Bedre og billigere borgerforløb

I Ældre – og Handicapforvaltningen har vi skabt forløb med udgangspunkt i borgerens mål og ressourcer, hvor vi samtidig arbejder tværfagligt. Det er nu i støbeskeen til at danne lignende strukturer indenfor sundhedsområdet i Odense. 

Af Helene Bækmark, direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune

Som det første skal jeg takke professor Per Nikolaj Bukh for stafetten, og give mit bud på hvordan bevillingen naturligvis skal afhænge af den kvalitet, der leveres. Som man kan se længere nede i mit indlæg vil vi med vores effektbaserede bevillingsmodel belønne kvalitative resultater, idet størrelsen af bevillingen i høj grad vil være afhængig af den opnåede effekt.

Et paradigmeskift fra omsorg til livskvalitet

I 2011 introducerede Odense Kommune Træning Som Hjælp (TSH) ud fra et fagligt fundament om rehabilitering, som er 1 af de 5 hovedstrategier der indgår i Ældre- og Handicapforvaltningens implementeringsplan, der tillige har fokus på præstationsafhængige budgetter. TSH er blevet en hjørnesten og et glimrende eksempel på det paradigmeskifte der er sket i Ældre – og Handicapforvaltningens forståelse af, hvordan forvaltningen møder borgeren, når de skal have hjælp. Vi har grundlæggende bevæget os fra en omsorgstankegang til en tilgang, hvor vi søger at skabe større livskvalitet på borgerens vilkår.

TSH er et tværfagligt samarbejde, organiseret ud fra de 3 selvstændige tilbud Hjemmepleje, Sygepleje og Træning og tilskynder et målrettet og intensivt borgerforløb på ca. 8-12 uger, til borgere i eget hjem, hørende under hjemmeplejen. Formålet er at få fokus på borgerens egne mål og ressourcer i samarbejde med borgeren, så at de modtager en mere individuel og ressourceorienteret indsats, som støtter borgeren i at klare de daglige færdigheder selv, og på den måde kan bevare en aktiv, værdig og meningsfuld hverdag.

 

Plads til at skærpe indsatsen

Lad mig give et kort eksempel på et netop overstået TSH-forløb. En yngre borger med et stort alkoholmisbrug havde i længere tid været tilknyttet hjemmeplejen uden positiv effekt. På et tidspunkt lykkedes det at få borgeren indlagt til afrusning, og efterfølgende afholde et TSH-møde, hvor hjemmepleje, visitator, sygeplejerske, terapeut, et familiemedlem og borger selv deltog. Sammen fik de lavet en handleplan over målet for borgeren, og for at nå dertil, viste det sig at være enkle dagligdags gøremål som at handle, klare vasketøj, og komme på jobcenter, der skulle støtte til. Efter ca. 3 måneder kunne borgeren afslutte sit TSH – forløb, da hun nu mestrede sit liv uden hjælp, og ydermere var begyndt at rådgive andre med samme problem.

Et TSH-forløb der klart forløser det økonomiske incitament i projektet om at få reduceret antallet af hjemmehjælpstimer i forhold til den enkelte borger. Men til trods for de mange gode resultater som TSH området har haft de første 2 år, er det stadig muligt at forbedre og skærpe indsatsen og effektiviteten. TSH forløbet består som sagt af bidrag fra Hjemmeplejen, Træning og Sygeplejen, der er tre selvstændige enheder med hvert deres eget budget. Den fælles indsats kan godt koordineres bedre, således at målene, incitamenterne og bevillingerne kommer til at udgøre et fælles og koordineret afsæt. Sådan er det ikke helt i dag. Måden der er formuleret mål på og måden der gives bevilling på vil ligeledes kunne afstedkomme uhensigtsmæssig adfærd og skæve incitamenter. Som det er i dag er der faktisk incitamenter til at gå efter de ”lavt hængende frugter” for at skabe hurtig og synlig succes til ulempe for mere tunge og besværlige borgerforløb med lavt rehabiliteringspotentiale og dermed lavt effektpotentiale.

Endeligt har TSH lederne selv ønsket en klarere budget-model og klarere sammenhæng mellem mål, effekt og bevilling samt en klarere ansvarsfordeling og koordination mellem de forskellige TSH bidrag.

Initiativer til motivation og præstation

På hele det øvrige tilbudsområde under Ældre- og Handicapforvaltningen kan der peges på lignende udfordringer. 

Derfor har Ældre- og Handicapforvaltningen arbejdet på at udvikle en præstationsfremmende økonomimodel, der skal skabe større incitamenter til at gå efter effekter i alle borgerforløb og skabe større systematik og synlighed mellem budget/bevilling og effekt - i første omgang på TSH området, der er udset som testprojekt. 

Kort sagt går modellen ud på at belønne et TSH forløb, der har haft den fornødne effekt. I dette tilfælde måles effekten som den procentvise ændring i udgiftsniveauet pr. borger – målt før og efter et TSH forløb. Bevillingen, der gives til et TSH forløb består dels af et aktivitetsafhængigt grundbeløb og et effektafhængigt beløb.

Alle værdier af modellens parametre er beregnet ud fra, hvad et gennemsnitligt TSH forløb kostede tidligere. Nu er der ikke bare tale om en gennemsnitsbevilling længere, men om en bevilling, der fremmer og belønner kvalitative resultater og hvis størrelse er afhængig af den opnåede effekt. Den effektafhængige budgetmodel skal på den måde understøtte de hensigter, der ligger i TSH forløbene – at bidrage til en højere effekt af indsatsen, en lavere ressourceanvendelse samt hurtige og effektive rehabiliteringsforløb, der skal gøre borgeren mere selvhjulpen.

Sideløbende arbejdes der på at udvikle et etisk kodeks, der skal fremme den ønskede adfærd blandt medarbejdere og ledere, som ikke umiddelbart påvirkes af effektmodellen, fx personlige incitamenter. Personlige incitamenter, der kan tænkes at have et andet fokus end det fokus Odense Kommune gerne vil anlægge på systematiske, målrettede og rehabiliterende borgerforløb, der skal fremme mere selvhjulpne borgere, der i højere grad kan tage vare på eget liv.

Hvad skal der til for at lederne og medarbejderne motiveres til at tage den rehabiliterende tilgang til sig – uanset hvilken konsekvens det måtte have for egen funktion? Når vi skal skabe en ny praksis, siger vi farvel til noget kendt og goddag til noget nyt. I den proces skal der samtidig skabes en synergieffekt, der har den konsekvens, at vi skal sige farvel til kolleger/medarbejdere. Det er her motivationen skal skabes til at få den enkelte medarbejder til at deltage aktivt – helt frem til sidste arbejdsdag – uanset hvad, hvornår og hvorfor den sidste arbejdsdag kommer.

Stafetten går til Per Busk, Region Syddanmark

At vi i Ældre – og Handicapforvaltningen har skabt forløb med udgangspunkt i borgerens mål og ressourcer og samtidig arbejder tværfagligt, er nu i støbeskeen til at danne lignende strukturer indenfor sundhedsområdet. Sammen med Region Syddanmark, OUH og PLO-Odense er vi i øjeblikket ved at gøre klar til at afprøve en model, hvor vi, med borgeren i centrum, vil se bort fra sektorgrænser og i stedet lave en fælles organisering, herunder fælles finansiering og deling af borger/patient-data. Derfor giver jeg stafetten videre til direktør Per Busk, Region Syddanmark, der til dagligt arbejder med projekt Integrated Care, for hvordan kan vi (kommuner, regioner og praktiserende læger) arbejde bedre sammen til gavn for borgeren / patienten? Og hvilke ledelsesmæssige udfordringer og muligheder ligger der i et sådant samarbejde?

Læs de tidligere indlæg i Effektiviserings-stafetten

Læs mere 

Evaluering af Træning Som Hjælp

På vej mod fremtidens Odense

Emneord: Blogstafet, Effektiviserings-stafetten, Effektivisering, Ældre, Handicap, Livskvalitet, Tværfaglighed, Rehabilitering, Helene Bækmark, Per Busk, Offentlig ledelse
Effektiviserings-stafetten på DenOffentlige.dk Effektivisering er det store mantra i den offentlige sektor efter flere år med fokus på sikker drift. Effektivisering-stafetten skrives på skift af rådgivere udenfor og ledere i den offentlige...
Aktivitet: Artikler: 23 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også