Foto: Wikimedia Commons / Kilyann Le Hen
Foto: Wikimedia Commons / Kilyann Le Hen

Europæisk bilmærke siger stop: Trækker sig fra det amerikanske marked

Bil og motor

04/05/2025 06:08

Lukas Andreas

Bilmærket trækker sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ingen tvivl om, at den amerikanske præsident Donald Trumps verserende toldkrig har skabt usikkerhed for fremtiden hos rigtig mange virksomheder og erhverv.

Tolden, der skulle have ramt EU, er i øjeblikket sat på forhandlingspause, men det betyder ikke, at alle ser faren i fremtidige tolder som værende forsvundet.

En af de brancher, der så ud til at blive hårdest ramt, var bilindustrien, og nu har et europæisk bilmærke taget konsekvensen og sat deres eventyr på den anden side af Atlanten på pause.

Det skriver Automotivenews.

Her er der tale om det franske bilmærke Alpine, der er Renaults sportsmærke.

Det traditionsrige mærke skulle langt om længe have gjort sit indtog i USA, men det har tolderne og usikkerheden heraf nu sat en stopper for.

Duncan Minto, finansdirektør hos Renault, forklarer beslutningen meget enkelt til Automotive News:
"I betragtning af hvad der sker i USA lige nu, tror jeg ikke, det er det rette tidspunkt at bruge penge på.“

Minto peger på den usikre økonomiske situation i USA som den primære årsag til, at Renault-koncernen vælger at udsætte en ellers ambitiøs satsning.

Målet med Alpine har været klart i lang tid: At øge salget fra nogle få tusinde biler om året til imponerende 150.000 solgte eksemplarer inden 2030. Her skulle USA spille en central rolle.

Beslutningen om at udsætte lanceringen er, ifølge Minto, "helt normal“ i den nuværende økonomiske virkelighed.

Renault-koncernen arbejder i øjeblikket på at nedbringe sine omkostninger, og en risikabel investering på det amerikanske marked er ikke højt prioriteret lige nu.

Renault understreger, at der er tale om en pause og ikke en permanent aflysning.

Mest Læste

Annonce

30/04/2025

Som sommeren nærmer sig, er det tid til at opdatere børnenes garderobe med tøj, der både er funktionelt og behageligt i de varme måneder.
Ads by MGDK