Foto: Shutterstock

Usynlig fælde introduceres på Autobahn: Den tager målinger på dig helt uden, at du ved det

Bil og motor

05/06/2025 21:11

Lukas Andreas

Det kommer til at koste dyrt, hvis du bryder loven.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er en tung byrde, som Tysklands motorveje må bære – bogstaveligt talt.

Hvert år ruller tusindvis af overlæssede lastbiler gennem landet og sætter både trafiksikkerhed og nedslidte broer under massivt pres.

En overbelastet lastbil er ikke bare sværere at styre og bremse – den slider også ekstra hårdt på dæk, aksler og ikke mindst den infrastruktur, der i forvejen er hårdt prøvet.

Derfor lancerer det tyske øderale logistik- og mobilitetskontor (BALM) nu et helt nyt våben i kampen mod vægtige syndere: automatiske vejesystemer direkte i vejbanen.

Det skriver det store tyske medie Bild.

De første tests starter i 2026 – og hvis alt går efter planen, bliver det en permanent del af det tyske motorvejsbillede.

Teknologien er næsten snedig: To piezoelektriske bjælker nedfældet i asfalten måler trykket fra hvert enkelt køretøj, mens det passerer.

Et tilkoblet computersystem vurderer på et splitsekund, om vægten overstiger det tilladte. Hvis den gør, dukker nummerpladen op på en LED-skærm længere fremme sammen med en pæn opfordring: Kør venligst ind til nærmeste rasteplads.

Der venter BALM med en kalibreret vægt, og hvis overtrædelsen bekræftes, udstedes bøder på op til 452 euro.

Det svarer til omtrent 3400 danske kroner.

Er overlæsset mere end fem procent, må chaufføren ikke køre videre, før lasten er reduceret. For at gøre plads til omlæsning udvides flere rastepladser i skrivende stund.

Første fælde klar i Nordrhein-Westfalen

Det første anlæg opføres på A4 mellem Aachen og Köln, tæt ved rastepladsen Rur-Scholle-Süd. Her regner man med at kontrollere cirka 500 køretøjer dagligt. Og i 2028 skal der være 16 lignende systemer i drift over hele landet.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK