Aktionslæring for ledere

Men hvilken didaktik egner sig? Hvordan kan man sikre at det, der sker på kurserne, slår rod i praksisfællesskaberne derhjemme? Her byder aktionslæring på nogle unikke muligheder, skriver Benedicte Madsen i Lederskabs-stafetten.

Af Benedicte Madsen, lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet freelance konsulent, forfatter til bogen Aktionslæringens DNA

Ledere og ledelser har grumme stor betydning for opgaveløsningens kvalitet, personalets motivation, alle parters ve og vel og meget andet. Det gælder i private virksomheder såvel som offentlige institutioner, inden for frivilligt arbejde og i det politiske system.

Lederes kompetencer skal løbende vedligeholdes og styrkes. Man kan altid blive klarere, skarpere, mere vidende og bedre kommunikerende. Den slags faciliteres rigtig mange steder. Tænk bare på den blomstrende branche med diplomkurser og master-uddannelser.

Men hvilken didaktik egner sig? Hvordan kan man sikre at det, der sker på kurserne, slår rod i praksisfællesskaberne derhjemme? Her byder aktionslæring på nogle unikke muligheder. Aktionslæring handler nemlig om at lære af ’aktioner’, dvs. handlinger, praksis eller projekter i hjemorganisationen.

Aktionslæringens historie

Da den engelske astrofysiker Reg Revans (1907-2003) omkring Anden Verdenskrig - i frustration over arbejdet med atombomben - forlod Cambridge University, begyndte han at udvikle lederuddannelse på en radikalt ny måde. Det skete inden for den nyligt nationaliserede kulmineindustri og på Londons hospitaler og med tiden også i store projekter over hele verden.

Parallelt var han meget skrivende, og hans tanker blev vidt udbredt. Han valgte at kalde sin ”filosifi” for Action Learning.

Også folk uden kendskab til Revans har kaldt deres metode for action learning eller aktionslæring. Vendingen ligger lige for, og ingen har patent på begreberne. Og dog: Nogle af de miljøer, som har udviklet deres egne variant af aktionslæring, har fået den navnebeskyttet, det gælder f.eks. Action Reflection Learning.

Markedet for aktionslæring

Siden Revans er området uddifferentieret i talrige varianter og skoleretninger. Business Driven Action Learning (BDAL), førnævnte Action Reflection Learning (ARL), Action Learning Consulting (ALC) og den særlige form som praktiseres i Lund (MiL-kurser), for blot at nævne et udvalg.

Selv inden for det mere snævre område, som danske professionshøjskoler udgør, er der sket en arbejdsdeling mellem en københavnsk specialitet udviklet i UCC (Plauborg et al. 2007) og en midtjysk specialitet udviklet i VIA UC (Madsen et al. 2010). Også andre professionshøjskoler er på banen. Foruden CBS – se Holt Larsen og Bojesen i referencerne.

Ellers er det i høj grad private konsulentfirmaer og kursusudbydere, som gennem tiderne har dyrket AL. F.eks. kan nævnes, at Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg gennem 17 år har gennemført en lederuddannelse baseret på action learning. Og konsulentfirmaet Ambios i København har arbejdet med AL i tillidsmandssystemet og i daginstitutions-sektoren.

Trods den store udbredelse er der ikke megen hype omkring aktionslæring. Måske fordi det ikke er en ny metode, men en bedaget og velprøvet sag. Og det er jo ikke så ringe endda, vel!

Men hvad er aktionslæring?

Aktionslæring er reflekteret læring i forpligtende fællesskaber. Brændstof for læringen er real-life-real-time aktioner, som relaterer til deltagernes daglige arbejdsmæssige praksis, og som sigter mod at gøre en positiv forskel for andre end aktøren selv. Der kan godt være tale om et kollektivt projekt kombineret med individuelle delprojekter.

Læringen medieres i en læringsgruppe, som mødes jævnligt hen over en periode på ½-2 år. Gruppen kan sammensættes på tværs af deltagende arbejdspladser. Eller et samlet (ledelses)team fungerer som læringsgruppe. Gruppen støttes gerne af en konsulent.

Ofte vil flere læringsgrupper indgå som del af et større program, således at der foregår læringsorienterede aktiviteter også i storgruppen, bl.a. gennem teoretisk undervisning. Sådanne programmer gennemføres typisk af en intern eller ekstern konsulentpart.

Når dette design skaber læring hos de deltagende ledere, virker det kvalificerende tilbage på deres ledelsespraksis. Det er learning-by-doing, men også doing-by-learning, i en langsgående spiralbevægelse.

Hvad er det, aktionslæring kan i forhold til ledere?

• Give et rum for praktisk afprøvning og uformel evaluering
• Producere læring om et bredt spektrum af ledelsesrelevante temaer
• Bygge bro mellem teori og daglig praksis
• Støtte erfaringsudveksling og videndeling mellem deltagerne
• Skabe stærke fællesskaber og sammentømre teams
• Skærpe lederernes rollebevidsthed og handledygtighed
• Udvikle kommunikations-, refleksions- og samarbejdsevner
• Samt en mere åben og nysgerrig tilgang
• Fremme selvindsigt og personlig udvikling

Nåda, det lyder for godt til at være sandt, og indrømmet: det er meget ideelt formuleret. Men det halve kan også være nok!
Dette blog-indlæg er orienteret mod lederudvikling, men ledere kan også indtænke deres medarbejdere. En stor del af den aktionslæring, som foregår i dagens Danmark, foregår ret beset på mellemleder- og medarbejderniveau.

Og stafetten går til:

Grete Vangsø Nielsen, cand.psych. og selvstændig erhvervspsykolog. Jeg ved, at hun har arbejdet både teoretisk og praktisk med ’social kapital’ og er specielt optaget af tillidsdimensionen.

Grete, hvordan kan ledelser styrke tillidsfulde sociale relationer i deres organisation, og hvad hvis lederen ikke selv vækker tillid blandt sine medarbejdere?!

Noter:

Bojesen, A. (red.). (2006): Kompetenceudvikling i fire statsinstitutioner. Erfaringer fra et aktionsbaseret projekt. København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Grieger, H.H. & Kofod, N.M. (2009): Aktionslæring – viden og perspektiver i fagbevægelsen. Del I: Survey over litteraturstudie og Del II. Baggrundsrapport over litteraturstudie. Helsingør, LO-skolen/FIUs Udviklingsenhed. Kan også ses på www.ambios.dk.

Holt Larsen, H. et al. (2004): Action Learning i Undervisningsministeriet – refleksioner over et ledelsesudviklingsprogram. København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Madsen, B., i samarbejde med Birkelund, F.S., Clausen, S.W., Iversen, K.S., Svanholt, J.,Thrane. M. & Aagaard, K. (2010): Aktionslæringens DNA. En håndbog om aktionslæringens teori og metode. Århus, ViaSystime.

Madsen, B. (2010). Aktionslæring: Faglige traditioner og praktisk anvendelse. Erhvervspsykologi, Vol.8 (4), 4-30.

Plauborg, H., Andersen, J.V. & Bayer, M. (2007): Aktionslæring: Læring i og af praksis. København, Reitzel.

Weinstein, K. (2008): Action Learning. København, Dansk Psykologisk Forlag (orig. engelsksproget udgave 1998).
 

Emneord: Ledelse, Lederskab, SLIP, Aarhus Universitet, Aktionslæring
Lederskabs-stafetten på DenOffentlige.dk Lederskabs-stafetten skal mobilisere lederskabsreformen over Danmark. Hvis vi vil kunne håndtere fremtidens samfundsmæssige udfordringer, stiller det krav om lederskab i alle sektorer og på alle...
Aktivitet: Artikler: 46 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også