den," siger den norske trafikbetjent Vivi Ann Torill Haukås til NRK P4.
Efter Tesla følger Mercedes-Benz og Audi tæt på listen over fartsyndere. Hvorfor netop disse mærker topper statistikken, har det norske politi dog ikke nogen officiel forklaring på.
Mange danskere betaler alt for meget for deres bilforsikring. Er du en af dem? Klik her for at se, om Find Forsikring kan skaffe dig et bedre og billigere tilbud allerede i dag. (reklamelink)
Konsekvenserne ved at trykke lidt for ivrigt på speederen i Norge kan være ganske dyre:
"Du risikerer bøder fra 1.200 til helt op imod 15.000 norske kroner, og i værste fald får du også klip i kørekortet. Når du får otte klip (Systemet med klip er anderledes end i Danmark, red.), ryger kørekortet i seks måneder," advarer Haukås.
I Danmark har vi endnu ikke tilsvarende statistik over, hvilke bilmærker der oftest bliver fanget i fartfælder. Til gengæld er bødesatserne ligesom i Norge til at mærke – typisk ligger de mellem 1.500 og 4.000 danske kroner.
En anden sammenlignelighed er, at Norge også bruger såkaldte strækningskameraer, der måler gennemsnitshastigheden mellem to punkter.
De kameraer, det danske færdselspoliti bruger på vejene, starter målingen af bilen, når de er cirka 70 meter fra kameraet, og afslutter den umiddelbart foran standeren.
Ifølge Applaus Bilsyn uddeler Rigspolitiet hvert år omkring 500.000 fartbøder.