Foto: Shutterstock

Mærsk kan godt pakke sammen: Denne bilproducent har nu verdens største biltransportskib

Bil og motor

30/04/2025 19:57

Lukas Andreas

Den kan rumme hele 9.200 biler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forestil dig 20 fodboldbaner fyldt med biler. Ikke som i en trafikeret dag i København, men som i et flydende parkeringshus på åbent hav.

Det er ikke Mærsks nyeste skib, der er tale om - Det er omtrent, hvad kinesiske BYD har søsat med sit nyeste vidunder af et skib, den mægtige 'Shenzhen'.

Sådan skriver portugisiske Pplware.

Den 27. april stævnede kolossen ud på sin jomfrurejse med kurs mod Brasilien. Ombord: mere end 7.000 fabriksfriske elbiler og plug-in hybrider, klar til at blive rullet ud på det sydamerikanske marked.

Ifølge BYD selv er det her den største enkeltforsendelse af grønne biler, Kina nogensinde har sendt ud i verden. Det er ikke bare stort – det er historisk stort.

Bilbranchen buldrer frem – men hvad med dine udgifter som bilejer?
Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på bilforsikring og se, om du betaler for meget (reklamelink)

Elektroniske p-skiver – undgå bøder og hold styr på parkeringen

Produkt

Navn

Pris

Forhandler

NeedIT ParkOne Solar
267,00 DKK
Til butik
Samatech Park Solar FS20
273,95 DKK
Til butik
Annonce i samarbejde med Pricerunner

Skibet, som bærer navnet fra BYDs egen hjemby, er designet til at kunne rumme hele 9.200 køretøjer. Til sammenligning har Mærsk en håndfuld biltransportskibe, der kan rumme 6.500 biler.

Dermed overhaler Shenzhen alle konkurrenter og lægger sig i spidsen som verdens største biltransportskib. Og der er plads nok til at spille både første og anden halvleg, hvis man altså lige flyttede bilerne til side først.

Men Shenzhen er langt fra en enlig svale. Den er nummer fire i rækken af BYDs voksende flåde.

Det hele begyndte med Explorer No. 1, der blev søsat i januar 2024 og hurtigt satte kurs mod både Europa og Brasilien. Changzhou kom til i december sidste år, og Hefei fulgte trop tidligere i 2025 – begge med plads til 7.000 biler.

Og flåden vokser stadig. Changsha står efter sigende klar til snarlig søsætning, og Xi’an blev allerede præsenteret i begyndelsen af april. Dermed er BYD i fuld gang med at bygge sin egen maritime motorvej til resten af verden.

Så næste gang du ser en kinesisk elbil i gadebilledet, er det måske værd at sende en tanke til Shenzhen, som lige nu krydser verdenshavene med tusindvis af sine højvoltsfætre i lasten.

Mest Læste

Annonce