Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Recirkulationsknappen på bilens klimaanlæg har en funktion, som næsten ingen bruger

Bil og motor

13/06/2025 19:09

Lukas Andreas

Alt for få bilister kender til den.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kender alle til recirkulationsknappen på bilens klimaanlæg, men alligevel er det de færreste, der bruger den til dens fulde funktion.

Ofte bliver den kun taget i brug, når den landmand har spredt gylle tæt på vejen, eller når den knap så miljøvenlige BMW foran på motorvejen oser lidt for meget.

Den kan dog hjælpe langt mere med luften i bilen, end blot at holde dårlig lugt ude.

Det skriver mediet Actualno.

Grundprincippet er enkelt: Når recirkulation aktiveres, lukker bilen af for den friske luft udefra og genbruger i stedet luften inde i kabinen.

Det sker via en særlig ventil, som i moderne biler styres elektrisk og kører lydløst og hurtigt.

Men der er en vigtig advarsel: Lad ikke recirkulationen køre længere end fem minutter ad gangen, når der sidder folk i bilen.

Ellers kan kuldioxidniveauet stige, og luftfugtigheden gøre ruderne tågede. Det kan hurtigt give dårlig luft og hovedpine til passagererne.

Mange ved ikke, at den har denne funktion

Mange tror, at recirkulation kun handler om at undgå ubehagelige lugte udefra, men dens rolle rækker længere.

Hvis det er iskoldt udenfor, hjælper recirkulation med at varme bilen hurtigere op. Omvendt, på en hedebølge, køler funktionen kabinen hurtigere ned, fordi den ikke konstant hiver varm luft ind udefra.

En ekstra detalje: Når du vasker forruden, kan lugten af sprinklervæske trænge ind i kabinen via luftindtaget. Aktiverer du recirkulation i det øjeblik, slipper du for den ubehagelige duft – frisk luft bliver inde i bilen.

Recirkulation er også genial i tunneler, hvor udstødningsgasser hurtigt hober sig op. Et par minutter med lukket luftcirkulation er nok til at beskytte dig mod den ubehagelige og usunde luft.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK