Brugerindflydelse i praksis – det kan vi gøre bedre

At arbejde med brugerindflydelse kræver mod til at gå nye veje. Socialt Udviklingscenter SUS har sammen med Billund og Kolding Kommuner gennemført udviklingsprojektet ’Når beboerne sætter dagsordenen’. Vi har etableret en ny platform for brugerindflydelse. Og vi har udviklet brugerindflydelsesindekset BINDEKS.

Af Per Holm, direktør, Socialt Udviklingscenter SUS

Hvordan kan vi arbejde for, at borgere med handicap i højere grad kan sætte dagsorden for deres eget liv, spørger socialordfører Maja Panduro (S)?

Det er vi også optaget af i Socialt Udviklingscenter SUS, og derfor er jeg glad for at kunne gribe stafetten og dele nogle af vores erfaringer her.

Lad mig begynde med at citere en af vores gode samarbejdspartnere, Gitte Christensen fra ULF, Udviklingshæmmedes Landsforbund: ”Alle taler så meget om at give selv - og medbestemmelse til mennesker med udviklingshæmning. Men hvordan kan man give noget, som de allerede har? Man skulle hellere lære dem at bruge det.”

Jeg vil give Gitte ret, og jeg undrer mig over, at vi ikke er nået længere, end vi er. Vi har talt om ’brugerne i centrum’ i de seneste 30 år. Hvorfor er det så svært at få brugerindflydelsen til at slå igennem i praksis?

En af årsagerne er, tror jeg, at omsorgsprofessionelle er uddannet til at være hjælpere med ideer til, hvad der er rigtigt. Det kan være svært at afgive faglighed og magt til at definere, hvad der er vigtigt for et menneske med handicap.

Men heldigvis er der mange medarbejdere i bo- og servicetilbud, der gerne vil brugerindflydelse i højere grad.

Når beboerne sætter dagsordenen

Sammen med Billund og Kolding Kommuner har SUS netop afsluttet et toårigt udviklingsprojekt Når beboerne sætter dagsordenen. Det skulle sikre en kvalitets- og kompetenceudvikling i botilbuddene, og medarbejderne skulle lære af beboerne. 280 beboere fra 21 botilbud for mennesker med udviklingshæmning var med til at udvikle metoder til at skabe øget brugerindflydelse. De satte spot på en række temaer som kærlighed, mad, nærvær, bolig, fritid og en teknologisk verden. På Bellisbo valgte beboerne fx, at de ville arbejde med bolig og indretning. Og de ville begynde med at indrette deres fælles stue og køkken. Hvordan gør man det, når penge er en svær størrelse?

Beboerne fik en bunke matadorpenge i en kasse, svarende til det beløb, der var til indretningen. Med pengene kunne medarbejderne synliggøre, hvad de forskellige ting kostede, og hvor mange penge der ville være tilbage, hvis beboerne valgte den ene sofa frem for den anden.

Matadorpengemetoden er beskrevet i det inspirationskatalog, som medarbejdere og brugere fra de 21 tilbud har lavet. Udviklingsarbejdet var støttet af Socialstyrelsen. Læs mere og se filmklip på deres hjemmeside Boliv.

Babysimulatorer og pædagogfri ferie

Brugerorganisationerne er også godt med, når det gælder om at arbejde med brugerindflydelse.

ULF tilbyder fx unge par med udviklingshæmning, der har en drøm om at blive forældre, at låne en intelligent babysimulator. På den måde kan de få et realistisk indtryk af, hvad det vil sige at have en baby, der græder om natten, skal have mad og skiftet ble, og tage stilling ud fra det.

ULF har også i flere år arrangeret såkaldte ’pædagogfri ferier’ til udlandet. Her viser det sig, at mange kan meget mere end de tror. 10 gange mere end pædagogerne tror, og 100 gange mere end deres mor tror – sat lidt på spidsen.

SUS’ Platform for brugerindflydelse

I SUS har vi taget initiativ til projekt Platform for brugerindflydelse for socialt udsatte og sårbare mennesker. Projektet er paraply for en række aktiviteter: metodeudvikling, brugerindflydelsesguider, undervisningsmodul om brugerindflydelse mv.

Som led i projektet gennemførte vi i sommer sammen med syv brugere en event på Folkemødet på Bornholm: ”Hils på én, der ikke er som folk er flest” (se video på YouTube). Tilsammen delte brugerne omkring 1.500 visitkort ud med foto og titler. På Ries stod der fx: tidligere jurastuderende, ulandsfrivillig, handicappet (AMC og sclerose) og sportsudøver.

Tanken bag? Ingen mennesker er kun ’sindslidende’, ’udviklingshæmmet’ eller ’handicappet’. Alle har noget at bidrage med. Og ret til at blive set og hørt, både når det gælder indflydelse på eget liv og samfundslivet.

Social it til mennesker med handicap

For at have indflydelse er det basalt at kunne kommunikere. Et af SUS’ indsatsområder er social it til mennesker med handicap. Vi er optaget af, hvordan de kan have glæde af sociale medier som Facebook, Skype, YouTube m.fl.

Sammen med en række bomiljøer har vi i et stort projekt med støtte fra satspuljen arbejdet med at implementere social it på bosteder for mennesker med handicap. Erfaringen er, at teknologien giver større selvbestemmelse og frihed i hverdagen. Frihed til selv at kommunikere uden at være afhængig af personalet. Læs mere på hjemmesiden Handicap & IT

Mål brugerindflydelsen og sæt i gang

Hvad skal der til for, at det lykkes at arbejde med brugerindflydelse?

Det er vores erfaring, at brugerindflydelse kræver tid, nærvær og mod til at gå ny veje. Og så er det vigtigt at tage individuelle hensyn.

En måde at sætte gang i arbejdet i praksis i bo- og dagtilbud kan være at tage en pejling på brugerindflydelsen. Det kan man gøre med brugerindflydelsesindekset BINDEKS. Det er et elektronisk spørgeskema, som giver et øjebliksbillede af, hvordan det står til med brugerindflydelsen på en række områder – set med henholdsvis brugernes, medarbejdernes og ledelsens øjne.

BINDEKS er udviklet af SUS med inspiration fra den deltagerbaserede evalueringsmodel KUBI (KvalitetsUdvikling gennem BrugerIndflydelse).
BINDEKS skaber ikke i sig selv øget brugerindflydelse, men kan være med til at sætte en snak og en udvikling i gang.

Og det giver god mening. Først og fremmest for den enkelte, men også for samfundet, ikke mindst i disse krisetider. Brugerindflydelse giver langt højere livskvalitet og egen-mestring. Og når brugerne kan mere, koster de – i hvert fald nogle gange – mindre.

Lad os få brugerindflydelsen på handicapområdet bredt ud. Lad os lære brugerne at bruge den. Inkubationstiden har været lang, vi mangler stadig det store gennembrud.

Stafetten går til SUMH

Mens vi spændte venter på regeringens nye, langsigtede handlingsplan på handicapområdet og på implementeringen af FN’s handicapkonvention, er det vel passende at lytte til, hvad mennesker med handicap selv mener, der skal til, for at de har indflydelse og selvbestemmelse på eget liv. Jeg giver derfor stafetten videre til sekretariatsleder Miriam Madsen fra SUHM, Sammenslutningen af Unge med Handicap.

Emneord: Stafetten, Handicap, Social, Medbestemmelse, Omsorgsfag, Bo- og servicetilbud, Brugerindflydelse, Social IT, SUMH
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også