Bæredygtig udvikling og vækst

Danmark har en række potentialer. Men vi forsøger i alt for høj grad at bevæge os ind i fremtiden med fortidens svar og løsninger. Vi må etablere en evne til at undres og se de veje, der skal til for at påbegynde en realisering af potentialerne i stedet for – på utallige områder – at gøre ondt værre, skriver professor Steen Hildebrandt i OPS-stafetten.

Af Steen Hildebrandt, professor, Ph.D., Institut for Ledelse, Aarhus Universitet

Om offentligt-privat samarbejde er der sagt rigtig mange – og fornuftige ting. Det meste handler om det helt korte sigt. Det betyder bl.a., at vi forudsætter, at den offentlige hhv. den private sektor forbliver nogenlunde uændrede.

Som to meget adskilte siloer. Én af mine venner sagde for nylig: ”Vi er børn af siloer”. Sondringen mellem den private og den offentlige sektor er netop et markant eksempel på en sådan silotænkning. Mange og stærke holdninger, myter, skræmmebilleder, historier og deraf følgende projektioner.

Kraftige siloer

Men ikke nok med det. Går vi ind i de to kæmpesiloer, fx ind i den offentlige sektor, så har man næppe set så kraftige siloer, som når man nærmer sig ministerområderne. Jeg har aldrig nogensinde set så kraftigt adskilte siloer som ministerier. Ministerdomæner, ministerbetjening, ministerinteresser er silo- og søjletænkning, så det vil noget. Ovre på den anden side - i den såkaldt private sektor - er der brancher, industrier og andre former for domæner, men næppe så dogmatiske og massive opsplitninger, som i den offentlige sektor, bl.a. fordi der i den private sektor eksisterer en forretningstænkning, som indebærer, at man i hvert fald kan arbejde sammen, hvis der er gode forretningsmæssige begrundelser, dvs. hvis det kan betale sig. Helt så enkelt er det ikke, men tæt på.

Vi handler ufatteligt kortsigtet

Offentligt-privat samarbejde forudsætter en fleksibilitet, en tilpasningsevne, en dynamik, en evne og vilje til at gå på tværs – også inden for egne rækker, og også ud over, hvad den umiddelbare kalkulation tilsiger.

Det er svært at forstå og acceptere, at vore politikere - og også mange erhvervsledere - opererer med så korte tidshorisonter, som tilfældet er, når de træffer store beslutninger med langtrækkende konsekvenser. Det er også svært at forstå, hvor snævre betragtninger, der i øvrigt anlægges, når beslutningsalternativer skal bedømmes og valg træffes. Vi handler ufatteligt kortsigtet, men også meget snævert.

Vi, der lever lige nu, handler på mange måder, som om vi er de sidste mennesker på kloden. Vi bruger løs af alle de naturressourcer, som vi kan finde og har lyst til at bruge; vi udrydder dyre- og plantearter; vi udsætter naturen og mennesker for utålelige pres; vi tillader, at der produceres og sælges produkter, fødevarer, nydelsesmidler, medicin, ydelser af forskellig slags, som objektivt og sikkert skader naturen, dyr og mennesker. Vi ser til. Lader stå til. Vi lader virksomheder agere og tjene penge i såkaldt frie markeder, selv om vi véd, at noget af det, der udvikles, produceres og sælges, er direkte skadeligt.

Vi ønsker kortsigtede handlinger

Det er mageløst; og det må bero på menneskehedens forråelse, at landenes befolkninger ikke reagerer meget kraftigere imod dette, end tilfældet er. For sagen er, at befolkningerne ikke bare ikke protesterer kraftigt og vedholdende; nej, befolkningerne ser ud til - ikke bare at acceptere - men at kræve af politikere og erhvervsledere, at de handler snævert og kortsigtet – koste hvad det koste vil. Fx: I USA produceres der så meget affald, at det svarer til, at enhver amerikaner i gennemsnit producerer 1 tons affald pr. dag. Se bl.a. www.lampindex.com for en tænkning, der handler om ”profit for life”.

Men vi har enestående muligheder

Jeg er overbevist om, at Danmark har enestående muligheder for at indtage en global førerposition, når det handler om bæredygtig vækst og udvikling. Der kan ikke være nogen tvivl om, at ikke mindst de store og hastigt voksende ny-industrialiserede lande som fx Kina, Indien og Brasilien som et simpelt og meget kortsigtet krav må satse på bæredygtig vækst, bæredygtig produktudvikling og produktion, administration og undervisning, sundhedsvæsen og trafik etc. Af den ganske simple grund, at landene ellers ikke kan udvikle sig og overleve. Kravene og logikken gælder alle lande, men i disse lande er det så åbenbart, at vi ikke behøver at diskutere det.

Behov for nytænkning

Derfor er der behov for viden, nyorganisering, nytænkning, nye former for samarbejde og udvikling, nye former for forskning og undervisning, nye former for erkendelse. Jeg ser for mig en situation, hvor Danmark på en række bæredygtighedsområder kommer til at tilbyde verden nye løsninger og muligheder. Bæredygtighed er et forsknings- og forretningsområde for Danmark med store potentialer. Hvis bl.a. det privat-offentlige samarbejde kan udvikle sig langt ud over de nuværende positioner.

Danmark har en række potentialer. Men vi forsøger i alt for høj grad at bevæge os ind i fremtiden med fortidens svar og løsninger. Men det var fortidens svar og løsninger, der skabte den verden og de problemer, den skævhed, de kriser, de sammenbrud, det kaos, de krige og uligheder, de hungerskatastrofer, som vi ser og kender. Disse svar og løsninger kan derfor ikke hjælpe os videre. Vi må etablere en evne til at undres, en evne til at standse den vanetænkning, som vi praktiserer, bekæmpe den frygt, der gør, at vi ikke tør se mulighederne, de højeste potentialer og se de veje, der skal til for at påbegynde en realisering af potentialerne i stedet for – på utallige områder – at gøre ondt værre. At bevæge os rundt i negative cirkler. At repetere.

Brug for samarbejde

Skal nogle af disse meget store potentialer for – og behov for – en mere bevidst og systematisk bæredygtig udvikling realiseres og Danmark være i front på disse områder, så forudsætter det ikke bare offentligt-privat samarbejde, så forudsætter det samarbejde mellem offentlige og private virksomheder og organisationer, der er fleksible, nytænkende, modige og lyttende. Meget mere, end vi ser det praktiseret i dag. Se bl.a. www.in100y.dk, som er et meget lovende projekt, der handler om bæredygtig udvikling.

Stafetten går til Poul Rind Christensen

Jeg vil gerne give stafetten videre til forskningschef på Designskolen i Kolding, professor Poul Rind Christensen. Jeg vil bede Poul Rind Christensen om at udtale sig om design for velfærd; den rolle, som design spiller for fornyelsen af den offentlige sektor og for en velfungerende offentlig sektor.

 

Emneord: OPS, OPS Stafetten, Silotænkning, Ministerier, Bæredygtighed

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også